En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
inden for normaludviklingen. Det er jo <strong>og</strong>så, når man selv har børn, <strong>og</strong> ved, hvornår<br />
hvad sker. Eksempelvis ”nu er vi da nok lige nede i n<strong>og</strong>et trods” <strong>og</strong> de der andre<br />
reaktioner, der kan komme. Men vi har jo aldrig tidligere puttet dem ind i, hvor<br />
gamle de er udviklingsmæssigt, men har alligevel haft en fornemmelse <strong>og</strong> så<br />
sammenligner man dem jo” (Neuropædag<strong>og</strong> X).<br />
Hos Foucault er magten et nominalistisk begreb, der ikke er en fast størrelse, <strong>og</strong><br />
som ikke kan determineres af enkeltpersoner. I det hele taget kan magten ikke<br />
ejes, deles eller erobres, men udspiller sig i ulige <strong>og</strong> mobile relationer (Heede,<br />
2004:38-39). ”Man må kort sagt medgive, at denne magt udøves snarere end<br />
besiddes, den er ikke den herskende klasses erhvervede eller velbevarede<br />
”privilegium”, men den samlede virkning af dens strategiske positioner <strong>–</strong> en virkning,<br />
som åbenbarer de domineredes position <strong>og</strong> indimellem opretholder den” (Foucault,<br />
2002:41). Neuropædag<strong>og</strong>ernes udsagn illustrerer, at de med resultaterne fra Kuno<br />
Beller screeningen opnår en dokumenteret viden, der bekræfter, at de med denne<br />
viden opnår korrekte handleanvisninger i henhold <strong>til</strong> den enkelte borgers<br />
udviklingsalder. Dette subjekt-magt-viden forhold betoner Foucault, <strong>og</strong> han<br />
argumenterer for, at magten er tæt forbundet med viden; ”at magt <strong>og</strong> viden<br />
medfører hinanden direkte, at der ikke er magtrelationer uden en korrelativ<br />
konstituering af et vidensområde, at der heller ikke er viden, som ikke på samme tid<br />
forudsætter <strong>og</strong> konstituerer magtrelationerne” (Foucault, 2002:42).<br />
Kategoriseringen af borgeren er i et Foucaultdiansk perspektiv afhængig af de<br />
ulige <strong>og</strong> mobile relationer, der udspiller sig mellem neuropædag<strong>og</strong>en <strong>og</strong> borgeren.<br />
Den viden, neuropædag<strong>og</strong>en har om borgeren, er fremkommet af deres indbyrdes<br />
relation. Sagt på en anden måde, er den udøvede magt i relationen mellem borger<br />
<strong>og</strong> neuropædag<strong>og</strong> fremkommet af den viden, der er skabt i relationen imellem de<br />
to. Sidstnævnte citat på forrige side er et illustrativt eksempel på dette subjektmagt-viden<br />
forhold.<br />
Neuropædag<strong>og</strong> X fortæller i citatet, at hun har en normativ viden om børn i<br />
trodsalderen. I relationen mellem borgeren <strong>og</strong> neuropædag<strong>og</strong> X oplever hun, at<br />
borgeren har en trodsig adfærd, <strong>og</strong> med hendes normative viden ”kategoriserer”<br />
90 <strong>En</strong> <strong>hjerne</strong> <strong>til</strong> <strong>forskel</strong>