En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

inden for normaludviklingen. Det er jo også, når man selv har børn, og ved, hvornår
hvad sker. Eksempelvis ”nu er vi da nok lige nede i noget trods” og de der andre
reaktioner, der kan komme. Men vi har jo aldrig tidligere puttet dem ind i, hvor
gamle de er udviklingsmæssigt, men har alligevel haft en fornemmelse og så
sammenligner man dem jo” (Neuropædagog X).
Hos Foucault er magten et nominalistisk begreb, der ikke er en fast størrelse, og
som ikke kan determineres af enkeltpersoner. I det hele taget kan magten ikke
ejes, deles eller erobres, men udspiller sig i ulige og mobile relationer (Heede,
2004:38-39). ”Man må kort sagt medgive, at denne magt udøves snarere end
besiddes, den er ikke den herskende klasses erhvervede eller velbevarede
”privilegium”, men den samlede virkning af dens strategiske positioner – en virkning,
som åbenbarer de domineredes position og indimellem opretholder den” (Foucault,
2002:41). Neuropædagogernes udsagn illustrerer, at de med resultaterne fra Kuno
Beller screeningen opnår en dokumenteret viden, der bekræfter, at de med denne
viden opnår korrekte handleanvisninger i henhold til den enkelte borgers
udviklingsalder. Dette subjekt-magt-viden forhold betoner Foucault, og han
argumenterer for, at magten er tæt forbundet med viden; ”at magt og viden
medfører hinanden direkte, at der ikke er magtrelationer uden en korrelativ
konstituering af et vidensområde, at der heller ikke er viden, som ikke på samme tid
forudsætter og konstituerer magtrelationerne” (Foucault, 2002:42).
Kategoriseringen af borgeren er i et Foucaultdiansk perspektiv afhængig af de
ulige og mobile relationer, der udspiller sig mellem neuropædagogen og borgeren.
Den viden, neuropædagogen har om borgeren, er fremkommet af deres indbyrdes
relation. Sagt på en anden måde, er den udøvede magt i relationen mellem borger
og neuropædagog fremkommet af den viden, der er skabt i relationen imellem de
to. Sidstnævnte citat på forrige side er et illustrativt eksempel på dette subjektmagt-viden
forhold.
Neuropædagog X fortæller i citatet, at hun har en normativ viden om børn i
trodsalderen. I relationen mellem borgeren og neuropædagog X oplever hun, at
borgeren har en trodsig adfærd, og med hendes normative viden ”kategoriserer”
90 En hjerne til forskel