En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det andet træk i selvdannelsen er, når individet i selvoverskridelsen gør en<br />
erfaring i det sociale, der forandrer individet (Hammershøj, 2001:28). Individet<br />
bliver ”rystet”, <strong>og</strong> erfaringen har formet individet på ny. I Lov om social service §<br />
104 er kommunen forpligtet <strong>til</strong> at <strong>til</strong>byde aktivitets- <strong>og</strong> samværs<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> voksne<br />
borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, således at borgeren<br />
får mulighed for at opretholde eller forbedre sine personlige færdigheder.<br />
Borgeren skal <strong>til</strong>bydes sociale aktiviteter, der muliggør, at pågældende kan<br />
overskride sig selv <strong>og</strong> derved opnå erfaringer, der ”ryster” borgeren, som herved<br />
forbedrer dennes personlige færdigheder, <strong>og</strong> som følge deraf former borgeren på<br />
ny.<br />
Smagsdannelse er selvdannelsen tredje <strong>og</strong> sidste træk. Hammershøj definerer to<br />
typer af smagsfællesskaber, det ene er stemningsfællesskabet, <strong>og</strong> det andet er<br />
s<strong>til</strong>fællesskabet. Et eksempel på et stemningsfællesskab er technofesten, hvor<br />
individerne kommer i en fælles stemning, hvorimod s<strong>til</strong>fællesskabet er<br />
karakteriseret ved, at individerne har samme s<strong>til</strong>, eksempelvis hiphopkulturen,<br />
hvor tøjet signaler den fælles s<strong>til</strong> (Hammershøj, 2006:64-65). Det, der er<br />
karakteristisk for begge typer af smagsfællesskaber, er, at individet kan ”gå <strong>til</strong> <strong>og</strong><br />
fra”, afhængigt af om individet har lyst <strong>til</strong> at være en del af fællesskabet eller ej. Lov<br />
om social service sætter borgerens behov i centrum, <strong>og</strong> samarbejdet med borgeren<br />
er en væsentlig forudsætning i formålsbestemmelserne. Fokuseringen på<br />
samarbejdet må betyde, at borgerens motivation <strong>og</strong> lyst i forhold <strong>til</strong> en given<br />
indsats har en central rolle, <strong>og</strong> kan med reference <strong>til</strong> Hammershøj være<br />
udslagsgivende for, om indsatsen medfører udviklingsmuligheder i dannelsen af<br />
borgerens selv.<br />
I fokusgruppeinterviewet fortæller neuropædag<strong>og</strong> Y, at der på et møde i<br />
forbindelse med Kvalikombo-projektet blev debatteret, at den neuropædag<strong>og</strong>iske<br />
referenceramme blandt andet har <strong>til</strong> formål at forhindre ”ulykker”, som<br />
neuropædag<strong>og</strong>en forklarer betydningen af i følgende citat.<br />
<strong>En</strong> <strong>hjerne</strong> <strong>til</strong> <strong>forskel</strong> 105