En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Begrebet selvdannelse definerer Hammershøj som konstitueret af 3+1 træk. +1 trækket er frihed, hvor friheden beskrives som en forudsætning for dannelse. Det første af de 3 træk er selvoverskridelse i det større. Det andet træk er formning af selvet, og det tredje træk er smagsdannelse. +1 trækket bliver beskrevet af Hammershøj som; ”I dag er individualiseringen radikaliseret, så individet hverken kun er fri til offentligt at gøre brug af sin fornuft og ytre sine tanker eller er frigjort fra traditionens og autoriteters snærende bånd, men er fri i en sådan grad, at det ikke længere er et spørgsmål om at blive ”mere fri”, men om at realisere sin frihed” (Hammershøj, 2007b). Denne ret til frihed kommer i særdeleshed til syne i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, hvor der i forordet står ”at alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, samt at der er et behov for at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde disse uden diskrimination” (Det centrale handicapråd, 2009:2). Netop vigtigheden af at anerkende, at frihedsrettighederne er universelle, og at de er en menneskerettighed, tydeliggøres senere i konventionsteksten, idet det fremhæves, at ”personer med handicap har ret til personlig autonomi og uafhængighed, herunder frihed til at træffe egne valg” (Det centrale handicapråd, 2009:3). Med henvisning til Hammershøjs +1 træk har borgeren på botilbud ud fra handicapkonventionen ret til at realisere sin frihed. Selvoverskridelse i det større er det første af selvdannelsens 3 træk. Selvoverskridelsen består i, at individet realiserer sig selv på egne præmisser, således at individet i sin selvoverskridelse ikke optages af noget på forhånd alment, men at individet selv afgør, hvilke socialiteter det vil hengive sig til (Hammershøj, 2001). Dette træk kommer i handicapkonventionen til udtryk ved at anerkende, at handicap er et resultat af samspillet mellem borgere med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer. Mennesker med handicap har ret til at deltage i samfundslivet på lige fod med andre (Det centrale handicapråd, 2009:2). 104 En hjerne til forskel
Det andet træk i selvdannelsen er, når individet i selvoverskridelsen gør en erfaring i det sociale, der forandrer individet (Hammershøj, 2001:28). Individet bliver ”rystet”, og erfaringen har formet individet på ny. I Lov om social service § 104 er kommunen forpligtet til at tilbyde aktivitets- og samværstilbud til voksne borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, således at borgeren får mulighed for at opretholde eller forbedre sine personlige færdigheder. Borgeren skal tilbydes sociale aktiviteter, der muliggør, at pågældende kan overskride sig selv og derved opnå erfaringer, der ”ryster” borgeren, som herved forbedrer dennes personlige færdigheder, og som følge deraf former borgeren på ny. Smagsdannelse er selvdannelsen tredje og sidste træk. Hammershøj definerer to typer af smagsfællesskaber, det ene er stemningsfællesskabet, og det andet er stilfællesskabet. Et eksempel på et stemningsfællesskab er technofesten, hvor individerne kommer i en fælles stemning, hvorimod stilfællesskabet er karakteriseret ved, at individerne har samme stil, eksempelvis hiphopkulturen, hvor tøjet signaler den fælles stil (Hammershøj, 2006:64-65). Det, der er karakteristisk for begge typer af smagsfællesskaber, er, at individet kan ”gå til og fra”, afhængigt af om individet har lyst til at være en del af fællesskabet eller ej. Lov om social service sætter borgerens behov i centrum, og samarbejdet med borgeren er en væsentlig forudsætning i formålsbestemmelserne. Fokuseringen på samarbejdet må betyde, at borgerens motivation og lyst i forhold til en given indsats har en central rolle, og kan med reference til Hammershøj være udslagsgivende for, om indsatsen medfører udviklingsmuligheder i dannelsen af borgerens selv. I fokusgruppeinterviewet fortæller neuropædagog Y, at der på et møde i forbindelse med Kvalikombo-projektet blev debatteret, at den neuropædagogiske referenceramme blandt andet har til formål at forhindre ”ulykker”, som neuropædagogen forklarer betydningen af i følgende citat. En hjerne til forskel 105
Page 1:
Pia Friis O’Donnel Maj Willemoes
Page 4 and 5:
Titel: En hjerne til forskel - neur
Page 6 and 7:
NEUROPÆDAGOGERNES ERFARINGER EFTER
Page 8 and 9:
I kapitel 4 fremstilles en analyse
Page 10 and 11:
overhørt, tilsidesat og i visse si
Page 12 and 13:
funktionsevne. Fælles for de ni bo
Page 14 and 15:
KAPITEL 1 EN HISTORISK ANSKUELIGGØ
Page 16 and 17:
disciplin i den opdragende behandli
Page 18 and 19:
magten en eksplicit del af relation
Page 20 and 21:
udviklingstanke fra forrige periode
Page 22 and 23:
udøve sin frihed på ansvarlig vis
Page 24 and 25:
KAPITEL 2 DEN NEUROPÆDAGOGISKE REF
Page 26 and 27:
op på den hjerneskadedes neuropsyk
Page 28 and 29:
Freltofte & Pedersen, 2008). Ved sa
Page 30 and 31:
Netop muligheden for forandring og
Page 32 and 33:
og hvilke styrende pædagogiske int
Page 34 and 35:
udviklingsalder. I den senere analy
Page 36 and 37:
Teoridelen indeholder fire elemente
Page 38 and 39:
vil det pædagogiske personale regi
Page 40 and 41:
KAPITEL 4 UNDERSØGELSE AF NEUROPÆ
Page 42 and 43:
Selve analyseprocessen bygger på G
Page 44 and 45:
I citatet nedenfor beskriver neurop
Page 46 and 47:
De fleste af neuropædagogerne er e
Page 48 and 49:
etragtninger, vil senere i kapitlet
Page 50 and 51:
Med afsæt i ovenstående kan en ko
Page 52 and 53:
forskel på, hvordan pårørende og
Page 54 and 55:
Udviklingsalder Underkategorierne a
Page 56 and 57:
”Ja og fordi ellers er det det sa
Page 58 and 59: ”(…) Altså, jeg tror ikke at n
Page 60 and 61: Med udgangspunkt i Grounded Theorys
Page 62 and 63: perioder for læring, hvilket betyd
Page 64 and 65: uproblematisk. Dette skyldes i sær
Page 66 and 67: fuldt ud har implementeret den neur
Page 68 and 69: Da forskelligt udannelsesmateriale
Page 70 and 71: KAPITEL 5 EN SAMMENLIGNENDE ANALYSE
Page 72 and 73: neuropædagog skulle observere borg
Page 74 and 75: udviklingsalder på det pågældend
Page 76 and 77: ANALYSESTRATEGI Vores strategi for
Page 78 and 79: Udviklingsprofilen illustrerer, at
Page 80 and 81: Borger B’s udviklingsprofil viser
Page 82 and 83: et relativt stort udsving, idet den
Page 84 and 85: hvorfor det kan forveksles med et t
Page 86 and 87: neuropædagogerne gentagne gange fr
Page 88 and 89: ikke ville variere i lige så høj
Page 90 and 91: efereres til én udviklingsalder, m
Page 92 and 93: om selve udviklingsalderen har dire
Page 94 and 95: inden for normaludviklingen. Det er
Page 96 and 97: kan være uhensigtsmæssigt, og udv
Page 98 and 99: Udgangspunktet for Fælles sprog II
Page 100 and 101: undersøgelsen dokumenterer pædago
Page 102 and 103: aktiviteter ved måltider, personli
Page 104 and 105: kommer til udtryk, illustreres ved
Page 106 and 107: pligt til at bestemme, og derfor bl
Page 110 and 111: ”Jeg synes ikke neuropædagogik e
Page 112 and 113: orgerens frihed til det, der i et S
Page 114 and 115: dette mener de, at de centrale velf
Page 116 and 117: Infantiliseringen af de voksne borg
Page 118 and 119: KAPITEL 8 NEUROSCIENCE DEN AKTUELLE
Page 120 and 121: I forbindelse med at man i adskilli
Page 122 and 123: indeværende peger resultaterne af
Page 124 and 125: arbejde. Jordan Grafman, der er led
Page 126 and 127: er et eksempel på et studie, der h
Page 128 and 129: ændret i takt med udviklingen. Udv
Page 130 and 131: pædagogiske personale. På den and
Page 132 and 133: KAPITEL 9 KONKLUSION KONKLUSION PÅ
Page 134 and 135: ”Det Kan Nytte” - metodikken, s
Page 136 and 137: omsætte den neurologiske viden i p
Page 138 and 139: Fordelen ved at have haft en kontro
Page 140 and 141: CFIN (2011). Hjernens plasticitet o
Page 142 and 143: Gram, B. (2011). PAS-test. Lokalise
Page 144 and 145: Kvalikombo. (2010). Kvalikombo. Det
Page 146 and 147: Schmidt, L-H. (1999). Diagnosis III
Page 148 and 149: Wurtmann, R. J. (2008). “Synapse
Page 150 and 151: Formål med anvendelsen af neuropæ
Page 152 and 153: BILAG 3 - FÆLLES SPROG II PÅ BORG
show all

En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?