En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

fra barnets normaludvikling, og målet er at øge borgerens livskvalitet, som kan
sidestilles med, at borgeren i dagligdagen oplever færre ubehagelige oplevelser.
Den fjerde dimension i Deans governmentality-analytik indeholder, hvilke
subjekter styringen skaber. Målsætningen i Fælles sprog II er at give støtte og
vejledning til borgere, så de bliver så selvhjulpne som muligt, og derigennem får
mulighed for at tage vare på eget liv, hvilket er i tråd med borgerens
ansvarliggørelse, som det kommer til udtryk i Lov om social service. Udarbejdelsen
af Fælles sprog II på en borger lægger op til, at borgeren deltager aktivt i
formuleringen af, hvilke ønsker og behov vedkommende har, hvilket forudsætter
en borger, der er forandringsvillig i ønsket om medbestemmelse over eget liv.
Målsætningen i Kuno Beller screeningen er, at borgere på botilbud i deres hverdag
oplever at blive mødt med krav, der harmonerer med den enkelte borgers
formåen. Dette forudsætter, at omgivelserne er forandringsvillige og fokuserer på
at tilpasse sig borgerens behov. Målet med skabelsen af subjektet er, at styringen
bidrager til skabelsen af en borger, der oplever mest mulig succes i hverdagslivet.
I rapporten ”Veje til reelt medborgerskab – en kortlægning af
udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse”, der er
udarbejdet af Servicestyrelsen i 2007, illustreres det, at det er de centrale
socialpolitiske initiativer, der har betydning for den sociale indsats over for voksne
borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Rapporten belyser, at
det er de lovgivningsmæssige holdningsskift, der har været fra 1970-80’erne og
frem til i dag, som er udslagsgivende for, hvilke sociale tiltag der har været
iværksat (Holmskov & Skov, 2007). De rammer, der politisk har i-tale-sat voksne
borgere på botilbud, har ændret sig fra ”Det Kan Nytte” – metodikkens udvikling i
1980’erne til den neuropædagogiske referencerammes fremmarch i dag.
Rapporten illustrerer, hvordan både kategoriseringen og styringen af voksne
borgere på botilbud har udviklet sig fra 1970-80’erne og frem til i dag. I 1970-
80’erne blev borgerne kategoriseret som en del af en gruppe, med samme behov,
hvorimod borgerne i dag bliver kategoriseret som individer med egne behov.
Styringen er i samme periode gået fra, at det pædagogiske personale har haft ret og
En hjerne til forskel 101