En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
uproblematisk. Dette skyldes i særdeleshed, at den <strong>til</strong>gængelige viden (endnu) ikke<br />
er <strong>til</strong>strækkelig <strong>til</strong>, at kunne overføres <strong>til</strong> konkrete pædag<strong>og</strong>iske<br />
handleanvisninger. Ligeledes kan der være en fare forbundet med, at<br />
neuropædag<strong>og</strong>en i sin iver efter at anvende neurovidenskaben ”overser” det hele<br />
menneske i sit fokus på <strong>hjerne</strong>skaden.<br />
Stridspunktet forbundet med <strong>forskel</strong>lige syn på borgerens<br />
udviklingsmuligheder<br />
Måden, hvorpå neuropædag<strong>og</strong>erne anskuer borgernes udviklingsmuligheder, er<br />
dette andet stridspunkts fokus med afsæt i deres <strong>forskel</strong>lige syn på formålet med<br />
anvendelsen af den neuropædag<strong>og</strong>iske referenceramme. Alle de i rapporten<br />
anvendte teoretiske synspunkter har borgerens livskvalitet som et<br />
omdrejningspunkt i anvendelsen af den neuropædag<strong>og</strong>iske referenceramme, men<br />
definitionen af livskvalitet er der langt fra enighed om, hvilket der i det<br />
nedenstående redegøres for.<br />
Flere af de interviewede neuropædag<strong>og</strong>er fremhæver, at to gevinster ved<br />
anvendelsen af den neuropædag<strong>og</strong>iske referenceramme er, at den bidrager med en<br />
årsagsforklaring på problemadfærd, samt medvirker <strong>til</strong> at mindske ubehagelige<br />
oplevelser for borgerne. Juul garanterer, at man ved anvendelsen af<br />
<strong>neuropædag<strong>og</strong>ik</strong> vil kunne minimere konflikter <strong>og</strong> blive i stand <strong>til</strong> at håndtere dem<br />
bedre. ”Borgeren er, som borgeren er. Det står ikke <strong>til</strong> at ændre. Jeg oplever tit, at<br />
personalet tror, at jeg lige kan ”ordne” beboeren for dem, så han ændrer adfærd. De<br />
får et chok, når jeg fortæller, at det er personalets <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> <strong>hjerne</strong>skaden <strong>og</strong> deres<br />
viden om følgevirkninger, der skal ændres. Det er personalet, der har nøglen <strong>til</strong> at<br />
skabe bedre vilkår” (Christiansen, 2010:4). I citatet afpersonificerer Juul på det<br />
nærmeste borgeren, idet hun sætter lighedstegn mellem <strong>hjerne</strong>skaden <strong>og</strong> borgeren<br />
<strong>og</strong> samtidig fastslår, at nøglen <strong>til</strong> livskvalitet ligger i det pædag<strong>og</strong>iske personales<br />
<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> <strong>hjerne</strong>skaden. Livskvalitet bliver sides<strong>til</strong>let med, at personalet skaber<br />
bedre vilkår for borgeren, så borgerens problemadfærd ændres. Livskvalitet for<br />
borgeren er lig med færre ubehagelige oplevelser. Dette er i tråd med Freltofte, der<br />
60 <strong>En</strong> <strong>hjerne</strong> <strong>til</strong> <strong>forskel</strong>