En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
eference <strong>til</strong> Dean, at borgerne bliver ”underkastet” systemets dominans på grund<br />
af udviklingsalderens stigmatiserende effekt. Udviklingsmuligheder, i<br />
selvdannelsens navn, er betinget af smagsdannelse, som borgeren risikerer at blive<br />
forhindret i på grund af deres manglende frihed.<br />
I forlængelse af de tre spor vil vi afslutningsvis give et bud på rapportens<br />
spørgsmål. Med resultaterne fra den sammenlignende analyse af de tre Kuno<br />
Beller screeninger konkluderer vi, at træfsikkerheden er varierende. Den<br />
reducerede træfsikkerhed viser sig ved, at der ses udsving på alle otte<br />
færdighedsområder hos hver enkelt borger. Det kan derved konkluderes, at ingen<br />
af færdighedsområderne viser sig mere træfsikre end andre, da udsvingene gør sig<br />
gældende på samtlige færdighedsområder. På baggrund af analysen konkluderer<br />
vi, at der er fire usikkerhedsmomenter forbundet med den reducerede<br />
træfsikkerhed.<br />
Den første usikkerhed er, at Kuno Beller screeningen er udviklet med direkte afsæt<br />
i udviklingspsykol<strong>og</strong>iens beskrivelser af normale børns udvikling. Det andet<br />
usikkerhedsmoment er, at meningsindholdet i de otte færdighedsområder ikke er<br />
defineret af Freltofte, hvilket medfører, at neuropædag<strong>og</strong>erne selv<br />
betydnings<strong>til</strong>skriver indholdet i hvert færdighedsområde. Det tredje<br />
usikkerhedsmoment er, at testen er subjekt-betinget. Udfaldet af testen er både<br />
betinget af personen, der screener, <strong>og</strong> af borgerens ”dagsform”. Sagt på en anden<br />
måde, hvordan borgeren opfører sig i aktivitetsudøvelsen. Det fjerde<br />
usikkerhedsmoment kan begrundes med, at der i den empiriske dataindsamling<br />
omhandlende Kuno Beller screeningens træfsikkerhed delt<strong>og</strong> tre neuropædag<strong>og</strong>er<br />
med hver minimum 5 års erfaring i at screene. Det var et bevidst valg fra vores side<br />
at vælge de neuropædag<strong>og</strong>er med mest erfaring, da vi vurderede at deres erfaring<br />
med anvendelsen af screeningsmetoden, ville gøre resultatet mere validt. På<br />
baggrund af de varierende udfald af testresultaterne kan der d<strong>og</strong> s<strong>til</strong>les<br />
spørgsmålstegn ved, om neuropædag<strong>og</strong>ernes erfaringer har bidraget <strong>til</strong> en større<br />
eller mindre træfsikkerhed, idet vi ikke har haft en kontrolgruppe bestående af<br />
neuropædag<strong>og</strong>er med færre års erfaring i anvendelsen af Kuno Beller screeningen.<br />
<strong>En</strong> <strong>hjerne</strong> <strong>til</strong> <strong>forskel</strong> 133
Change language