En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

pligt til at bestemme, og derfor blev betragtet som livstilrettelæggere, til at pædagogerne i dag hverken har ret eller pligt til at bestemme, men derimod er livshjælpere og dialogpartnere (Holmskov & Skov, 2007:18). Med afsæt i ovenstående analyse kan både Fælles sprog II og Kuno Beller screeningen, anses for at være styringsredskaber, der på hver deres måde bidrager med styring af borgernes udviklingsmuligheder. Begge styringsredskaber er underlagt Lov om social service, der i § 1 stk. 3 fastslår, at den enkelte borger skal udvise ansvarlighed og tage ansvar for sig selv (Socialministeriet, 2011). Lov om social service afspejler det senmoderne samfunds syn på individet, hvor individet i høj grad gøres ansvarlig for at bidrage til sin egen udvikling. Som det fremgik af det historiske kapitel er borgeren ikke ansvarlig for hvilken udvikling der er mulig, idet det pædagogiske personale tillægges ansvaret herfor, qua deres indsigt i neurovidenskab. I lyset af det senmoderne dannelsesideal forventes det dog alligevel, at borgeren reagerer ansvarligt i forhold til egne udviklingsmuligheder. Næste kapitel omhandler det senmoderne samfunds dannelsesideal. Omdrejningspunktet for analysen i dette kapitel er, hvordan det senmoderne dannelsesideal harmonerer med synet på borgeren, som det fremstår i tests som Kuno Beller screeningen, og hvordan det senmodernes dannelsesideal, som det kommer til udtryk i de lovgivningsmæssige bestemmelser, danner rammerne for, hvordan hverdagslivet og udviklingsmulighederne former sig for voksne borgere på botilbud. Kapitlet indeholder afslutningsvis en analyse af, hvordan voksne borgeres udviklingsmuligheder og forandringsvillighed kan betragtes i det senmoderne, samt hvilken betydning de samfundspolitiske tendenser har for det pædagogiske personales handlekompetence i anvendelsen af den neuropædagogiske referenceramme. 102 En hjerne til forskel
KAPITEL 7 UDVIKLINGSMULIGHEDER & FORANDRINGSVILLIGHED DANNELSESIDEALET FOR VOKSNE BORGERE PÅ BOTILBUD Til at belyse det senmoderne dannelsesideal anvender vi Lars Geer Hammershøj og Lars-Henrik Schmidt. Synet på dannelse i det senmoderne betegner de utraditionel dannelse. Med begrebet utraditionel dannelse er formålet ikke at kritisere den traditionelle dannelse, men at opstille en ny dannelsestanke, der er anderledes end den traditionelle. Den utraditionelle dannelse er en smagens dannelse, en afgørelseskraft til at sige fra, og at denne kraft til at sige fra er det samme som en erfaringsdannelse (Schmidt, 1999). Forskellen på den traditionelle og utraditionelle dannelse udtrykker Hammershøj i følgende citat; ”Hvor dannelse i klassisk forstand handler om, at det ”lokale” individ dannes ved at overskride sig selv og optages af det stadig større (humaniteten) for at ende med at blive en almen individualitet (kristen), dér handler senmoderne dannelse omvendt om, at det ”globale” og fra fødslen af statsautoriserede individ danner sig ved at overskride sig selv på mangfoldig vis i forskellige kulturelle fællesskaber for at ende med at blive en interessant personlighed” (Hammershøj, 2001:27). Hammershøj definerer dannelse i det senmoderne som selvdannelse. Selvdannelse er et forsøg på at aktualisere den nyhumanistiske dannelsesforestilling og handler om, at individet gør erfaringer, der former personen (Hammershøj, 2007a). Socialanalytikken forstår på denne baggrund individet som et selvdannende individ6 . 6 Socialanalytikken er et teoretisk perspektiv, udviklet af Schmidt, og er en filosofisk funderet samtidsdiagnostik. Ambitionen er at tilbyde pædagogikken en filosofi, der kan sætte pædagogikken på dagsordenen, og samtidig give pædagogikken den betydningsfulde rolle den fortjener, i kraft af at være samfundets tro tjener (Schmidt, 2005:9). Socialanalytikken er derfor det teoretiske perspektiv, som både Hammershøj & Schmidt anlægger, og som er udgangspunktet for deres syn på dannelse. En hjerne til forskel 103
Page 1:
Pia Friis O’Donnel Maj Willemoes
Page 4 and 5:
Titel: En hjerne til forskel - neur
Page 6 and 7:
NEUROPÆDAGOGERNES ERFARINGER EFTER
Page 8 and 9:
I kapitel 4 fremstilles en analyse
Page 10 and 11:
overhørt, tilsidesat og i visse si
Page 12 and 13:
funktionsevne. Fælles for de ni bo
Page 14 and 15:
KAPITEL 1 EN HISTORISK ANSKUELIGGØ
Page 16 and 17:
disciplin i den opdragende behandli
Page 18 and 19:
magten en eksplicit del af relation
Page 20 and 21:
udviklingstanke fra forrige periode
Page 22 and 23:
udøve sin frihed på ansvarlig vis
Page 24 and 25:
KAPITEL 2 DEN NEUROPÆDAGOGISKE REF
Page 26 and 27:
op på den hjerneskadedes neuropsyk
Page 28 and 29:
Freltofte & Pedersen, 2008). Ved sa
Page 30 and 31:
Netop muligheden for forandring og
Page 32 and 33:
og hvilke styrende pædagogiske int
Page 34 and 35:
udviklingsalder. I den senere analy
Page 36 and 37:
Teoridelen indeholder fire elemente
Page 38 and 39:
vil det pædagogiske personale regi
Page 40 and 41:
KAPITEL 4 UNDERSØGELSE AF NEUROPÆ
Page 42 and 43:
Selve analyseprocessen bygger på G
Page 44 and 45:
I citatet nedenfor beskriver neurop
Page 46 and 47:
De fleste af neuropædagogerne er e
Page 48 and 49:
etragtninger, vil senere i kapitlet
Page 50 and 51:
Med afsæt i ovenstående kan en ko
Page 52 and 53:
forskel på, hvordan pårørende og
Page 54 and 55:
Udviklingsalder Underkategorierne a
Page 56 and 57: ”Ja og fordi ellers er det det sa
Page 58 and 59: ”(…) Altså, jeg tror ikke at n
Page 60 and 61: Med udgangspunkt i Grounded Theorys
Page 62 and 63: perioder for læring, hvilket betyd
Page 64 and 65: uproblematisk. Dette skyldes i sær
Page 66 and 67: fuldt ud har implementeret den neur
Page 68 and 69: Da forskelligt udannelsesmateriale
Page 70 and 71: KAPITEL 5 EN SAMMENLIGNENDE ANALYSE
Page 72 and 73: neuropædagog skulle observere borg
Page 74 and 75: udviklingsalder på det pågældend
Page 76 and 77: ANALYSESTRATEGI Vores strategi for
Page 78 and 79: Udviklingsprofilen illustrerer, at
Page 80 and 81: Borger B’s udviklingsprofil viser
Page 82 and 83: et relativt stort udsving, idet den
Page 84 and 85: hvorfor det kan forveksles med et t
Page 86 and 87: neuropædagogerne gentagne gange fr
Page 88 and 89: ikke ville variere i lige så høj
Page 90 and 91: efereres til én udviklingsalder, m
Page 92 and 93: om selve udviklingsalderen har dire
Page 94 and 95: inden for normaludviklingen. Det er
Page 96 and 97: kan være uhensigtsmæssigt, og udv
Page 98 and 99: Udgangspunktet for Fælles sprog II
Page 100 and 101: undersøgelsen dokumenterer pædago
Page 102 and 103: aktiviteter ved måltider, personli
Page 104 and 105: kommer til udtryk, illustreres ved
Page 108 and 109: Begrebet selvdannelse definerer Ham
Page 110 and 111: ”Jeg synes ikke neuropædagogik e
Page 112 and 113: orgerens frihed til det, der i et S
Page 114 and 115: dette mener de, at de centrale velf
Page 116 and 117: Infantiliseringen af de voksne borg
Page 118 and 119: KAPITEL 8 NEUROSCIENCE DEN AKTUELLE
Page 120 and 121: I forbindelse med at man i adskilli
Page 122 and 123: indeværende peger resultaterne af
Page 124 and 125: arbejde. Jordan Grafman, der er led
Page 126 and 127: er et eksempel på et studie, der h
Page 128 and 129: ændret i takt med udviklingen. Udv
Page 130 and 131: pædagogiske personale. På den and
Page 132 and 133: KAPITEL 9 KONKLUSION KONKLUSION PÅ
Page 134 and 135: ”Det Kan Nytte” - metodikken, s
Page 136 and 137: omsætte den neurologiske viden i p
Page 138 and 139: Fordelen ved at have haft en kontro
Page 140 and 141: CFIN (2011). Hjernens plasticitet o
Page 142 and 143: Gram, B. (2011). PAS-test. Lokalise
Page 144 and 145: Kvalikombo. (2010). Kvalikombo. Det
Page 146 and 147: Schmidt, L-H. (1999). Diagnosis III
Page 148 and 149: Wurtmann, R. J. (2008). “Synapse
Page 150 and 151: Formål med anvendelsen af neuropæ
Page 152 and 153: BILAG 3 - FÆLLES SPROG II PÅ BORG
show all

En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?