En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

ikke ville variere i lige så høj grad som de sociale færdighedsområder. Hun bliver
reelt overrasket over, at kunne konstatere, at der er variationer på alle otte
færdighedsområder fordelt på de seks screeninger.
Begge neuropædagoger diskuterer, hvilke grunde der kan være til variationerne. I
den forbindelse gør de sig overvejelser om deres egen rolle under screeningerne.
”(…) jeg var mere i tvivl, end jeg egentlig troede, jeg ville være, fordi jeg jo egentlig
kender den beboer så godt, så det kunne jeg da ikke være i tvivl om. Det var jo bare
”piece of cake”. Men bagefter så tænkte jeg ”hold da op”. Altså jeg synes, at forskellen
er så stor, så jeg tænkte, at der er et eller andet galt med mine svar (…). Men jeg
havde troet, det var lettere, hvor jeg så til gengæld synes, det var lettere at være i den
anden rolle som ”spørger” (Neuropædagog X).
Neuropædagog X fremhæver, at rollen som ” udefrakommende spørger” er
nemmere at bestride end rollen som ”besvarer”, på trods af hendes mangeårige
kendskab til borgeren. Neuropædagogen føler, at hun som ”spørger” har et bedre
overblik over samtlige færdighedsområder samt de spørgsmål, der er knyttet til
områderne, hvilket giver hende mulighed for, at vurdere, om der er
uoverensstemmelse i ”besvarerens” vurdering af borgerens færdigheder;
”Der er jeg meget mere observant, når det er mig, der stiller spørgsmålene, end når
jeg sidder og skal svare på dem. Der har jeg ikke overblikket, der forholder jeg mig
bare til et enkelt spørgsmål, og ser ikke spørgsmålene i en sammenhæng inde for hele
spektret” (Neuropædagog X).
Den anden neuropædagog, Y, er ikke uenig i neuropædagog X’s betragtninger, men
fremhæver, at hun befandt sig godt i rollen som ”besvarer”.
”Det tror jeg egentlig godt, jeg kan følge dig i. Der hvor jeg skal svare en anden, er
fint nok. (…)At skulle prøve at forklare en anden, hvad det egentlig er, man mener i
84 En hjerne til forskel