En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

Ovenstående citat illustrerer, at neuropædagogen, til trods for at hun anvender
neuropædagogik i sin måde at betragte borgerne på, har svært ved at beskrive,
hvordan hun omsætter den neuropædagogiske referenceramme i praksis.
Neuropædagogen oplever således vanskeligheder med at verbalisere en tydelig
skelnen mellem forståelse og handlemåde. Denne problematik bliver ligeledes
berørt af andre af de interviewede neuropædagoger, og der er flere, der
fremhæver, at den faglige forståelse i den neuropædagogiske referenceramme, er
særdeles kompliceret.
En anden ulempe, der kommer til syne i et andet interview, er, at den
neuropædagogiske referenceramme er betinget af, at det pædagogiske personale
skal have den samme tilgang til den enkelte borger, for at borgeren kan opnå en
meningsfuld hverdag.
”Men samtidig skal vi tænke over, at vi også har en del begrænsninger her (…). Fordi
det er vigtigt, at vi alle sammen skal arbejde på den samme måde. Du kan ikke alene
arbejde med neuropædagogik, hvis dine kollegaer arbejder på en anden måde. Det
kræver meget konsekvens at arbejde med neuropædagogik”.
En af de begrænsninger, som neuropædagogen tidligere i interviewet gav udtryk
for, er, at de kun er to uddannede neuropædagoger på det pågældende botilbud.
Dette problematiserer neuropædagogen, idet resten af det pædagogiske personale
skal forstå kvaliteten af neuropædagogik og ændre deres pædagogiske praksis, så
den bliver ensliggjort, til trods for at det pædagogiske personale ikke har den
samme teoretiske forståelsesramme. At alle skal arbejde konsekvent med
neuropædagogik, og at de tiltag, der bliver besluttet, skal følges af alle, bakkes op af
flere af neuropædagogerne.
På baggrund af ovenstående gennemgang af kategorien faglighed er der ikke et
entydigt svar på, hvordan den neuropædagogiske referenceramme betragtes, og
hvordan den omsættes til handling i praksis. De i afsnittet fremhævede
En hjerne til forskel 43