En hjerne til forskel – neuropædagogik og - Servicestyrelsen

kommer til udtryk, illustreres ved Deans governmentality-analytik, der indeholder
fire dimensioner;
1)Bestemte former for iagttagelser, måder at se og erkende på.
2)Bestemte måder at tænke og spørge på, baseret på bestemte begreber og
procedurer for produktionen af sandhed.
3)Bestemte måder at handle, intervenere og styre på, funderet i bestemte former
for praktisk rationalitet, og baseret på bestemte mekanismer, tekniker og
teknologier.
4)Bestemte måder at skabe subjekter, selv’er, identiteter, individer eller aktører på
(Dean, 2008:61).
Med udgangspunkt i den første dimension kan måden, hvorpå borgerne iagttages i
både Fælles sprog II og Kuno Beller screeningen, ses ved, at begge tager
udgangspunkt i ADL-aktiviteter. ADL står for almindelig daglig livsførelse, og
omhandler daglige aktiviteter, som foregår i bestemte dagligdagssituationer,
eksempelvis påklædning, spisning og leg (Bendixen et al., 2003:142). Forskellen
på, hvilke dagligdagsaktiviter der iagttages, er, at aktiviteterne i Fælles sprog II, er
henvendt til voksne og ældre borgere, hvorimod de i Kuno Beller screeningen er
rettet mod 0-6årige børn.
Den anden dimension i governmentality-analytikken omhandler procedurer for
produktionen af sandhed. Hvor sagsbehandleren med Fælles sprog II får
”sandheden” om borgeren ud fra samtaler med pågældende, produceres
”sandheden” med Kuno Beller screeningen ved hjælp af observation, livshistorie og
samtaler med pædagogisk personale.
I den tredje dimension er de bestemte måder at styre på i Fælles sprog II,
karakteriseret ved at der skabes overensstemmelse mellem behov og ressourcer,
og målet med styringen er at øge borgerens livskvalitet, som kan sidestilles med, at
borgeren bliver selvhjulpen i ADL-aktiviteter, og tager ansvar for eget liv. I Kuno
Beller screeningen er styring derimod karakteriseret ved at vurdere borgeren ud
100 En hjerne til forskel