Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>Bornholms</strong>ke</strong> <strong>Samlinger</strong>, Nittende Bind, Rønne 1928<br />
198<br />
Værdien af det skaanske Adelsgods, som Sverige<br />
efter Freden skulde have til Vederlag for øen. Deres<br />
Milits blev nu ordnet med udelukkende danske Befalingsmænd.<br />
I følgende Krige maatte Øen være paa<br />
Vagt, men ellers blev den saa at sige uberørt af Krig.<br />
Svensken var nu Arvefjenden, og der skulde gaa<br />
lange Tider, før Hadet udslettedes. Det er slettet ud<br />
mellem Brødre.<br />
1576 var et stort Aar i vor danske ø's Historie,<br />
dets Hjemkomstaar. Men at det vedblev at være<br />
dette, skyldes 1658, Pintsen efter Paaske; selv havde<br />
Bornholmerne givet sig til deres Cyning, Danmarks<br />
Konge. Derfor og fordi den videre Udvikling ganske<br />
overvejende blev en indre, sætter vi Skjellet omkring<br />
1660.<br />
I Løbet af de 7-800 Aar, vi har gennem skridtet,<br />
kommer Vilkaarene frem, som har dannet den nuværende<br />
Bornholmer.<br />
Bondefrihed var der alle Dage herovre, intet Vornedskab,<br />
ingen Stavnsbaand. Holberg maatte paa<br />
Bornholm søgt sig andre Skiver end Jeppe og den<br />
pantsatte Bondedreng. Ogsaa tilvands var Bonden<br />
som Fisker og Handelsmand sin egen Herre, fik der<br />
sin Synskreds udvidet. Og Tjenesten i egen Hær med<br />
egne Befalingsmænd virkede baade paa Personligheden<br />
og paa Personen.<br />
Alt sligt maa gennem Tiderne sætte Præg paa en<br />
Befolkning. Den rolige Selvejerrankhed, der vaagede<br />
over egen Ret, Sømandens Farevanthed og Snarraadighed,<br />
det kunde give Stivnakker og Stædighed;<br />
men det kendtes ogsaa paa Sindets stoute Frihed og<br />
199<br />
paa ydre Fremtræden, at Odel og Adel ligger hinanden<br />
nær i andet og mere end Lyd.<br />
Liggende over indre Frihed gav Aarhundreders<br />
ydre Aag stærke Skuldre, som satte imod. Det ses,<br />
hvor saadant Folkeaag skubbes væk eller løftes af,<br />
at Skuldrene er kommen for meget i Vane med Modstand<br />
til at kunne undvære den; den danske Regering<br />
fik dette at mærke, da Bornholmerne havde befriet<br />
sig for Fremmedherredømme og givet sig hen til<br />
deres Konge.<br />
Uafhængigt af historiske Forhold virker jo Naturens<br />
med til at danne Menneskene. Haard var altid<br />
mest Bornholm, giver ikke stegte Duer til dagligt<br />
Brød. Hemmelighedsfuld er vor ø med UroIdspræg,<br />
med Klippernes sære Former, med de tykke, dybe<br />
Skove. Aaernes Løb flyder og risler derigennem,<br />
aabne eller i Halvskjul. Og rundt om det hele Codans<br />
stemningsskiftende Hav, vidunderligt for øjet i<br />
Storm, vidunderligt i sin vinblaa Ro. Derfor blev<br />
Bornholmeren nøgtern og arbejdsmodig, men ogsaa<br />
derfor gik hans indre Syn udover, hvad det ydre øje<br />
opfatter; han blev stærk i Tro -- og i Overtro. Derfor<br />
blev han modtagelig for alt, som er Digtning, derfor<br />
fik han Evne til Sang og til Syngen. Usporligt<br />
er det heller ej i en og anden Bornholmers Sind, at<br />
hans ø, saa urokkelig rolig den lader, er vulkansk<br />
af Oprindelse.<br />
Og endelig, afsondret som Bornholm laa, maatte<br />
de Virkninger, som Vilkaarene gav, vise sig f uformidlet<br />
Styrke.<br />
Afsondretheden tog af og gjorde det navnlig fra<br />
for en 60 Aar siden. Mer og mer er vor ø, som<br />
havde Lod i Rigets Grundlov af 1849, .og som sendte<br />
www.vang-hansen.dk