Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 196 ramtes han død af et Pistolskud. - Om det var sparet! Foruden Overhovedet dræbtes senere en halv Snes Svenskere; "den store Svineslagtning" , der lader omkomme langt flere end der var af Svenske paa Bornholm, er Løgn og Digt. 9. December i Dagbrækningen rykkede Styrken fra Hasle, Rønne, Vestre og Nørre Herreder mod Hammershus, hvor Printzenskølds intetanende Hustru sad blandt den svenske Besætning,Forhandlinger aabnedes, og mod Aften drog Bornholmerne ind paa Slottet uden Sværdslag, omend saa tumultuerende, JENS PEDERS0N KOFOED at en rolig Mand Efter Minialurmaleri paa Frederiksborg. maatte træde til for at hindre Blodsudgydelse. Bornholmerne kaarede sig en Landshøvding, Kofoed skulde holde Forsvarsstyrken kampøvet. Paa 24 Timer havde Klippeøen renset sig for sin Tort fra 1645, hævnet den. . Den 12. December 1658 nævnedes paa Bornholm atter Danmarks Konge i Kirkebønnen, den 29. underskrev Udsendinge fra Øen i København et Brev til vores gode og forrige Herre og Konning, Friderich den Tredie, om at ville annamme samme tagne Land 197 og Undersaatter, hvorimod vi paa ganske Borringholms Lands og Indbyggeres Vegne nu hermed samme Borringholms Land overdrager, forærer og hengiver til hans Kong!. Mayestet og hans Arvinger, fødde og ufødde, for evindelig Arv og Æyendom at følge. Og hermed ønsker hans Kong!. Mayestet megen Lykke og Velsignelse, at det maa være os til Gaun, Hans Kong!. Mayestet til Glæde og Gode, og Gud allermægtigste til ære og behag. - Samme Dag svarede Kongen, at da Bornholm formedelst Almuens Troskab igen var kommen under ham og Kronen, saa ville Vi dennem med saadanne Privilegier og benaadninger forsyne, baade paa Udskrivning, Skat og i andre Maader, hvormed Landets bæste og Opkomst søges. - Denne Bornholms Givelse af sig selv skete omtrent 2 Aar før den politisk gennemførte Arvehylding i København. Nu er blot at melde lidet om, hvad siden kom. Povl Ancker, som staar øverst paa den til Kongen overleverede Liste over de fornemste til Bornholms Generobring, fik i December 1659 for synderlig Aarsags Skyld og paa det hand sit Prediche Embede dis s Bedre foruden stor Verdslig Bekymring kand forrestaa, i December 1659 Aa Kirkes Kanonikat med dets Afgift; Jens Kofoed, der straks havde opnaaet Fredebrev for et nogle Aar forinden begaaet Hidsighedsdrab, blev i December 1660 Kaptajn og levede til 1691 paa sin Kaptajnsgaard Maglegaard, hvor han døde godt 62 Aar gammel med den Bevidsthed, at han havde været med til at skænke sin Konge 8.000 Bornholmere og selv havde beriget Landet med 24 Børn. Bornholmerne maatte delvis erstatte deres Konge www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 198 Værdien af det skaanske Adelsgods, som Sverige efter Freden skulde have til Vederlag for øen. Deres Milits blev nu ordnet med udelukkende danske Befalingsmænd. I følgende Krige maatte Øen være paa Vagt, men ellers blev den saa at sige uberørt af Krig. Svensken var nu Arvefjenden, og der skulde gaa lange Tider, før Hadet udslettedes. Det er slettet ud mellem Brødre. 1576 var et stort Aar i vor danske ø's Historie, dets Hjemkomstaar. Men at det vedblev at være dette, skyldes 1658, Pintsen efter Paaske; selv havde Bornholmerne givet sig til deres Cyning, Danmarks Konge. Derfor og fordi den videre Udvikling ganske overvejende blev en indre, sætter vi Skjellet omkring 1660. I Løbet af de 7-800 Aar, vi har gennem skridtet, kommer Vilkaarene frem, som har dannet den nuværende Bornholmer. Bondefrihed var der alle Dage herovre, intet Vornedskab, ingen Stavnsbaand. Holberg maatte paa Bornholm søgt sig andre Skiver end Jeppe og den pantsatte Bondedreng. Ogsaa tilvands var Bonden som Fisker og Handelsmand sin egen Herre, fik der sin Synskreds udvidet. Og Tjenesten i egen Hær med egne Befalingsmænd virkede baade paa Personligheden og paa Personen. Alt sligt maa gennem Tiderne sætte Præg paa en Befolkning. Den rolige Selvejerrankhed, der vaagede over egen Ret, Sømandens Farevanthed og Snarraadighed, det kunde give Stivnakker og Stædighed; men det kendtes ogsaa paa Sindets stoute Frihed og 199 paa ydre Fremtræden, at Odel og Adel ligger hinanden nær i andet og mere end Lyd. Liggende over indre Frihed gav Aarhundreders ydre Aag stærke Skuldre, som satte imod. Det ses, hvor saadant Folkeaag skubbes væk eller løftes af, at Skuldrene er kommen for meget i Vane med Modstand til at kunne undvære den; den danske Regering fik dette at mærke, da Bornholmerne havde befriet sig for Fremmedherredømme og givet sig hen til deres Konge. Uafhængigt af historiske Forhold virker jo Naturens med til at danne Menneskene. Haard var altid mest Bornholm, giver ikke stegte Duer til dagligt Brød. Hemmelighedsfuld er vor ø med UroIdspræg, med Klippernes sære Former, med de tykke, dybe Skove. Aaernes Løb flyder og risler derigennem, aabne eller i Halvskjul. Og rundt om det hele Codans stemningsskiftende Hav, vidunderligt for øjet i Storm, vidunderligt i sin vinblaa Ro. Derfor blev Bornholmeren nøgtern og arbejdsmodig, men ogsaa derfor gik hans indre Syn udover, hvad det ydre øje opfatter; han blev stærk i Tro -- og i Overtro. Derfor blev han modtagelig for alt, som er Digtning, derfor fik han Evne til Sang og til Syngen. Usporligt er det heller ej i en og anden Bornholmers Sind, at hans ø, saa urokkelig rolig den lader, er vulkansk af Oprindelse. Og endelig, afsondret som Bornholm laa, maatte de Virkninger, som Vilkaarene gav, vise sig f uformidlet Styrke. Afsondretheden tog af og gjorde det navnlig fra for en 60 Aar siden. Mer og mer er vor ø, som havde Lod i Rigets Grundlov af 1849, .og som sendte www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34:
Page 41 and 42:
Page 43:
Page 51: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 61 and 62: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?