Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 76 Resens Atlas Danieus, nej, han har udfyldt Resen med »de Efterretninger, han fra Landets egne Indbyggere har erholdet" , f0rst og fremmestAmtmanden over Bornholm, Hf. Etatsraad von Urne. Thurah kender ikke Ravns haandskrevne Manuskript, Borringholms Krønike 1671, han kender ikke Herredagsdommen over Holger Rosenkrantz og de bornholmske Officerer med de udførlige og vigtige Efterretninger, som dog allerede dengang var trykt i Danske Magasin V 1751. Han kender af de samtidige Kilder kun en ufuldstændig og ikke helt nøjagtig Gengivelse af Albert Wolfsens Ligsten i Svaneke (S. 161). I hans Hovedkilde Resens Atlas Danieus nævnes (se Joh. Knudsen Oversættelse 1925 S. 43) Maltkværnen, men Albert Wolfsens Navn forties. Thurahs Efterretning om ham og hans to Fæller stammer derfor fra ukendt Kilde, snarest vel fra en Hjemmelsmand i Svaneke, maaske med Amtmand Urne som Mellemmand. Thurahs Beretning et i Virkeligheden et i Svaneke opstaaet Folkesagn, hvis historiske Kærne er Albert Wolfsens Heltedød i Maltkværnskansen, og hvis uhistoriske Tildigtning er de to unge Mænd, der stred og faldt samtidig med ham. Desværre existerer Svaneke Kirkebog af 1645 ikke, saa vi er derfor uheldigvis udelukket fra bestemt og umodsigeligt at kunne konstastere, at der den 9de Juni 1645 kun er faldet een Svanekebo og ikke tre eller flere, men i sig selv har Thurahs Efterretning intet, der godtgør dens historiske Værdi, ikke engang saa meget som Navnene paa de to faldne unge Mænd. Da Efterretningen i denne eftertidige og ganske ukontrollable Kilde strider imod Efterretningen i den samtidige og kontrollable Kilde, Ravns Krønike af 1671, maa efter den historiske Kildekritiks Grundsætninger 71 den samtidige Kildes Vidnesbyrd staa ved Magt, indtil dens Vidnesbyrd igen bliver omstødt af bedre samtidige Kilders uforkastelige Vidnesbyrd. At det af de to samtidige Beretninger, Ravn 1671 og Svanekeerklæringen 1645, er Ravn, som har den virkelige historiske Beretning, Svanekeerklæringen den urigtige, giver selve Sagnets Existens et værdifuldt Fingerpeg om. Sagnet med Motivet den enlige Skildvagt kan umulig opstaa, hvis det er historisk rigtigt, at der er 89 Mand til Stede for at afværge Landgangen. Sagnet opsfaar i Kraft af Virkelighed, men ikke paa Trods af Virkelighed. Det historiske skete er altsaa efter mit Skøn følgende: Da Svenskerne gjorde Landgang ved Maltkværnskansen den 9de Juni 1645, var der kun een af vore til Stede, Albert Wolfsen af Svaneke. Ibskerboeme var i Jost Nicolais Fravær flygtede fra deres Post, Svanekeboerne var endnu ikke kommet til Stede. Trods sine Fællers Svigten havde Albert Wolfsen Mod og Mandshjærte til alene at tage den haabløse Kamp op mod 500 svenske Landgangstropper. Efter et heltemodigt og dygtigt Forsvar, uden at have vendt Fjenden Ryggen, dør han som en Helt. Vi ved ikke, om han, den fornemme Borgersøn fra Svaneke, har delt Almuens Tro paa de Underjordiskes Landeværn og paa Bornholms Uindtagelighed, vi ved derimod, at han, som hans Fader vidner om ham paa hans Ligsten, har været besjælet af Troskab imod Konge og Fædreland. Han kunde flyet uden Vanære, men han valgte at blive paa sin Post og ofre sit Liv for sit Fædreland. Vi kan sidestille ham med den unge Helt Asbjørn Tokesøn, der paa Sjørup Runestenen i Skaane lovprises, fordi »han flyede ikke www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 78 ved Uppsala, men kæmpede, saa længe han havde Vaaben," vi kan sammenligne ham med Leonidas og hans Spartanere, der i Thermopylæs Bjærgpas forgæves søgte at værne Hellas mod Barbarernes vældige Overmagt, og over hvem der siden blev ridset den Indskrift: "Vandringsmand, gaa og forkynd i Lakedæmon, at vi ligger her, lydige imod dets Lov." Jeg gør opmærksom paa, at Personalhistorisk Tidsskrift IV S. 327 (sm!. 3 R. VI S. 283) indeholder en Familietradition, meddelt 1748 af Skolemester David WoIfsen i Nexø: .Familiens Gravstene udi Svaneke Kirkes søndre Vaabenhus ... viser for over hundrede Aar siden deres tapre Bedrifter og høje underdanigste Troskab under de AIlernaadigste Danske Konger, da den der er begraven, som, da Nexø blev plyndret, ikke vilde med de faa Sine før end Sejer eller Døden Pladsen vige." Ligeledes gør jeg opmærksom paa Urnes Tilføjelse til Thurah S. 230. .Nemlig de hjalp at fyre ideligen paa de Landgang gørende Svenske, saalænge de kunde, men endelig. da dog Landgangen, under Hjælp af vedholdende Canoners Skud fra Skibene, blev fuldbyrdet, maatte de af Overmagten gaa under. Landgangens Folk skal have bestaaet af 600 til 900 Mand." (Ny kg!. Sm!. 726 b. 40 S. 230). Om Nexøsagnets yngre Varianter, se næste Afhandling. 3. BORNHOLMSKE LANDVÆTTESAGN. Undersøger man det danske Riges Sagnverden for at gøre sig kendt med den, opdager man snart, at Sagnene i alle det gamle Danmarks Egne har udprægede Fællestræk, lad mig f. Eks. nævne, at Nissen overalt opfattes som en halvvoksen, skægløs Tjenestedreng, der hver Aften faar sin Grød med et dygtigt Smørhul i; eller at det onde, skadevoldende Genfærd tøjres til Jorden ved at Præsten rammer en kraftig Egetræspæl gennem Liget; eller at den kloge Mand hindrer Heksen i at gøre den syge Skade ved at formene hende Adgang til Huset og afvise hendes Ga- 79 ver. liflen vi opdager ligeledes, at de fleste dansk e Egne gærne har en eller anden udpræget Ejendommelighed, som skiller den fra Landets øvrige Egne. Af saadanne ejendommelige Særtræk kan jeg f. Eks. nævne den berømte Forestilling om Ellekongen i Stevns, der ikke taaler nogen anden Konge paa sit Omraade, det lille Stevnsherred øst for Tryggevælde Aa. Eller jeg kan nævne KIintekongen paa Møn, der bærer det mærkelige Navn "Jøden af Op sal ", og som 0stmønboerne tænker sig boende i en Hule i Dronningestolen paa Møns Klint, og til hvis Hest de ofrer det sidste Havreneg paa Marken, snart for at den ikke skal trampe den voksende Sæd ned, snart som Gave til Klintekongen, fordi han værger Landet mod Fjenden, rider, som det hedder "Kongeridtet for Landet". Eller vi kan tænke paa hans Nabo Grønjæger paa Vestmøn ovre ved Grønsund, der rider ud til Kamp med det gyldne Spyd lysende af sig selv, og som vender hjem fra Kamp med sit blodige Hoved under Armen og genoplives til ny Kamp af sin Hustru Fane. Vi kan tænke paa Goen paa Falster og 0stlolland, der kommer ridende gennem Gaarden ved Juletid; paa Fynshovedmanden, der beder den unge Pige, der rækker ham den første Drik af det stærke Juleøl, om at vare sig for hans Hest; vi kan tænke paa Kong Volmer i Sydsjælland, der udrydder de vilde menneskeslugellde kvindelige Skovtrolde, de saakaldte Slattenlangpatter, og vi kunde nævne flere lignende særtegnende Træk. Ogsaa Bornholm har, som vi kan vente af dens afsides Beliggenhed, en saadan ganske udpræget Særejendommelighed, nemlig Forestillingen om, at de Underjordiske forsvarer Bornholm, saa det vil være umuligt for Bornholm at www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 5: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 95:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 99:
Page 103 and 104:
Page 105:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114:
Page 118:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137:
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?