16.07.2013 Views

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong><strong>Bornholms</strong>ke</strong> <strong>Samlinger</strong>, Nittende Bind, Rønne 1928<br />

140<br />

omkring 1811 var de fleste bornholmske Gaarde blevet<br />

firelængede, dog kan man paa de ældste Kort i<br />

Matrikelarkivet f. Eks. over 0sterlarsker endnu i 1818<br />

se en enkelt Gaard, Kroggaarden, tegnet som tolænget<br />

Gaard.<br />

I ethvert gammelt bornholmsk Stuehus fra ca. 1700<br />

findes en Hovedkærne, der fra Vest til øst eller omvendt<br />

indeholder Rummene: Krobhus, Stuen, Forstue<br />

med Ildsted, og Stegers med Bagerovn, altid i<br />

samme Rækkefølge. Paa Stuens ene Side findes altsaa<br />

Krobhuset og paa den anden findes Forstuen<br />

med Ildstedet. I et af de mindste Stuehuse fra ældre<br />

Tid, nemlig det ved Skrædergaarden i Pedersker, som<br />

kun bestaar af 7 Stolpe rum eller Fag, og som ses<br />

nederst paa Fig. 3, findes denne Hovedkærne i sin<br />

mest sammentrængte Form. I det første Fag langs<br />

Vestgavlen findes Krobhuset (1), et Rum, hvis oprindelige<br />

Brug man tidligere har været tvivlraadig om,<br />

men da der altid findes en eller flere Senge i Krobhusene<br />

og man i ældre Tider næsten aldrig finder<br />

Senge i selve Dagligstuen, maa Krobhuset sikkert betegnes<br />

som den bornholmske Gaards Sengekammer.<br />

Her findes en Seng i Krobhuset og Nord til er indrettet<br />

et lille Kammer (2). Derefter følger det daglige<br />

Opholdsrum (3), der kaldes Stuen. Den er her 2 Fag<br />

stor, men er oftest paa 3, sjældnere paa 4 Fag. Her<br />

findes en Bænk langs Vinduesvæggen og en Bænk<br />

for Bordenden. Foran staar Bordet og i Stuen findes<br />

en muret Kakkelovn af Tagtegl (a). Kakkelovne findes<br />

i meget forskellige Former, i en Gaard findes en<br />

Stengrue, de fleste Steder er Kakkelovnen af røde<br />

Teglsten, hvoraf enkelte er forsynede med " Træ<br />

Røcke", d. v. s. et Rækværk af Træ. Desuden nævneS<br />

141<br />

Kakkelovne af Tagsten, Kakkelovne af grønne Tegl<br />

og Potteovne af Tegl og et enkelt Sted en hollandsk<br />

Stenkakkelovn. Jærnovne omtales aldrig paa den<br />

Tid. - øst for Stuen ligger Forstuen (4) med Udgang<br />

fig. 3. Grundplaner af Hullegaarden i 0sterlarsker Sogn (øverst)<br />

og Skrædergaarden i Pedersker Sogn (nederst).<br />

Gaardene var tolængede i 1711 og 1730, men helt ombyggede<br />

og firelængede i 1818 og 1816.<br />

til Gaarden og bag Forstuen findes Ildstedet (c), kaldet<br />

Ilderstedet, i senere Tider "Ildjarijn", der her er forsynet<br />

med Skorsten. Det er dog kun faa Steder i<br />

gamle Synsforretninger, at der omtales Skorsten, -<br />

enten oven paa Bjælkerne eller af Træværk med Ler,<br />

www.vang-hansen.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!