Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>Bornholms</strong>ke</strong> <strong>Samlinger</strong>, Nittende Bind, Rønne 1928<br />
140<br />
omkring 1811 var de fleste bornholmske Gaarde blevet<br />
firelængede, dog kan man paa de ældste Kort i<br />
Matrikelarkivet f. Eks. over 0sterlarsker endnu i 1818<br />
se en enkelt Gaard, Kroggaarden, tegnet som tolænget<br />
Gaard.<br />
I ethvert gammelt bornholmsk Stuehus fra ca. 1700<br />
findes en Hovedkærne, der fra Vest til øst eller omvendt<br />
indeholder Rummene: Krobhus, Stuen, Forstue<br />
med Ildsted, og Stegers med Bagerovn, altid i<br />
samme Rækkefølge. Paa Stuens ene Side findes altsaa<br />
Krobhuset og paa den anden findes Forstuen<br />
med Ildstedet. I et af de mindste Stuehuse fra ældre<br />
Tid, nemlig det ved Skrædergaarden i Pedersker, som<br />
kun bestaar af 7 Stolpe rum eller Fag, og som ses<br />
nederst paa Fig. 3, findes denne Hovedkærne i sin<br />
mest sammentrængte Form. I det første Fag langs<br />
Vestgavlen findes Krobhuset (1), et Rum, hvis oprindelige<br />
Brug man tidligere har været tvivlraadig om,<br />
men da der altid findes en eller flere Senge i Krobhusene<br />
og man i ældre Tider næsten aldrig finder<br />
Senge i selve Dagligstuen, maa Krobhuset sikkert betegnes<br />
som den bornholmske Gaards Sengekammer.<br />
Her findes en Seng i Krobhuset og Nord til er indrettet<br />
et lille Kammer (2). Derefter følger det daglige<br />
Opholdsrum (3), der kaldes Stuen. Den er her 2 Fag<br />
stor, men er oftest paa 3, sjældnere paa 4 Fag. Her<br />
findes en Bænk langs Vinduesvæggen og en Bænk<br />
for Bordenden. Foran staar Bordet og i Stuen findes<br />
en muret Kakkelovn af Tagtegl (a). Kakkelovne findes<br />
i meget forskellige Former, i en Gaard findes en<br />
Stengrue, de fleste Steder er Kakkelovnen af røde<br />
Teglsten, hvoraf enkelte er forsynede med " Træ<br />
Røcke", d. v. s. et Rækværk af Træ. Desuden nævneS<br />
141<br />
Kakkelovne af Tagsten, Kakkelovne af grønne Tegl<br />
og Potteovne af Tegl og et enkelt Sted en hollandsk<br />
Stenkakkelovn. Jærnovne omtales aldrig paa den<br />
Tid. - øst for Stuen ligger Forstuen (4) med Udgang<br />
fig. 3. Grundplaner af Hullegaarden i 0sterlarsker Sogn (øverst)<br />
og Skrædergaarden i Pedersker Sogn (nederst).<br />
Gaardene var tolængede i 1711 og 1730, men helt ombyggede<br />
og firelængede i 1818 og 1816.<br />
til Gaarden og bag Forstuen findes Ildstedet (c), kaldet<br />
Ilderstedet, i senere Tider "Ildjarijn", der her er forsynet<br />
med Skorsten. Det er dog kun faa Steder i<br />
gamle Synsforretninger, at der omtales Skorsten, -<br />
enten oven paa Bjælkerne eller af Træværk med Ler,<br />
www.vang-hansen.dk