Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 248 Vi må håbe, at Udviskningen - gennem det større Samkvem med Folk fra andre Egne og Lande - ikke må ramme de værdifulde Særpræg i den bornholmske Karakter, så at de Mennesker, der andetsteds fra stævner til vor smukke ø, må finde, at ikke blot Øen er værd at se, men også Befolkningen er værd at gæste og at kende, så de kan samle Glæden over. deres Rejse i de Ord, som en gammel Kone fra Poulsker sagde i min Barndom, da hun i sin høje Alder for første Gang kom til "Slottet" (Hammershus): "Det e livæl hæjlut å komma hen å se ama Vardensdela" . BAUTASTEN PAA HJORTEBAKKEN I BODILSKER. Bornholms Arkæologi. Foredrag af Museumsinspektør C. Neergaard. Efterseer man Skrifter fra det 17. og 18. og 1. Del af det 19. Aarhundrede vedrørende historisktopografiske Forhold i Danmark, vil man om Oldtidsmindesmærker og Oldsagfund i forskjellige Egne af Landet stundom deri finde Oplysninger, som endnu den Dag i Dag ikke ere uden Værdi. For Bornholms Vedkommende gjælder dette dog kun i ringe Grad. Rasmus Pedersen Ravn siger i sin Borringholms Krønike 1671, at hvornaar "denne Insul Borringholm er bleven allerførst med Folk besættet, og af hvad Nations Slægte eller Afkomme de haver været, derom ere adskillige Meninger endnu og altid haver været iblandt de gamle hensovede Forfædre. www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 250 Mange haver været udi den Mening, at denne Insul haver været (førend Syndfloden gik over den ganske Verden) med Folk besættet, som der sig haver oppeholdet og ernæret baade til Land og Vand." Han fortsætter imidlertid: "Disse Meninger lade vi saa bestaa (hver troer, som han tro vil), forføjendes os derfor til sandfærdige Efterretninger, nemlig først den hellige Skriftes Anmeldning, dernæst troværdige Mænds og Skribenters optegnede Skrifter." Men det, den gode Aaker-Sognedegn da i Stedet beretter om Øens ældste Bebyggelse, er ikke af stort mere Værd; og hvad de følgende Tiders historisk-topografiske Arbejder om Bornholm meddeler om Øen i de forhistoriske Tider, var gjennemgaaende ikke bedre. I Virkeligheden var Bornholm - den Landsdel, hvis arkæologiske Forhold nu er bedre kjendt r Helhed og Enkeltheder end de allerfleste andre danske Egnes - i arkæologisk Henseende saa at sige ukjendt Land lige til op i anden Halvdel af 19. Aarhundrede. Med Aaret 1866 indtraadte Vendepunktet. I det Aar kom Emil Vedel som Amtmand til Bornholm, og i denne Mand fik den arkæologiske Forskning en lige fremragende og nidkjær Dyrker. Skjøndt hans Dag var optaget af administrativ Virksomhed, fik han dog Stunder til at kaste sig over Undersøgelser i Marken af Øens rige Fortidslevninger, og allerede i 1870 kunde han i Tidsskriftet "Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie". offentliggjøre sit første arkæologiske Arbejde, om de bornholmske Brandpletter - en Afhandling, i hvilken han skildrede sine Undersøgelser af flere hundrede Oldtidsgrave. Aaret efter forlod Vedel ganske vist Øen for at overtage Amtmandsembedet i Sorø, og i denne By virkede og 251 levede han lige til sin Død i 1909. Men hans varme Interesse for Bornholm drog ham en Tid lang næsten aarlig til Øen, hvor han fortsatte sine Undersøgelser og Udgravninger, virksomt bistaaet af sin fortræffelige Hjælper, Lærer J. A. Jørgensen i Ibsker. Efter Udgivelsen af en Række Afhandlinger kunde han i 1886 i et stort og stateligt Kvartbind paa over 400 Sider, med Titlen" Bornholms Oldtidsminder og Oldsager", give en indgaaende Fremstilling af Øen i den forhistoriske Tid. Selv tænkte han, at hans Syslen med Bornholms Oldtid dermed var sluttet; men nye store Fund, der jævnlig dukkede frem, nu hyppigst undersøgte af Lærer Jørgensen, foranledigede ham til at fortsætte Undersøgelserne og Studiet, og i 1897 udkom saa en ny, men noget mindre Kvartbog : "Efterskrift til Bornholms Oldtidsminder og Oldsager". Den blev Slutstenen paa hans Virksomhed, og saa ejendommelig er det gaaet, at trods alt, hvad der siden er udrettet, især af Bornholms Museums meget virksomme Bestyrelse, er det dog, som om den arkæologiske Kilde siden er runden noget svagere end i Vedels Tid. Større Jærnaldersgravpladser under flad Mark er det i de senere Aar kun i ringe Grad' lykkedes at fremdrage og undersøge. Vil man skildre Bornholms arkæologiske Forhold, er det derfor Vedels Bøger, man maa ty til. De ere Kildeskrifter, som alle Dage - modsat adskillig anden ældre arkæologisk Literatur - ville bevare deres Værd, fordi de i lige Grad ere udtømmende og ædruelige. . Det Spørgsmaal, man da strax opkaster, er dette: hvornaar har Bornholm faaet sin første Befolkning? Længe, endnu et Stykke op i indeværende Aarhun- www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34:
Page 41 and 42:
Page 43:
Page 51:
Page 55:
Page 58:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 78 and 79: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 89: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?