Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
214
der Almindingsgærdet. En Indsats blev her gjort, der
maa aftvinge enhver den allerdybeste Respekt.
Men helt i Orden var Forholdene ikke endnu alle
Steder. De Fæstere, der havde opdyrket Udmarksjord
tidligere, fik i 1850 deres Kaar forværrede ved en Bestemmelse
om, at den gamle Ansættelse i Td. Sædsjord
og Td. Kløvgang skulde omsættes i geometrisk
Maa!. Ved 1 Td. Sædsjord forstodes blot saa stort et
Areal, at der deraf under Hensyn til dets Godhed
kunde paalægges det en Afgift paa 6 Skp. Havre,
ved 1 Td. Kløvgang saa meget, at der deraf kunde
betales 2 Pd. Smør. Nu bestemtes det, at 1 Td. Sædsjord
eller 1 Td. Kløvgang skulde være lig 1 Td. Land.
Ved Opmaaling viste det sig, at Ejendommenes Omraade
var flere Td. L. end det Antal Td. Sædsjord
eller Kløvgang, Fæstebrevene lød paa, og Resolutionen
sagde da, at det Antal Td. Land, der var for
meget, var ulovligt indtaget og skulde tilfalde Kronen;
kun mod nyt Fæstebrev med Indfæstningspenge og
særlig ny Afgift maatte Fæsteren beholde Jorden.
Fæsterne, der følte sig truede i deres Eksistens, maatte
give efter; men de utrygge Forhold førte til, at mange
unge i de følgende Aar udvandrede til Amerika. Enkelte
Mænd kæmpede for Husmændenes Sag, og
endelig kom der i 1913 efter en Kommissionsbetænkning
en Lov, der gav 30 Il/O Afslag i Fæsteafgiften og
bestemte, at Fæsteafgiften skulde afløses efterhaanden
og bortfalde senest 1971. -
Alt dette vil have vist Dem, at Bornholms Befolkning
har været stridbar; den taalte ingen Indgreb i
sin Ret. Den var vant til at sidde frit paa sine Gaarde
og vant til at pløje Vandet; thi langt ned mod vore
Dage var Landmanden her paa Bornholm ogsaa Sø-
215
mand og Fisker, saadan som Husmanden, der bor
ved Kysten, tit er det den Dag i Dag. -
Bornholm laa langt borte i de Dage. Her kom
fremmede til Øen, Købmænd og Embedsmænd og
ogsaa Indflyttere; flere kendte Slægter paa Øen stammer
fra indflyttede som Ancher, Bohn, Madvig, Muller,
Wichmann og Wolfsen. Men i det store og hele
var Befolkningen indfødt. Forbindelsen med Omverdenen
var tilfældig og Rejsen herover besværlig. 1808
sejlede en Løjtnant fra København d. 26. Juni og
naaede Rønne d. 12. Juli; han maatte ind til· Køge,
over Land til Stege, derfra med Baad via Rygen! Men
det var ganske vist i Krigstid, og Forsinkelsen skyldtes,
at engelske Krigsskibe truede. 1815, da Rawert
og Garlieb vilde over for at undersøge Øen, var de
7 1 / 2 Døgn under Vejs. De sejlede med en bornholmsk
Jagt i Juni Maaned, men Rejsen maatte paa
Grund af Storm lægges om ad Falster, hvor de sinkedes
i 4 Dage, og da de endelig naaede Rønne,
gik Skuden paa Grund. - Havnene var smaa og
daarlige, selv Rønnes, der var den bedste.
Paa Grund af denne Afsondrethed kunde Øen bruges
som Forvisningssted, og mange er de forulykkede
Eksistenser, der blev sendt herover. Den sidste
og mest kendte er vel Dr. Dampe, der for et i Nutidens
øjne ubetydeligt Angreb paa Enevælden i 1820
efter at have siddet fængslet i Kastellet i København
blev forvist til Kristiansø og endelig i 40'erne til
Rønne.
Breve kom over ved tilfældig Lejlighed og alene
ved Skipperes Velvilje lige til 1815, da Regeringen
bestemte, at enhver Skipper, der sejlede til og fra
Bornholm, skulde medtage Breve og hente og afle-
www.vang-hansen.dk