Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
266
andet end det tynde Lag Mos eller Lyng eller Græs,
som i Tidernes Løb selv har kunnet danne sig og
drage sig hen over Stenene. l Reglen indeholder
hver Røse kun en enkelt Grav, der da enten bestaaer
af et med brændte Menneskeben fyldt Lerkar eller,
sjældnere, er en lille Gravkasse af flade Sandstensplader,
i hvilken da Resterne fra Ligbaalet ere nedlagte.
l ikke ganske faa Tilfælde have de brændte
Ben ligget løst mellem Røsens Sten eller under en
flad Sten paa dens Bund, i en Klump tilsyneladende
uden nogetsomhelst omsluttende Gjemme.
Røserne optræde snart enkeltvis; snart og oftest
ere de dog samlede i større Grupper paa indtil 100
eller endnu flere. lalt regnes, at om ved et Par Tusinde
Røser endnu ville kunne paavises paa Bornholm,
og at mere end et Tusinde vides at være sløjfet
i 1860'erne og 1870'erne.
Trods dette overordentlig store Antal have Røserne
dog kun en begrænset Udbredelse paa øen. De findes
saaledes næsten aldrig i umiddelbar Nærhed af
større Gravhøje, men have gjennemgaaende deres egne
Pladser, hvor de ere fremherskende, navnlig i de mere
golde Egne, især opad Højlandets Skraaninger og
paa de store ufrugtbare Strækninger, som derfra
skyde sig ud i Omegnen, saavelsom paa de golde
Klippestrækninger og i Skovegnene langs Øens nordøstlige
og nordvestlige Kyster. Vedel har ikke rigtig
kunnet forklare denne Forskjel mellem Højenes og
Røsernes Beliggenhed. En Tid lang, da han endnu
ikke var klar over Tilstedeværelsen af to kronologisk
forskjellige Bronzealdersperioder, en ældre og en
yngre, troede han, at Røserne vare Menigmands Grave
i Modsætning til de anselige Gravhøje, som efter
Fig. 22. 1/ 2 ,
267
Fig. 21. 417.
fig. 20. 2/3,
Fig. 19. lh. Fig. 23. 3h.
www.vang-hansen.dk