Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
124
tageise af Kildegæsternes Offer. Halvdelen af Indholdet
skulde tilfalde Rø Kirke, Halvdelen Sognets Fattige.
Denne Kildeblok stod ligesom Kildeblokken i
Tisvilde ikke umiddelbart ved selve Helligkilden. Panum
fortæller 1830 (S. 61), at han, ved at gaa fra KiIdesgaarden
i Nord over Kildesbækken til Nedgangen,
kommer forbi Fattigbøssen, som han lægger en
Skærv i. I alle Tilfælde, hvad enten Stendyngen har
ligget, hvor Kildeblokken blev anbragt 1672, eller et
andet Sted i Kildesbækkens Kløft, saa staar vi her
overfor et mærkeligt Minde fra Hedenskabens Tid.
Jeg antager, at vi saa sent som 1624 har haft bevaret
et hedensk Offersted, en Offerstendynge, i katolsk
Tid nødtørftigt kristnet ved Smaakors og ved Benævnelsen
"Alter". I gammel nordisk Litteratur omtales
hyppig en "Hørg" ; det var fra først af en Stendynge,
hvor der blev ofret Blod af Mennesker og Dyr. I
Hervør og Heidreks Saga (Kap. 1) fortælles f. Eks.,
at Kongedatteren Alfhild under Diseblotet ved Nattetid
rødfarvede Hørgen ude ved Fossen med Blod.
Jeg nærer den Opfattelse, at der i hedensk Tid er
blevet ofret Mennesker eller Dyr paa Sten dyngen i
Kildesbækkens Kløft. I sen hedensk eller tidlig kristen
Tid er det egentlige Menneskeoffer eller Dyreoffer
erstattet med Offer af Menneske- eller Dyrehaar,
derfor er Korsene saa sent som 1624 behængt
med Haar af Mennesker og Kvæg. De brogede Baand,
"Klude med adskillige Farver", hvormed "Alteret"
og dets mange Kors har været prydet, er efter min
Opfattelse ikke de Pjalter af de syges Tøj, der ofte
efterlodes ved Helligklippen, nej, det har været en
naiv Ud pyntning af den gamle Offerstendynge til
Midsommernattens Fest.
I
125
Man kunde af den gamle Beskrivelse fra 1624
faa det Indtryk, at Helligdomsfesten har været holdt
ikke Midsommernatten, som i det allermeste af det
øvrige Danmark, men derimod, ligesom i Mellem- og
Nordsverrig, Helligtrefoldighedssøndag, men det er
ikke rigtigt. Rasm us Ravn nævner udtrykkelig 1671,
at der "nedre udi Havbredden under Rø Sogn er et
Helligdom, en Kilde, til hvilken mange syge og
skrøbelige Mennesker af hele Bornholm om St. Johannes
Aften eller Nat hensøger, Hjælp for deres
Sygdom og Svaghed der at erfinde." Præsten i Rø,
Christen Lind klager 1686 over, at "Korn og Kærne
bliver i Rø Sogn meget opædt og Engene nedtraadte
af Folks Vogne og Heste, som Sankt Hans Aften
findes ved Kilden." Sammenhængen er den, at det
katolske Præsteskab har søgt at bryde den gamle
hedenske Midsommerfests Magt over Almuens Sind,
ved at henflytte Kildefesten fra Midsommernat til
Helligtrefoldigheds Søndag. Dette Maal blev naaet i
Mellem- og Nordsverrig, men det blev forfejlet i det
konservative Danmark. Her var den hedenske Natur,
der vilde fejre Midsommernat, stærkere end den katolske
Optugtelse, der lod Almuen lytte paa Messer
og Præsten i Rø modtage stort Offer Helligtrefoldigheds
Søndag.
I hedensk Tid er Ofret blevet kastet i selve Helligkilden.
Endnu saa sent som 1830 fortæller Panum
(S. 68). at man "ved at kaste Huer og andre Klædningsstykker,
hvori Penge vare indviklede, deri, har
troet at erholde Helbreden. " Skønt der, som før sagt,
1672 blev opstillet en Kildeblok paa Sydsiden af
Kildesbæk ovenfor Nedgangen til selve Kilden, blev
Almuen saa haardnakket ved sin gamle Skik at kaste
www.vang-hansen.dk