Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
114
Nr. 33-34). Sm!. DS. I 1928 Nr. 204 (Brahe Trolleborg ved
Faaborgs Redning i Svenskekrigen).
Gaar vi nu over til Stevns, fortælles der i det
19de Aarhundrede Sagn om, hvorledes Ellekongen i
1807, efter Nederlaget ved Køge, hindrer Englænderne
i at trænge ind i Stevns.
Da Englænderne vilde trænge frem over Prambroen, nordligst
over Tryggevælde Aa, kunde de ikke komme længere end
til Midten af Broen. Her maatte de standse og vende om, og
ingen vovede at gaa længere, ti en usynlig Magt ligesom drev
dem tilbage. Englænderne rpaatte derfor nøjes med at hjemsøge
Landsbyerne vest for Tryggevælde Aa, og her røvede og plyndrede
de rask væk, hvorimod Stevns blev fuldstændig skaanet.
Beboerne fra de hjemsøgte Byer flygtede derfor over til Stevns,
hvor de vidste, at de var i Sikkerhed. (DS. II 1893 S. 8 Nr. 33,
sm!. Nr. 34, hvor det siges, at Ellekongen forsvarer Stevns med
hele sin store Hær, og Skattegraveren 11I 1885 Nr. 1125). I en
Sagn optegnelse fra 1818 fortæller Thiele (Danske Folkesagn I
S. 82), at der nær Store Hedinge Kirke findes Spor af en Egeskov.
Det er Ellekongens Soldater. Om Dagen staar de der,
som om de var Træer, om Natten er de drabelige Kæmpere.
(Se H. Ellekilde "Ellekongen i Stevns" i Danske Studier 1929).
I Præsten Hans Viborgs latinske Mønsbeskrivelse
af 1681 fortælles der, at da Svenskerne 1644 faldt
ind i Skaane og Jylland, blev der set uhyre Hære
paa Toppen af Møns Klint, hvilke snart stod beredte
til at afværge Fjendens Angreb, snart løb frem og
tilbage, som om de vilde gøre Angreb paa Fjenden.
Samme Aar saa man Klintekongen exereere sine
Troldjægere i et Tornekrat i Aalebæk, Borre Sogn,
det blev især set af en Mand fra Fyn, Henrik Fynbo.
Viborg bemærker, at Bønderne paa Møn af disse Syner havde
faaet den Tro, at deres ø skulde være uindtagelig som Følge
af denne overnaturlige Hærs Værn: ja der gaves dem, der før
Møn i næste Krig 1658--59 blev erobret, aabenlyst sagde, at
Møn vilde være uovervindelig, saalænge Klintekongen holdt
r
115
Vagt over øen. En senere mønsk Præst, Johan Paludan i Fanefjord
(død 1821) fortæller, at det var almindelig Tro, at Klintekongen
endnu engang skulde hjælpe Møn imod fjendtligt Overfald.
Man havde længe ikke set ham, men i Efteraaret 1807 blev
han igen til stor Trøst set af adskillige. En ung Fisker under
Møns Klint fortæller 1832 til Fr. Hammerich. .Gamle Folk ved
ogsaa at sige, at Jøden Opsal (se S. 79) med sine Grønjægere
var trukken over Klipperne i sidste svenske Krig, og han har
lovet, fortæller de, at gøre det endnu engang." "To Gange har
,Klintekongen redet Kongeridtet og frelst Landet ud af Fare",
fortæller Thiele 1843, .nu skal han snart ride tredie Gang. Da
gør han alle Stenene paa Stranden til Hestfolk, og med dem
slaar han Landets Fjender." Højskolelærling Niels Andersen fra
Elmelunde fortæller 1855 om Gjøde Opsal, at naar Møn engang
kommer i Fare, og er nærved at falde i sine Fjenders Hænder,
da skal Gjøde Opsal komme sine betrængte Landsmænd til
Hjælp, og da maa Fjenden være, hvem han vil; Mønboerne
skulde dog nok sejre over ham." Ofret af det sidste Neg, der
efter nogle Meddeleres Vidnesbyrd baade i det 18de og det
19de Aarhundrede ydes Klintekongen, for at hans Hest ikke
skulde trampe den voksende Sæd ned, altsaa af praktiske Grunde,
gives efter andres Vidnesbyrd af nationale Aarsager : "Den Neg
skulde Jøing Upsal have til sin Hest, for det han havde stridt
for Land og Rige·, eller .Jøing Upsal skal beskytte Øen, og
derfor skal den sidste Haandfuld Sæd i hver Mark være til hans
Hest." (Se Hans Ellekilde .Odinsjægeren paa Møn" i Festskrift
til C. W. v. Sydow 1929 S. 93 rf. og S. 107 ff.).
Vender vi nu tilbage til de bornholmske Landvætteforestillinger
om Underjordsfolket og dets
Konge, ser vi, at disse Forestillinger staar i særlig
nært Slægtskab med Møns og Stevns Overlevering.
Fælles for Møn, Stevns og Bornholm er Forestillingen
om, at en overnaturlig Konge (Klintekongen,
E,11ekongen eller Underjordskongenl, raadende over
et overnaturligt Folk eller en overnaturlig Hær, sejerrigt
kan afslaa Fjendernes Angreb paa det Omraade,
han hersker over. Stevns og Møn har det Fælles-
8*
www.vang-hansen.dk