Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>Bornholms</strong>ke</strong> <strong>Samlinger</strong>, Nittende Bind, Rønne 1928<br />
212<br />
Bernstorff fik 1765 bornholmsk Kvæg til sine Godser<br />
i Hannover, og Prøjserkongen Frederik den Store fik<br />
i den prøjsiske Syvaarskrig Heste fra Bornholm. Man<br />
frygtede da for Mangel paa Foder, hvis Højlyngen<br />
opdyrkedes. Denne Opfattelse holdt sig. Da Rømer<br />
1809 begyndte Nyplantningen af Almindingen og Jespersen<br />
1819 af Sandflugtsstrækningen mellem Rønne<br />
og Hasle, blev de begge Genstand for Overlast fra<br />
Befolkningens Side.<br />
I Aarene 1784--1810 lod Regeringen Højlyngen opmaale;<br />
den viste sig Clt være 5076 ha, hvoraf 1536 ha<br />
var opdyrkede. Og 1832 bestemte Regeringen sig til<br />
en endelig Ordning af Udmarkssagen. Udmarken blev<br />
delt; 9500 Td. Land blev henlagt som Statens Eje,<br />
medens 13000 Td. Land blev Sognenes Eje og skulde<br />
deles mellem dem efter Sognenes Hartkorn. Men der<br />
var ingen Regler givet for, hvordan denne Sognenes<br />
Andel skulde udstykkes, og Bønderne foretog da Udstykningen<br />
efter hver Bondes eget Hartkorn. O. 1850<br />
var Olsker færdig med Udstykningen. Men herved<br />
blev det ikke. 1851 indsendte 1000 Husmænd en<br />
Klage til Regeringen; de følte sig forurettede; de<br />
havde jo haft Adgang til Udmarken, og nu blev de<br />
ganske udelukkede fra dens Goder. 80 Gaardmænd<br />
tiltraadte Klagen, der indeholdt et Ønske om, at Udmarken<br />
maatte blive Kommunens Ejendom uden Udskiftning.<br />
Regeringen henviste til Proces, og efter<br />
mange Aars Retsforhandlinger og store Udgifter dømte<br />
Højesteret 1862, at H usrr:ændene havde Ret til Del<br />
i Udmarken, men angav ingen Regler for Fordelingen.<br />
Øens Landstingsmand O. E. Sanne fra Neksø<br />
havde tidligt taget sig af H usmændenes Sag, og hans<br />
energiske Arbejde i Rigsdagen førte til en Lov 1866,<br />
213<br />
UDMARKSOADE I RUTS KER<br />
der bestemte, at Udmarken var Kommunens Ejendom.<br />
Den, der havde anvendt Bekostning paa Jordens Opdyrkning,<br />
skulde beholde den mod Betaling til Kommunen<br />
efter Vurdering. Resten skulde dels udlægges<br />
til Skovplantning, dels sælges eller bortarvefæstes. En<br />
Kommission, hvori O. E. Sonne blev Medlem, blev<br />
nedsat, og under dens dygtige Formand Amtmand<br />
Vedels energiske og forstaaende Ledelse lykkedes<br />
det snart at faa Sagen ført ud i Livet. Resultatet blev,<br />
at 9000 Td. L. solgtes eller bortarvefæstedes, 4137 udlagdes<br />
til Skovplantning, hvert Aar skulde 78 Td. L.<br />
tilplantes, og imens skulde Udmarken benyttes til<br />
Lyngrivning. Hermed begynder da det sidste store<br />
Afsnit af Højlyngens Opdyrkning, da Stykke efter<br />
Stykke af Lyngens stenede Jord toges ind til Dyrkning,<br />
da Ager efter Ager arbejdede sig frem ind un-<br />
www.vang-hansen.dk