Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 212 Bernstorff fik 1765 bornholmsk Kvæg til sine Godser i Hannover, og Prøjserkongen Frederik den Store fik i den prøjsiske Syvaarskrig Heste fra Bornholm. Man frygtede da for Mangel paa Foder, hvis Højlyngen opdyrkedes. Denne Opfattelse holdt sig. Da Rømer 1809 begyndte Nyplantningen af Almindingen og Jespersen 1819 af Sandflugtsstrækningen mellem Rønne og Hasle, blev de begge Genstand for Overlast fra Befolkningens Side. I Aarene 1784--1810 lod Regeringen Højlyngen opmaale; den viste sig Clt være 5076 ha, hvoraf 1536 ha var opdyrkede. Og 1832 bestemte Regeringen sig til en endelig Ordning af Udmarkssagen. Udmarken blev delt; 9500 Td. Land blev henlagt som Statens Eje, medens 13000 Td. Land blev Sognenes Eje og skulde deles mellem dem efter Sognenes Hartkorn. Men der var ingen Regler givet for, hvordan denne Sognenes Andel skulde udstykkes, og Bønderne foretog da Udstykningen efter hver Bondes eget Hartkorn. O. 1850 var Olsker færdig med Udstykningen. Men herved blev det ikke. 1851 indsendte 1000 Husmænd en Klage til Regeringen; de følte sig forurettede; de havde jo haft Adgang til Udmarken, og nu blev de ganske udelukkede fra dens Goder. 80 Gaardmænd tiltraadte Klagen, der indeholdt et Ønske om, at Udmarken maatte blive Kommunens Ejendom uden Udskiftning. Regeringen henviste til Proces, og efter mange Aars Retsforhandlinger og store Udgifter dømte Højesteret 1862, at H usrr:ændene havde Ret til Del i Udmarken, men angav ingen Regler for Fordelingen. Øens Landstingsmand O. E. Sanne fra Neksø havde tidligt taget sig af H usmændenes Sag, og hans energiske Arbejde i Rigsdagen førte til en Lov 1866, 213 UDMARKSOADE I RUTS KER der bestemte, at Udmarken var Kommunens Ejendom. Den, der havde anvendt Bekostning paa Jordens Opdyrkning, skulde beholde den mod Betaling til Kommunen efter Vurdering. Resten skulde dels udlægges til Skovplantning, dels sælges eller bortarvefæstes. En Kommission, hvori O. E. Sonne blev Medlem, blev nedsat, og under dens dygtige Formand Amtmand Vedels energiske og forstaaende Ledelse lykkedes det snart at faa Sagen ført ud i Livet. Resultatet blev, at 9000 Td. L. solgtes eller bortarvefæstedes, 4137 udlagdes til Skovplantning, hvert Aar skulde 78 Td. L. tilplantes, og imens skulde Udmarken benyttes til Lyngrivning. Hermed begynder da det sidste store Afsnit af Højlyngens Opdyrkning, da Stykke efter Stykke af Lyngens stenede Jord toges ind til Dyrkning, da Ager efter Ager arbejdede sig frem ind un- www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 214 der Almindingsgærdet. En Indsats blev her gjort, der maa aftvinge enhver den allerdybeste Respekt. Men helt i Orden var Forholdene ikke endnu alle Steder. De Fæstere, der havde opdyrket Udmarksjord tidligere, fik i 1850 deres Kaar forværrede ved en Bestemmelse om, at den gamle Ansættelse i Td. Sædsjord og Td. Kløvgang skulde omsættes i geometrisk Maa!. Ved 1 Td. Sædsjord forstodes blot saa stort et Areal, at der deraf under Hensyn til dets Godhed kunde paalægges det en Afgift paa 6 Skp. Havre, ved 1 Td. Kløvgang saa meget, at der deraf kunde betales 2 Pd. Smør. Nu bestemtes det, at 1 Td. Sædsjord eller 1 Td. Kløvgang skulde være lig 1 Td. Land. Ved Opmaaling viste det sig, at Ejendommenes Omraade var flere Td. L. end det Antal Td. Sædsjord eller Kløvgang, Fæstebrevene lød paa, og Resolutionen sagde da, at det Antal Td. Land, der var for meget, var ulovligt indtaget og skulde tilfalde Kronen; kun mod nyt Fæstebrev med Indfæstningspenge og særlig ny Afgift maatte Fæsteren beholde Jorden. Fæsterne, der følte sig truede i deres Eksistens, maatte give efter; men de utrygge Forhold førte til, at mange unge i de følgende Aar udvandrede til Amerika. Enkelte Mænd kæmpede for Husmændenes Sag, og endelig kom der i 1913 efter en Kommissionsbetænkning en Lov, der gav 30 Il/O Afslag i Fæsteafgiften og bestemte, at Fæsteafgiften skulde afløses efterhaanden og bortfalde senest 1971. - Alt dette vil have vist Dem, at Bornholms Befolkning har været stridbar; den taalte ingen Indgreb i sin Ret. Den var vant til at sidde frit paa sine Gaarde og vant til at pløje Vandet; thi langt ned mod vore Dage var Landmanden her paa Bornholm ogsaa Sø- 215 mand og Fisker, saadan som Husmanden, der bor ved Kysten, tit er det den Dag i Dag. - Bornholm laa langt borte i de Dage. Her kom fremmede til Øen, Købmænd og Embedsmænd og ogsaa Indflyttere; flere kendte Slægter paa Øen stammer fra indflyttede som Ancher, Bohn, Madvig, Muller, Wichmann og Wolfsen. Men i det store og hele var Befolkningen indfødt. Forbindelsen med Omverdenen var tilfældig og Rejsen herover besværlig. 1808 sejlede en Løjtnant fra København d. 26. Juni og naaede Rønne d. 12. Juli; han maatte ind til· Køge, over Land til Stege, derfra med Baad via Rygen! Men det var ganske vist i Krigstid, og Forsinkelsen skyldtes, at engelske Krigsskibe truede. 1815, da Rawert og Garlieb vilde over for at undersøge Øen, var de 7 1 / 2 Døgn under Vejs. De sejlede med en bornholmsk Jagt i Juni Maaned, men Rejsen maatte paa Grund af Storm lægges om ad Falster, hvor de sinkedes i 4 Dage, og da de endelig naaede Rønne, gik Skuden paa Grund. - Havnene var smaa og daarlige, selv Rønnes, der var den bedste. Paa Grund af denne Afsondrethed kunde Øen bruges som Forvisningssted, og mange er de forulykkede Eksistenser, der blev sendt herover. Den sidste og mest kendte er vel Dr. Dampe, der for et i Nutidens øjne ubetydeligt Angreb paa Enevælden i 1820 efter at have siddet fængslet i Kastellet i København blev forvist til Kristiansø og endelig i 40'erne til Rønne. Breve kom over ved tilfældig Lejlighed og alene ved Skipperes Velvilje lige til 1815, da Regeringen bestemte, at enhver Skipper, der sejlede til og fra Bornholm, skulde medtage Breve og hente og afle- www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34:
Page 41 and 42:
Page 43:
Page 51:
Page 55:
Page 58:
Page 61 and 62: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 67: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?