Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 100 derkrigens Dage 1807 -14. sine Livserindringer 1887 S. 17 fortæller J. N. Madvig fra Svaneke: .1 1807 eller 1808 troedes de Underjordiske endogsaa at have afskrækket Englænderne fra en paatænkt Landgang ved at vise sig talrige og med skinnende Vaaben langs Kysten.· Højskoleforstander J. West i Voldby, f. 1844 i Aaker Sogn, fortæIler om et lignende opgivet Angreb paa Nexø under Krigen med Engelskmændene. "Under Krigen med Englænderne lagde et stort engelsk Krigsskib sig udenfor Nexø. Det vendte Siden til og lukkede Kanonportene op, saa det saa ud til for dem, der stod paa Land, som om Byen nu skulde beskydes, og de rystede og bævede. Men lidt efter blev Portene lukkede igen, og Skibet stak i Søen. Næste Dag kom en Matros i Land fra samme Skib, og da Folk spurgte ham, om Byen ikke skulde have været beskudt, svarede han: ".Ia, det var ogsaa Meningen, men da vi saa, at hele Stranden fra Nexø til Svaneke var helt fuld af Krigsfolk, turde vi intet gøre, men stak i Søen igen.· Bornholmerne vidste ingen Krigsfolk af, men det var jo de Underjordiske. (DS. I 1928 Nr. 208). Seminarist G. Josefsen, f. 1845 i Gudhjem, fortæller 1863, at nogle Bølshavnsfiskere havde været ude paa et engelsk Skib, der sejlede forbi Bornholm. Folkene paa Skibet havde spurgt om, hvormange Indbyggere der var paa Øen, og Fiskerne havde fortalt dem det, men Englænderne paastod, at det passede ikke, der maatte være mange flere, de havde set en utaIlig Mængde smaa Folk med røde Huer bevæge sig langs Stranden. G. Josefsen tilføjer, at det samme var Tilfældet med de Svenske, dengang Bornholmerne havde skudt Prinsenskjold. (Sm\. DS. I 1892 Nr. 255). Fælles for disse Sagnopskrifter er det Træk, at de Underjordiske narrer Fjenderne til at tro, at Bornholmernes Antal er langt større, end det i Virkeligheden er, og ligeledes det Træk, at de Overjordiskes Medvirkning ikke er nødvendig for at beskytte Bornholm mod Fjenden. Dette maa regnes for den ældre, den mere oprindelige Sagnform ; den anden Sagnform, Soldaten paa den ensomme Vagt, der maa skyde først, for at de Underjordiske kan komme til at del- 101 tage i Striden, er den yngre, mere poetiske Type, som ovenfor (S. 68) antydet, inspireret af de sørgelige Erfaringer fra 1645. Vi har to Opskrifter af Vagtmandssagnet, stedfæstet til Sorthat imellem Rønne og Hasle (DS. I f928 Nr. 209) og stedfæstet til Povlsker Sydvest for Nexø (DS. I 1892 Nr. 255), og bægge tidsfæstet til Englænderkrigen 1807-14. Sorthatsagnet handler om, hvorledes en Strandvagt, der en regnfuld og blæsende Efteraarsnat tyr ind i sit Skilderhus, 3 Gange hører Befalingen: "Skyd·. Tredie Gang adlyder han, skyder sin Bøsse af i Luften og hører en forfærdelig Knitren og Knalden nede ved Stranden,han stod jo selv oppe paa Strandbakken. Næste Morgen kunde de se, at Svenskerne havde villet gøre Landgang, og at de Underjordiske havde slaaet dem tilbage. Som før nævnt (S. 88) var alle de døde Svenskere skudt med Flintkugler. Povlskersagnet er optegnet 1863 af Seminarist G. Josefsen, hvis Faders Familie netop var fra Povlsker Sogn. I Englænderkrigens Tid lagde der sig en engelsk Flaade ud for Povlsker Sogn. En Nat gik der kun een Mand paa Vagt, og førend han tænkte paa nogen Ting, begyndte Engelskmændene at skyde. I Førstningen vidste Manden ikke, hvad han skulde gribe til, men da hørte han flere Stemmer, som sagde: .skudt, skudt". Manden adlød og skød sin Bøsse af mod de Engelske, og straks hørte han rundt om sig: paf, paf, og han saa, hvorledes Hattene fløj af Folkene paa Skibene og rullede ad Søen ti\. Englænderne vendte om og sejlede bort, saa skyndsomt som muligt, de Iod nok være at modstaa de smaa Krigeres Vaaben. De to Sagnopskrifter, stedfæstet til hver sin Kant af Bornholm, hører ganske tydeligt til samme Sagntype som Sagnet, Svensken for Nexø (S. 63), en Sagntype, der, mig bekendt, ikke forefindes nogetsteds udenfor Bornholm. Sorthatopskriften og Povlskeropskriften skiller sig fra Nexøopskriften ved fuldkommen at mangle Forrædermotivet - det er i al Fald for Sorthatopskriftens Vedkommende fuldkom- www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 102 men i sin rette Orden, at der kun er een Strandvagt paa Post i den mørke Efteraarsnat - og desuden ved udtrykkeligt at være tidsfæstet til Englænderkrigen 1807-14. Den simple Forklaring paa den Ejendommelighed, at der gives tre Opskrifter af samme Sagntype, indbyrdes ganske nær beslægtet, men med hver sit Stedfæste (Nexø, Sorthat, Povlsker) er den, at Vagtmandssagnet fra sin Hjemegn, Nexøegnen, har bredt sig ud over Bornholm, og ifølge Sagndigtningens Hjemstavnslov bliver stedfæstet i Fortællerens egen, nye Hjemstavn. Det er absolut ikke noget enestaaende Tilfælde i Sagndigtningens Udviklingshistorie, det er tværtimod Regel. Hvor Sagnene om Dronning Margrethes Slag imod Svenskerkongen Albrecht kendes i Overleveringen, finder Slaget Sted, ikke som Tilfældet faktisk var i Sverrig, men derimod i Fortællerens egen Hjemstavn, saaledes f. Eks. Jeppe Aakjærs Hjemegn ved Karup Aa. Sagnene om Svenskernes Overgang over Lillebælts Is kendes ikke blot i Middelfart-Assensegnen, hvor Overgangen virkelig fandt Sted, d. 30 Jan. 1658, men ogsaa i østfyn; her i østfyn har Fortællerne den Opfattelse, at Svenskerne gik over Isen fra Langeland til østfyn; de fra først af vestfynske Sagn om Overgangen over Lillebælt er stedfæstet til Langelandsbæltet. Forræderimotivet i Nexøsagnet, der som ovenfor paavist (S.64 f.) har sin gode historiske Begrundelse i Tildragelserne 1645, hvor 4 af Bornholmernes Førere bliver dømt fra Livet for daarligt Krigsmandskab, har ingensomhelst Trivselsmulighed i de yngre nyudviklede Sorthatog Povlskersagn fra Englænderkrigens Tid. Da var de bornholmske Føreres Fædrelandstroskab hævet over enhver Tvivl, og det gamle Forrædderimotiv afstryges 103 derfor som en Urimelighed. Derimod er Motivet, Skildvagten paa den ensomme Vagt, for Englænderkrigens Mænd en ganske virkelighedsnær og, om man vil, fuldkommen normal Foreteelse. Povlskersagnet staar, som rimeligt er, Nexøsagnet nærmest; dær ser Skildvagten med egne øjne, at Landgangen afslaas; i Sorthatsagnet er det en Morgendagens Overraskelse. Vi har endnu nogle faa, ikke alt for værdifulde Sagnopskrifter tilbage, hvor det ikke er en enkelt Vagtmand, men en en Flerhed af Bornholmere, som de Underjordiske opfordrer til at "skyde først". Chr. Weiss, Lærer i Klemensker 1860-63, fortæller om Hasles Forsvar i Englænderkrigen 1807-14 .• Fjenden skød paa Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op paa Strandkanten og raabte: "Fyr, Fyr", for at faa de Overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde ellers ikke se dem, men Englænderne saa dem i tusindevis. Derfor sejlede de deres Vej ret ad, de turde ikke vove dem ved at binde an med saa mange, kan tro." (Sml. DS. I 1892 Nr. 256) .• Under en Krig mod Svenskerne", fortæller Frk. Karen Kofoed i Knudsker 1927 (S. 90), • var der et Tidspunkt, da Bornholmerne var ved at give op, men saa hørte de ganske tydeligt nogen, der raabte: .Skyd! skyd!" Og da for de frem med fornyet Styrke, og sejrede da ogsaa. Svenskerne skal have udtalt, at hvis ikke de .rødhuede Djævle" havde været med, skulde de nok have klaret sig." En anden ung Højskolepige fra Knudsker, Frk. Louise Jensen, optegner 1913 følgende Sagn. "I den Tid var der en Dronning i Sverrig, og hun vilde bestemt have Bornholm. Hun sendte derfor en Flaade til Bornholm, men da de kom til Stampen, kom Nisserne straks frem og slog Sand i øjnene paa Svenskerne, saa de maatte gaa tilbage. Saa forsøgte de paa at gaa i Land ved Nexø. Men Nisserne var nogle gode Soldater, de boede under Jorden paa Rispebjærg, og de kom kun op at exereere om Natten. Svenskerne var ogsaa lige ved at tage Bornholm; men saa hviskede Nisserne i Ørene paa Bornholmerne, www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 5: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 103 and 104:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 105:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114:
Page 118:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137:
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?