Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 216 vere saadanne paa Børsens Havnekontor. Men kom et Brev til Bornholm om Efteraaret, kunde det blive liggende hos Skipperen i Rønne til om Foraaret. Kristian den Ottendes Død d. 20. Januar fik vi først at vide d. 17. Februar. I Midten af det 19. Aarh. skete der Forandring. 1850 kom den første Damper til Øen; den hed "Valdemar" og skulde holde Forbindelsen vedlige l Gang om Ugen i Sommertiden; men det blev med Afbrydelser. 1857 kom "Mercur" , en træbygget Hjuldamper, 2 Gange ugentligt i Sommerhalvaaret; men ogsaa for den kunde det knibe. Først da der 1866 var dannet et Dampskibsselskab i Rønne, kom der mere Stadighed i det. Dog opretholdt Selskabets Damper til 1873 kun Forbindelsen om Sommeren. Om Vinteren maatte man nøjes med at sejle med Jag1en "Ørnen" til Ystad. Fra 1873 har vi haft Dampskibsforbindelse hele Aaret rundt, og endelig 1887 naaede vi til daglig Forbindelse i Sommer\1alvaaret, 6 Gange om Ugen i Vinterhalvaaret, og i 1900 til daglig Forbindelse Aaret rundt. 1877 var Østbornholms Dampskibsselskab kommet til, og nu har vi i Sommertiden fast Forbindelse fra København 9 + 4 Gange, fra Ystad 2 Gange om Ugen. - Det var Aar, da Bornholm forandredes. Man havde jo herovre udviklet sig i sine Ejendommeligheder. Vi var vel temmeligt godt med i Oplysningen. Allerede omkring 1750 faar Byerne deres danske Skoler. Rønne havde jo sin Latinskole fra det 16. Aarh.'s Begyndelse og fik først dansk Skole 1808. Paa Landet gik Degnen i Tiden fra Mikkelsdag til Paaske rundt paa Gaardene een Gang om Ugen og holdt Skole. Og vel kunde det gaa som i Aakirkeby, da man kun 217 kunde faa en Murer til at være Lærer, og han snart igen tog fat paa Murskeen, da han kunde tjene mere med den. Men Undervisningen var dog i Gang før Loven 1814. I nogle Sogne vilde man nødig bygge Skoler, men Regeringen tvang det igennem, og sidst i 20'erne havde man Skoler i alle Sogne. Saa kneb det med uddannede Lærere, men det blev jo efterhaanden afhjulpet. Den første Avis, der endnu bestaar som "Bornholms Avis", fik vi i 1828. Da det politiske Liv vaagnede, mærkedes det i den første Tid ikke stærkt her; den første Bevægelse, der slog ned i Befolkningen, var den religiøse. Det var Præsten Trandberg, der ved sin mægtige Personlighed og sin flammende Forkyndelse i 1860'erne vakte et stærkt religiøst Røre over hele øen. Siden har den religiøse Interesse stadig været stor, bl. a. paa Grund af Chr. Møllers Virksomhed, men karakteristisk for Bornholm er en i det øvrige Land ukendt religiøs Splittethed. I Rønne f. Eks. er der 16 Bygninger til religiøst Brug, og selv ude i Landsogne kan der være 3 -4 Missionshuse. - Sin første Højskole fik Øen i Aakirkeby 1856, oprettet af Lucianus Kofod, men den blev opgivet igen to Aar efter. Et nyt Forsøg i 1870'erne i østermarie fik heller ingen lang Levetid. Først den i Ekkodalen 1893 byggede Højskole har vist sig at være levedygtig. - Alt i alt var man parat til at tage imod den nye Tid,' da Landbrugskrisen kom 1880, rejste sig ogsaa her Andelsmejerier og Andelsslagteri, og Bornholm fulgte med i den almindelige danske Omlægning af Landbruget, og ikke paa noget Punkt staar det bornholmske Landbrug tilbage for det øvrige Lands. - www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 218 Byerne, der langt ned i Aarhundredet havde været smaa, fik Gavn af de bedre Afsætningsforhold. Havnene blev forbedrede, Fiskeriet tog til, Silderøgeriet blomstrede op, Industrien voksede, dermed fik vi omkring Aarhundredskiftet Arbejderorganisationen ; altsaa i mange Maader en almindelig dansk Udvikling. Men den hyppigere Forbindelse med det øvrige Land og Hærloven i 1867, der bestemte, at Bornholmeren skal i Kongens Klæder som Soldat, medførte, at meget af det gamle særprægede forsvandt. Fremmede kom hertil, paa kortere Besøg eller for varig Bosættelse, Sproget mistede sin ægte Klang; det fordanskedes, først i Byerne, efterhaanden ud over hele Øen, saa at kun den ældre Generation paa Landet nu magter det rigtige Bornholmsk. Nationaldragterne forsvandt; endnu i 90'erne kunde man se gamle Koner gaa i Kirke med Korsklæde; nu er det en saga blott. Men saa lidt som vi Bornholmere nogensinde kan miste vort Tonefald, saa lidt vil Bornholmernes Særpræg forsvinde. Vi er vel endnu "af en egen Genie". Nu kunde De spørge: har Bornholm gjort nogen Indsats i Danmarks almindelige Liv og Kultur? Ja, jeg skal blot minde om, hvilken national Betydning det har, at denne ø som den eneste Del af det gamle Østdanmark endnu er dansk, minde om dens Betydning for den danske Videnskab, for Geologi og Arkæologi, for Rune- og Sprogforskning, for Botanik og Meteorologi. Jeg skal blot nævne den Indsats, Bornholmerne gør spredt om i Landet i det praktiske Erhvervsliv - Brugsforeningsbevægelsen 219 skyldes en Bornholmer, Pastor H. C. Sonne -, i Skole og Administration; det Bidrag, Øen giver til den almindelige Husholdning ved sin Udførsel. Rundt om i Danmark er der l'vlennesker. der takker Trandberg og senere Bornholmere for religiøs Vækkelse. Og spørger De om enkelte Bornholmere, ja, saa maa jeg foruden Trandberg og H. C.Sonne, somjeg lige har nævnt, Caspar Wolfsen og Løjtnant Anker, som jeg nævnte under Krigshistorien, nævne Etatsraadinde Marie Kofoed, hvis Legater kommer ogsaaIkke-Bornhol- mere til gode, Po- J. N. MADVIO litikeren Marcus Efter Litografi. Blem, en Række Videnskabsmænd, nogle af gammel bornholmsk Slægt, andre født her som Sønner af tilflyttede: Juristen Peder Kofoed Ancher, Sprogmanden Johan Nicolaj Madvig, der rager op over dem alle, Lægen Panum, Juristen Ooos, Medicinalhistorikeren Julius Petersen, Litteraturhistorikeren Julius Paludan, Etnologen og Mytologen H. C. Vodskov, der alle er døde; Teologen J. P. Bang; paa Universitetslærestole sidder nu af Bornholmere Pro- www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34:
Page 41 and 42:
Page 43:
Page 51:
Page 55:
Page 58:
Page 61 and 62: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 67: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?