Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 120 bringende hvid Hest med tre Ben? Det Spørgsmaal vilde jeg meget gærne have besvaret af bornholmske Læsere. Muligvis skyldes Ellestingerens (og Underjordsfolkets) trebenede Heste Indflydelse fra saadanne nu forsvundne bornholmske Helhesteforestillinger. Rimeligvis har fra først af kun Ellestingeren redet paa trebenet Hest (sml. Odin paa den ottefodede Sleipner), mens hans Folk derimod fra først af har optraadt til Fods, hvad de jo ogsaa gør i de Sagngrupper, hvor Ellekongen ingen Rolle spiller, Nexøsagnet og dets forskellige Aflæggere; men under Indflydelse af Forestillingen om Ellestingeren ridende paa en trebenet Hest, er Underjordsfolket i Lighed dermed opfattet som ridende paa trebenede Heste. Sammenhængen er rimeligvis den, at to paa Forhaand hinanden uvedkommende Sagngrupper, Strandklippernes Vætter, der forsvarer Landet, (de egentlige Landvætter), og Stormens ridende, spydbevæbnede Guddom, er smeltet sammen til en Helhed, ja man kan næsten sige Enhed under gensidig Paavirkning og Tilnærmelse: Ellestingerens trebenede Hest overføres til Ellefolket, Ellefolkets Landeværn gøres til Gengæld til det afgørende Motiv i Sagnene vedrø- . rende Ellekongen, han skal ikke mindst værne om de uopdyrkede Steder, hvor de Underjordiske ynder at holde til (S. 90). Det er utvivlsomt, at Myteforestillingerne om den vilde Jagt (Odin) er rigere udviklet i Sydsjælland, paa Møn, ja selv paa Stevns end paa Bornholm; til Gengæld er Bornholm det rette Sted at søge hen til, naar man vil danne sig fyldige og indgaaende Forestillinger om, hvilke Begreber de gamle Nordboere for 1000 Aar siden har gjort sig om Land- 121 vætterne. Derfor bør Bornholmerne ikke skamme sig over deres formentlige Overtro paa de Underjordiske, men holde den i Ære. Islænderne har sat deres Landvætter (Dragen, Tyren,. Kæmpefuglen og Bjærgrisen) til Skjoldholdere paa Islands nye Rigsvaaben af 1918; de opfattede, som rimeligt er, det gamle Sagn som et smukt og værdifuldt Symbol paa Landets tusindaarige Uafhængighedstrang og Selvstændighedsvilje. Det samme gælder i Virkeligheden ,de bornholmske Landvættesagn, jeg her har fremdraget. Jeg kunde ønske, at Bornholmerne i Islændernes Spor satte deres. Landvætter et synligt Minde, f. Eks. ved at gennemføre gamle Professsor Bidstrups smukke Plan om en Brønd paa Rønne Torv, med Motiv;er fra Sagnene om de Underjordiske. Efter den gode gamle bornholmske Almues Overbevisning er jo de Underjordiske Skyld i, at "end Bornholm er Danmarks ø". Et smukt og værdifuldt Symbol for Bornholms Ønske og Vilje, at det altid maa være saa. 4. HELLIGDOMMEN. Den ældste Beskrivelse af Helligkilden ude ved Spidsen af Helligdomsklippen er foretaget 1624 af Præsten i Rø, vi ved ikke med Sikkerhed, om det er Peter Trelleborg eller Janus Olai i Præsteindberetning til Ole Worm. Han skriver heri følgende (gengivet med nymodens Retskrivning): .En liden Halvfjerdingvejs fra Kirken Nordøst ved Strandbredden findes nogle gamle Mure af et Capel, som i Pavedommet haver været dediceret [J: indviet] den hellige Trefoldighed og haver Landsens Indbyggere paa hellige Trefoldighedssøndag begaaet der megen Superstition [J: Ov.ertro], idet Præsten til Rø Kirke haver holdet Missas [J: Messer] der efter pavelig Skik www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 122 og bekommet stort Off(er). Sønden op til fornævnte Capel er en dyb Dal, (der ser) man en Sten·hob oplagt med men(neskelig Magt) og er bred oven paa; kaldes et Altere, h(vor) man finder mangfoldige Kors med Haar af M(ennesker) og Kvæg indsatte, og Klude med adskillige Farv(er). østen fra fornævnte Altere findes i Havbredden en hul (og) rund Sten, kaldet en Kilde, til hvilken at (ned)- og opstige igen er meget vanskeligt, saa man m(aa kry)be paa Hænder og Fødder med stor Besværlighed, i h(vilken) Sten og Kilde Vandet af Stranden slaar, og derfor fattes der aldrig Vand udi. Til denne Kilde have de i fordum Dage henrejst at to sig for adskillige Legemens Sygdom og Bræk.« Denne mærkelige Beskrivelse af 1624 fortæller os, at der dengang, foruden Helligkilden, i hvilken Vandet fra Havet slog ind for trehundrede Aar siden ligesom den Dag i Dag, fandtes to andre, nu forsvundne Helligdomme: l) et Kapel, i Katolicismens Tid indviet til den hellige Trefoldighed, og 2) en Stendynge, opkastet af Menneskehaand, prydet med mange Kors med Haar af Mennesker og Dyr og med Klude af forskellige Farver og kaldet for et Alter. De tre Helligdommes indbyrdes Plads er den, at Stendyngen har ligget vest for Helligkilden i en dyb Dal, altsaa rimeligvis i den dybe Kløft, hvor den lille Kildesbæk søger sig Udløb til Kildevigen lige Nord for Helligdomskilden, den nøjagtige Plads vil jeg bede stedkendte Folk om at udfinde. Helligtrefoldighedskapellet har efter Præstens Indberetning ligget Nord for den dybe Dal, altsaa Nord for Kildesbækken, rimeligvis helt ude ved Strandbakkens Rand, da der jo siges, at de gamle Mure af Kapellet findes ved Strandbredden. I Amtmand Urnes Indberetning af 17/ 4 1745 gives der desværre ikke nogen nøjagtig Stedsbestemmel5e, der siges kun: "Ikke langt fra denne Kilde oppe paa Landet skal i gamle Dage have staaet et 123 katolisk Capel, hvoraf endnu af Jorden opgraves nogle Sten-Rudera." Panum derimod fortæller i sin Beskrivelse over Bornholm 1830 S. 67 f., at der lige Vest (:>: Nord) for Kildevigen findes en Hule, næppe 6 Fod bred, der kaldes Kapelrenden, fordi der i fordums Tid har staaet et Kapel ovenpaa Klippen. Panum opfordrer de Rejsende til, naar de kommer i Land i Kilde- . vigen og gaar tilbage oVer Kildesbækken til Kildesgaarden, at kaste et øje til det Sted, hvor Kapellet skal have staaet, det er lige over Kapelsrenden. "Man kan kun se en liden Forhøjning paaAvlsjorden, hvor det skal have staaet, der oppløjes ogsaa endnu HELLIODOMSKLIPPEN Else Bager fot. Tegl og Mursten med Kalk. Sæden synes ogsaa ej at staa saa godt paa det Sted, som maaske er, fordi Jorden der er blandet med det underliggende Kalk og Grus." Stendyngen omtales mig bekendt ikke idesenere Beskrivelser; rimeligvis har dens Plads været der, hvor der i 1672 paa Initiativ af Præsten i Rø, Christen Christensen Lind, bliver rejst en Fattigblok til Op- www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 43: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 114:
Page 118:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137:
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?