Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
78
ved Uppsala, men kæmpede, saa længe han havde
Vaaben," vi kan sammenligne ham med Leonidas og
hans Spartanere, der i Thermopylæs Bjærgpas forgæves
søgte at værne Hellas mod Barbarernes vældige
Overmagt, og over hvem der siden blev ridset
den Indskrift: "Vandringsmand, gaa og forkynd i
Lakedæmon, at vi ligger her, lydige imod dets Lov."
Jeg gør opmærksom paa, at Personalhistorisk Tidsskrift IV S.
327 (sm!. 3 R. VI S. 283) indeholder en Familietradition, meddelt
1748 af Skolemester David WoIfsen i Nexø: .Familiens Gravstene
udi Svaneke Kirkes søndre Vaabenhus ... viser for over hundrede
Aar siden deres tapre Bedrifter og høje underdanigste Troskab
under de AIlernaadigste Danske Konger, da den der er begraven,
som, da Nexø blev plyndret, ikke vilde med de faa Sine
før end Sejer eller Døden Pladsen vige." Ligeledes gør jeg opmærksom
paa Urnes Tilføjelse til Thurah S. 230. .Nemlig de
hjalp at fyre ideligen paa de Landgang gørende Svenske, saalænge
de kunde, men endelig. da dog Landgangen, under Hjælp
af vedholdende Canoners Skud fra Skibene, blev fuldbyrdet,
maatte de af Overmagten gaa under. Landgangens Folk skal have
bestaaet af 600 til 900 Mand." (Ny kg!. Sm!. 726 b. 40 S. 230).
Om Nexøsagnets yngre Varianter, se næste Afhandling.
3. BORNHOLMSKE LANDVÆTTESAGN.
Undersøger man det danske Riges Sagnverden for
at gøre sig kendt med den, opdager man snart, at
Sagnene i alle det gamle Danmarks Egne har udprægede
Fællestræk, lad mig f. Eks. nævne, at Nissen
overalt opfattes som en halvvoksen, skægløs Tjenestedreng,
der hver Aften faar sin Grød med et dygtigt
Smørhul i; eller at det onde, skadevoldende Genfærd
tøjres til Jorden ved at Præsten rammer en kraftig
Egetræspæl gennem Liget; eller at den kloge Mand
hindrer Heksen i at gøre den syge Skade ved at formene
hende Adgang til Huset og afvise hendes Ga-
79
ver. liflen vi opdager ligeledes, at de fleste dansk e
Egne gærne har en eller anden udpræget Ejendommelighed,
som skiller den fra Landets øvrige Egne. Af
saadanne ejendommelige Særtræk kan jeg f. Eks.
nævne den berømte Forestilling om Ellekongen i
Stevns, der ikke taaler nogen anden Konge paa sit
Omraade, det lille Stevnsherred øst for Tryggevælde
Aa. Eller jeg kan nævne KIintekongen paa Møn, der
bærer det mærkelige Navn "Jøden af Op sal ", og som
0stmønboerne tænker sig boende i en Hule i Dronningestolen
paa Møns Klint, og til hvis Hest de ofrer
det sidste Havreneg paa Marken, snart for at den ikke
skal trampe den voksende Sæd ned, snart som
Gave til Klintekongen, fordi han værger Landet mod
Fjenden, rider, som det hedder "Kongeridtet for Landet".
Eller vi kan tænke paa hans Nabo Grønjæger
paa Vestmøn ovre ved Grønsund, der rider ud til
Kamp med det gyldne Spyd lysende af sig selv, og
som vender hjem fra Kamp med sit blodige Hoved
under Armen og genoplives til ny Kamp af sin Hustru
Fane. Vi kan tænke paa Goen paa Falster og
0stlolland, der kommer ridende gennem Gaarden ved
Juletid; paa Fynshovedmanden, der beder den unge
Pige, der rækker ham den første Drik af det stærke
Juleøl, om at vare sig for hans Hest; vi kan tænke
paa Kong Volmer i Sydsjælland, der udrydder de
vilde menneskeslugellde kvindelige Skovtrolde, de
saakaldte Slattenlangpatter, og vi kunde nævne flere
lignende særtegnende Træk. Ogsaa Bornholm har,
som vi kan vente af dens afsides Beliggenhed, en
saadan ganske udpræget Særejendommelighed, nemlig
Forestillingen om, at de Underjordiske forsvarer
Bornholm, saa det vil være umuligt for Bornholm at
www.vang-hansen.dk