Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
262
CentraJgraven eller Bundgraven, over hvilken disse
store kuplede Jordhøje ere opkastede, har ofte vist
sig at være dannet som en a.nseIig, stensat Kiste.
Enten har man til den benyttet flade Granitsten eller,
hvor Sandsten har været at faa i Nærheden, flade
Sandstensplader. Kisterne ere i Reglen meget nøjagtig
satte med Sidesten, Endesten og Dæksten ; undertiden
er der ogsaa flade Bundstensplader, men
hyppig er Bunden dog brolagt med smaa, runde Sten.
Og saa ere Kisterne af ganske anselig Størrelse, langt
over Mandslængde. De have været beregnede til at
optage ubrændte Menneskelig.
Tilsvarende Kister kjendes ogsaa fra samtidige
Høje i det øvrige Danmark, om end forholdsvis næppe
i saa stort Antal som paa Bornholm, tildels vel fordi
Stenmaterialet hist ikke altid har været saa let tilgængeligt
som her.
I adskiIIige ældre Bronzealders Høje paa Bornholm
har der dog ikke været noget særligt Gravgjernme
at spore, men Liget har, som Vedel udtrykker
sig, simpelthen været lagt paa Højens Bund og
en Dækning af Rullesten lagt derover. Om Forholdet
dog altid har været saa beskedent, turde være noget
tvivlsomt. Andetstedsfra i Landet kjendes tilsvarende
Sten dynger paa Bunden af Høje og deri eller derunder
ubrændt Menneskeskelet med samt sit Gravudstyr.
Men i de fleste Tilfælde har Liget sikkert
været indesluttet i en Trækiste, enten en Bulkiste eller
en Fjælekiste; hvor gunstige Omstændigheder dog
ikke have foreligget, ere disse Trækister i Tidens Løb
opraadnede og sporløst forsvundne, og det seer da nu
ud, som om Liget umiddelbart har været dækket og
skjult under den skærmende store Stendynge. Noget
263
saadant har vistnok ogsaa været Forholdet paa Bornholm.
Det Gravudstyr, der under den ældre Bronzealder
har været medgivet den Døde, er i det hele og store
af ganske samme Art som i de samtidige Grave i
det øvrige Danmark; i Mandsgrave er det overvejende
Vaaben: Sværd (fig. 13), Spydspids og Øxe (Fig. 14),
endvidere Kniv (Fig. 15), Syl, Guldring (Fig. 16), Dop
(Fig. 17) o. a., i Kvindegrave derimod mest Smykker,
saasom stor Halskrave, Bælteplade, Smykkedopper,
Guldringe, Spænde o. lign. En ejendommelig
og udpræget bornholmsk Form er en Art store
og smukke Spænde (Fig. 18) til Sammenhæftning af
Klædedragten, dannede af en flad Bronzeplade af spids
rhom bisk Form; ved begge Ender er Pladen trukken
ud til en Traad, der afsluttes i en flad Spiral. Bornholmske
Spænder kaldes slet og ret denne Form,
som nu foreligger i c. 25 Exemplarer. Karakteristiske
for Bornholm som de ere, maa de utvivlsomt ogsaa
være fremstiIIede paa Øen, og de afgive saaledes et
indirekte Vidnesbyrd om, at Tilvirkning af Bronzesager
har fundet Sted paa Bornholm, selvom man
endnu ikke har haandgribelige Beviser derfor i Skikkelse
af Støbeforme og SmeItedigler. Naar man imidlertid
paa et i hvert Fald nu saa øde og goldt Sted
som i Bulbjærg Klitter i Nordjylland ud mod Vesterhavet
har fundet et Bronzealders KuIturlag indeholdende
Rester af Smeltedigler og Støbeforme som
Vidnesbyrd om en der paa Stedet foregaaet Bronzestøbning,
er det naturligt at antage, at Fremstilling
af Bronzegjenstande har været almindelig udbredt i
Danmark og saaledes ogsaa drevet paa Bornholm.
Henimod Slutningen af den ældre Bronzealder
www.vang-hansen.dk