Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 112 at se, men de kunde høre, at den ene Skyttekæde forfulgte den anden østpaa (Norsk folkerninnelag XI S. 109-110). Følger vi nu med den vigende Skyttekæde over til Sverrig, synes det gamle egentlige Sverrig fuldstændig at mangle tilsvarende Forestillinger. Landvættetroen har dog naturligvis i sin Tid været til ogsaa paa gammelsvensk Omraade, men er i Tidens Løb døet bort. Kun i de yderste Udkanter af nysvensk Omraade finder vi Mindelser derom. Hos Svenskerne i Estland er Benævnelsen .Landsgubbar" eller "Landsfolk" bevaret som Betegnelse for de Underjordiske (sm!. Landvætter paa g!. norsk-islandsk Omraade), men Sagn og Tro om Landsgubbernes Landeværn er svundet bort (C. Russwurm Eibofolke II 1855 S. 257). I det finske Karelen kendes der forestillinger, nær beslægtet med de norske om Dystetrommen. ni Kalis Sogn er der et Bjærg Tyrian Wuori, hvor Guden Turri eller Turrisus skal have sit Sæde. Egnens folk har det Sagn, at Turri [sandsynligvis = Nordboernes Thor] ofte kommer frem, naar der forestaar Krig, og at han saa trommer i Luften." Mere oplyser Fr. Riihs desværre ikke i sin Bog: Finland und seine Bewohner 1809 S. 305 om denne Tro, men det er dog tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at Thor (og ikke Odin) i det gamle Sverrig og Norge har været Landvætternes Fører og Herre, at Thor (men ikke Odin) er den "Landas" [J: den As, som er Landvætternes Herre], hvem Egil Skallegrimssøn i en bevaret Skjaldekvadsstrofe, besværger at drive den grusomme og uretfærdige Kong Erik Blodøkse af Lande. I Danmark er det derimod, som vi snart skal se, Odin, der i gammel Tid har været opfattet som Ellefolkets eller Underjordsfolkets Konge. De gamle danske Landsdele Skaane, Halland og Bleking har ligesom det egentlige Sverrig opgivet 113 eller glemt den gammelnordiske Landvættetro. Det er saa meget mere forunderligt, som Bornholms og Skaanes Sagnverden i øvrigt staar hinanden saa nær. I det nuværende Danmark har vi udenfor Stevns, Møn og Bornholm kun svage Mindelser tilbage af den oprindelige fællesnordiske Landvættetro. I Skagensegnen fortælles, at der en Gang laa en svensk flaade udenfor Gammel Skagen. Denne flaade beskød Byen med sine Kanoner og vilde gøre Landgang. Da saa det ud, som om alle Klitter og Bakker blev skjult af en Mængde bevæbnede, der stod opstillede til Landets forsvar. En gammel Kone, der havde været sengeliggende i tyve Aar, lod sig bære op paa en høj Bakke, hvorfra hun kunde overse hele den svenske flaade. Da udraabte hun: nSaa skønt et Syn saa mit øje aldrig tilforn", og derpaa lod hun sig bære til sit Hus. Næppe var hun kommet hjem, før der rejste sig en rasende Storm, hvori hele den svenske flaade gik under, saa at Kysten bedækkedes med Vrag og Lig uden Tal (Thiele Danmarks folkesagn 18,13 I S. 88, sm!. DS. VI 1900 Nr. 1220). Paa det sydlige Langeland fortælles i I 830erne, at da Slaget paa Koborg Hede (J: Kolberger Heide) fandt Sted, stod alle Bjærgfolkene omkring ved Kysten og passede paa, hvorledes det gik til, og hjalp til at holde Vagt for Landet tIllige med vore egne folk (Vilh. Liitken Bidrag til Langelands Historie 1909 S. 243-44). Paa Lolland fortælles der i Rødbyegnen et Sagn om Hans Daniel Ahlefelds Landeværn imod den svenske flaade i den store nordiske Krig (se LolI. falster hist. Aarbog 1927 S. 168), et Sagn, der muligvis er en rationalistisk Omdannelse af ældre Landvættesagn af bornholmsk Type. Hans Ahlefeld til Baadesgaard samler en Mængde Bønder og Bønderkoner ved Rødby, forsyner dem med tjærede Plejler og Køller, og lod desuden alt Kvæget drive sammen ved Rødby, saa at Hæren syntes saa forfærdelig stor, at den skræmmede den svenske Anfører fra at angribe Landet. I Odsherred findes der Sagn om, at Ellefolkene hindrer Svenskerne [1659] i at sprænge Dragsholm fuldstændig i Luften, i alle Tilfælde de to fløje, de selv beboede, her borttog de nemlig Minerne (E. T. Kristensens Æresbog 1923 S. 50, sm!. Lars Andersen folkesagn og folketro i Odsherred 1918 8 www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 114 Nr. 33-34). Sm!. DS. I 1928 Nr. 204 (Brahe Trolleborg ved Faaborgs Redning i Svenskekrigen). Gaar vi nu over til Stevns, fortælles der i det 19de Aarhundrede Sagn om, hvorledes Ellekongen i 1807, efter Nederlaget ved Køge, hindrer Englænderne i at trænge ind i Stevns. Da Englænderne vilde trænge frem over Prambroen, nordligst over Tryggevælde Aa, kunde de ikke komme længere end til Midten af Broen. Her maatte de standse og vende om, og ingen vovede at gaa længere, ti en usynlig Magt ligesom drev dem tilbage. Englænderne rpaatte derfor nøjes med at hjemsøge Landsbyerne vest for Tryggevælde Aa, og her røvede og plyndrede de rask væk, hvorimod Stevns blev fuldstændig skaanet. Beboerne fra de hjemsøgte Byer flygtede derfor over til Stevns, hvor de vidste, at de var i Sikkerhed. (DS. II 1893 S. 8 Nr. 33, sm!. Nr. 34, hvor det siges, at Ellekongen forsvarer Stevns med hele sin store Hær, og Skattegraveren 11I 1885 Nr. 1125). I en Sagn optegnelse fra 1818 fortæller Thiele (Danske Folkesagn I S. 82), at der nær Store Hedinge Kirke findes Spor af en Egeskov. Det er Ellekongens Soldater. Om Dagen staar de der, som om de var Træer, om Natten er de drabelige Kæmpere. (Se H. Ellekilde "Ellekongen i Stevns" i Danske Studier 1929). I Præsten Hans Viborgs latinske Mønsbeskrivelse af 1681 fortælles der, at da Svenskerne 1644 faldt ind i Skaane og Jylland, blev der set uhyre Hære paa Toppen af Møns Klint, hvilke snart stod beredte til at afværge Fjendens Angreb, snart løb frem og tilbage, som om de vilde gøre Angreb paa Fjenden. Samme Aar saa man Klintekongen exereere sine Troldjægere i et Tornekrat i Aalebæk, Borre Sogn, det blev især set af en Mand fra Fyn, Henrik Fynbo. Viborg bemærker, at Bønderne paa Møn af disse Syner havde faaet den Tro, at deres ø skulde være uindtagelig som Følge af denne overnaturlige Hærs Værn: ja der gaves dem, der før Møn i næste Krig 1658--59 blev erobret, aabenlyst sagde, at Møn vilde være uovervindelig, saalænge Klintekongen holdt r 115 Vagt over øen. En senere mønsk Præst, Johan Paludan i Fanefjord (død 1821) fortæller, at det var almindelig Tro, at Klintekongen endnu engang skulde hjælpe Møn imod fjendtligt Overfald. Man havde længe ikke set ham, men i Efteraaret 1807 blev han igen til stor Trøst set af adskillige. En ung Fisker under Møns Klint fortæller 1832 til Fr. Hammerich. .Gamle Folk ved ogsaa at sige, at Jøden Opsal (se S. 79) med sine Grønjægere var trukken over Klipperne i sidste svenske Krig, og han har lovet, fortæller de, at gøre det endnu engang." "To Gange har ,Klintekongen redet Kongeridtet og frelst Landet ud af Fare", fortæller Thiele 1843, .nu skal han snart ride tredie Gang. Da gør han alle Stenene paa Stranden til Hestfolk, og med dem slaar han Landets Fjender." Højskolelærling Niels Andersen fra Elmelunde fortæller 1855 om Gjøde Opsal, at naar Møn engang kommer i Fare, og er nærved at falde i sine Fjenders Hænder, da skal Gjøde Opsal komme sine betrængte Landsmænd til Hjælp, og da maa Fjenden være, hvem han vil; Mønboerne skulde dog nok sejre over ham." Ofret af det sidste Neg, der efter nogle Meddeleres Vidnesbyrd baade i det 18de og det 19de Aarhundrede ydes Klintekongen, for at hans Hest ikke skulde trampe den voksende Sæd ned, altsaa af praktiske Grunde, gives efter andres Vidnesbyrd af nationale Aarsager : "Den Neg skulde Jøing Upsal have til sin Hest, for det han havde stridt for Land og Rige·, eller .Jøing Upsal skal beskytte Øen, og derfor skal den sidste Haandfuld Sæd i hver Mark være til hans Hest." (Se Hans Ellekilde .Odinsjægeren paa Møn" i Festskrift til C. W. v. Sydow 1929 S. 93 rf. og S. 107 ff.). Vender vi nu tilbage til de bornholmske Landvætteforestillinger om Underjordsfolket og dets Konge, ser vi, at disse Forestillinger staar i særlig nært Slægtskab med Møns og Stevns Overlevering. Fælles for Møn, Stevns og Bornholm er Forestillingen om, at en overnaturlig Konge (Klintekongen, E,11ekongen eller Underjordskongenl, raadende over et overnaturligt Folk eller en overnaturlig Hær, sejerrigt kan afslaa Fjendernes Angreb paa det Omraade, han hersker over. Stevns og Møn har det Fælles- 8* www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 43: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114:
Page 118:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137:
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?