Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
116
træk, at Klintekongen bor i en Hule i Klinten (Stevns
eller Møns Klint), og at han skaber Træer (Stevns)
eller Sten (Møn) om til Soldater i Kampen for Stevns
eller Møn. Fælles for Bornholm og Stevns er det
Motiv, at Ellekongen ikke taaler nogen fremmed
Konge paa sit Omraade, ikke engang selve det danske
Riges Konge. Den samme Forestilling kendes i
Odsherred (DS. II 1892 S. 9 Nr. 35) og i Skelskør.
(P. E. Friis Skielskørs Beskrivelse 1759 S. 45, sml.
Thiele 1843 Il S. 189, Danske Studier 1929 S. 37).
Fælles for Bornholm og Møn er det Motiv, at
der henlægges et Offer af det sidste Neg paa Marken
til Klintekongen eller Underjordskongen. Dette
Negoffer kendes ogsaa paa Falster og Østlolland,
hvor det bringes til et mytisk Væsen, der kaldes
Goden eller Goen. (Se Danske Studier 1904 S. 35-37;
Lolland-Falsters historiske Aarbog 1927 S. 67 f.).
I Kristianstadegnen, altsaa i den mod Bornholm vendende
Side af Skaane, var det Skik ned imod vor egen Tid at lade
nogle Aks staa tilbage paa hver Ager, naar Høsten bjærgedes.
Disse Aks var bestemte til Noens Hest. Paa den skaanske Slette
har det før i Tiden været Skik at sætte et Juleneg ud til Noens
Hest (Svenska Landsmålen VIII 3 Nr. 356-357). Gaar vi over
den gamle danske Grænse til Smaaland, fortæller Hylten Cavallius
1864 (Warend och Wirdarne I S. 212, sml. 259), at det
for nogle Menneskealdre tilbage var Skik "at ofre eller give til
Odens Heste." Det gik for sig paa den Maade, at man ved Høsletten
efterlod nogle grønne Græsstraa uhugne paa Egnen eller
en ny Tot Hø, idet man sagde, .dette skal Oden have til sine
Heste", eller "dette skal være til Odens Heste." Undlod nogen
at give dette Offer til Odens Heste, troede man, at han blev
straffet med Aaret efter paa sin Eng at faa en daarlig Afgrøde
af Græs."
Et Høstoffer af det sidste Neg eller de sidste Straa
paa Sædemarken (i Smaaland paa Græsmarken) gives
117
altsaa til et Væsen, som i Smaaland kaldes Oden,
i Skaane Noen, paa Falster og 0stlolland Goden
eller Goen, paa Møn Jøden af Opsal, paa Bornholm
Ellekongen eller Underjordskongen. Jeg antager, at
Noen og Goden eller Uoen blot og bart er Dækkenavne
for Odin. Man skyr af religiøs Ærefrygt at
bruge Guddomsvæsenets egentlige Navn, og hjælper
sig med et Navn, der paa en eller anden Maade
staar i Tilklang til dette (Exempler fra Nutidstale er
unge Pigers Ed "ved Grød" i Stedet for det oprindelige
"ved Gud" eller unge Tjenestekarles Ed "for
Søren" eller "for Katten" i Stedet for det oprindelige
"for Satan"). Jeg antager, at den typiske mønske
Benævnelse for Klintekongen "Jøden" er en mønsk
Folkemaalsform af "Goden", og at Opsal er et digterisk
Navn paa Møns Klint (Højsalen eller den højtliggende
Sal, hvor "Goden" :>: Odin har sin Bolig).
Tilbage staar Ellekongen eller Underjordskongen paa
Bornholm. Jeg mener, at en yngre Benævnelse Ellekongen,
ligesom i Stevns, har fortrængt det gamle
Odinsnavn saa fuldstændigt, at end ikke et Dækkenavn
er blevet tilbage. Et Fingerpeg om, at den
bornholmske Ellekonge fra først af er et Guddomsvæsen
Odin, finder jeg foruden Negofret i Benævnelsen
Ellestingeren (S. 90). Jeg opfatter denne Benævnelse
som et sidste Lævn af en bornholmsk Forestilling
om, at Ellekongen ligesom den stærkt odinsagtige
Grøn eller Grønjæger paa Vestmøn (S. 79)
har baaret et Spyd i Kampen mod sine Fjender. Det
samme er Tilfældet med Odin, ikke blot i Eddamytologien
(Sværdet Gungner), men ogsaa paa de pragtfulde
Kongehjælme, der er fundet ved Vendel i Uppland,
stammende fra Tiden omkring 600, (afbildet
www.vang-hansen.dk