Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
138
selve Stolpen, er et Træk, som ikke er kendt andre
Steder her hjemme, og de synes at have den praktiske
Opgave, at de fra Siden dækker den nederste
Del af Overgavlene, der gerne springer noget frem
for Undergavlen og Gavlbjælken, som derved i nogen
Grad skærmes for Regnvandet.
lait har Arkitekt Thorsen i Rønne fundet op mod
50 forskellige Varianter af saadanne Stolper. Det maa
tilføjes, at en Længes 4 Hjørnestolper alle er ens i
Udskæringen, man finder altsaa ikke forskellige Udskæringer
paa en Længe. De gamle Gavle har dog
ikke altid været bræddeklædte, og i Tidsrummet mellem
1670 og 1730 er de mest forskellige Gavle bleven
anvendte. Man har saaledes haft gammel Bræddegavl
i den ene og "Deller" d. v. s. Planker i den
anden Gavl, eller ogsaa Deller i øst og i Vest en
Gavl af Enebuskens Træ med Brædder foroven. Endvidere
omtales "Paske-Gavle", altsaa risflettede Gavle,
Lynggavle, og desuden " Rødde - Gavle", flettede
af Kvikrod.
Selve Tagene er overalt tækket med Halm, men af
Synsforretninger ser man, at Taget enkelte Steder har
bestaaet' af Tørv, andre Steder af Lyng. I ældre Tider
blev Tagene lagte paa Rafter, paa Bornholm kaldet
Tagredsel, som var stillet parallelt med Spærene, og
herpaa lagdes vandrette Stænger eller Ris. Alt blev
bundet sammen med Lindebast og Rygningen dækkedes
med Lyng, sikret ved fastbundne Rafter paa
langs ved Tagrygningen. Undertiden brugtes ogsaa
Græstørv, de saakaldte "Gimper", til at dække Husenes
Rygning med.
Til ældre Byggeskik, som. forlængst er forsvundet,
hører dette, at man har haft Bulhuse og Bindings-
139
værk i samme Længe. Ved Bulhus forstaar vi i vort
Land et Stolpehus som Bindingsværk, hvor Fyldetømmeret,
Løsholter og Oplængder, samt de lerklinede
Tavl. er udeladt, og Mellemrummene mellem
Stolperne er i Stedet for udfyldte med svære Egeplanker,
indfalsede i Stolperne. Allerede 1043 har vi
de første Antydninger af denne Byggeskik i vort Land,
og den er med en vis Sejghed blevet fastholdt som
Byggeskik i det sydlige Østjylland. Fra Bornholm
kendes dog kun to længst forsvundne Eksempler paa
Anvendelse af Bulhuse, nemlig fra Pedersker i Store
Gadegaard og i den 41. Gaard i Østerlarsker. Som
nævnt er det dog kun Opholdsstuen, der i begge Tilfælde
har været bygget som Bulhus, Resten af Stuelængerne
har været af Bindingsværk. Lignende Tilfælde
er ikke kendt inden for vore Landegrænser, derimod
kan Skaane opvise flere.
Mange af de nuværende firelængede Gaarde har
i tidligere Tider kun bestaaet af to eller tre Længer,
og der har været en stor Afveksling i Gaardtyperne.
Da Krongodset blev solgt i 1744, bestod dette af ialt
51 firelængede, 82 trelængede, 72 tolængede og 19
enlængede Gaarde, og hertil kan endnu føjes i hvert
Fald 2 enlængede og 22 tolængede Gaarde, som ikke
tilhørte Kronen og som med Sikkerhed vides at have
eksisteret i Tidsrummet mellem 1679 og 1730."') De
fleste af disse en- og tolængede Gaarde blev efterhaanden
ændrede, enten ved Tilføjelse af flere Længer
til de oprindelige eller, vistnok oftest, ved Nybygning
i Løbet af det 18. Aarhundrede. I Tiden
*) De Oplysninger, som Foredraget giver om Byggeskikken
i dette Tidsrum, hviler paa Arkivstudier, hvortil Carlsbergfonden
har givet Understøttelse.
www.vang-hansen.dk