Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 188 saa han baade var Kongens og Liibecks Mand. Men tilsidst blev han lagt Frederik II for Had - vist med Urette -, og Liibeck maatte paa Kongens Ønske trække ham bort. Endnu ses et Stykke Brolægning af den Vej, han anlagde, ad hvilken Bønderne ægtede Cementsten og Træ fra Sydlandet og Almindingen op til Slottet, det Lybekkerne i deres Tid befæstede yderligere. I Aa Kirkes Vaabenhus staar, mellem 2 Runesten, den Gravsten. Kettingk satte over sine 2 Hustruer. Nu nærmede de 50 Aar sig deres Ende. Ganske vist raabte Liibeck paa et "Hamburgvertrag" af 1536 - ovenpaa Grevens Fejde --, hvorefter Byen skulde beholde Bornholm endnu en Gang 50 Aar, ja, under Henvisning til deres Bekostning ved Syvaarskrigen søgte de endog at faa Besiddelsestiden indrømmet for 3 x 50 Aar; men Danskekongen hed Frederik II, et Renæssancemenneske med meget af dettes Sia a-til i sig, og han sagde kort og godt nej; Christian III var endnu ikke kronet paa Vertragets Tid, og Rigsraadet havde ingensinde godkendt det, - færdig! 1576 aftraadte Lilbeck . Bornholm. Det er et stort Aar i vor ø' s Historie, dette 1576. Det var Aaret, da den kom hjem for at blive hjemme, - ganske kortvarige Tidsrum fraregnet i det næste Aarhundrede. Atter kunde det siges "and tha habbat him sylf Cyning". Saa drager Bornholm videre gennem Historien med Dannebrog fuldt foldet ud. Endnu skulde den faa røde Blodpletter, men Korsets hvide Fredfarve lyste mere og mere frem; fra 1660 tier Krigslarmen næsten helt herovre. 189 Der havde været Larm, som nu skulde stilnes, baade af Bornholmernes Klager over deres Plager og af Skyden med Hager og Kobberstykker. Bestræbelser var der for, at Bornholmerne kunde synge "Fred hviler over Land og By" indadtil og udadtil; at sige, Bestræbelserne lykkedes straks og helt, vilde være for meget. Den første danske Lehnsmand, - han var baade Amtmand og Kommandant -, fik Paalæg om, at Bønderne, der skulde holdes ved Lov, Skel og Ret, ikke maatte besværes med usædvanlige Paalæg; det kan her indskydes, at allerede 1555, da Peder Oxe var Herre til Maglegaard og efter sin Vane morede sig med at spinde Politik, denne Gang overfor Lubeck, var der fra Maglegaard under 3 danske Rigsraaders Segl udgaaet Forskrift for Bøndernes Skatteydelser, og den blev staaende i hundrede Aar. Hansestæderne, særlig Liibeck, fik Stolen sat for Døren ved Forbud mod at holde Kramboder i Øens Købstæder. Den ydre Freds Værn havde fra gamle Dage, foruden Hammershus, været Bøsser og Kanoner, som opbevaredes ved Kirkerne. Bernt Knop gjorde efter Bondeopstanden Kirkerne værløse, førte Skyderne til Slottet. I Lubecks Tid blev ikke blot dette yderligere befæstet, ogsaa mange af Skanserne, som staar den bornholmske Kyst rundt, er bygget af Schweder Kettingk. Frederik II havde arbejdet for at bevæbne Bønderne med gode lange Rør og alldre Vaaben, men det blev hans Søn, som -- vistnok Aar 1613, efter Kalmarfreden - grundlagde Bornholms Milits, der levede til 1867, og hvoraf Spor er tilbage endnu. De gamle Varder (Bavner) skulde færdiggøres og www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 190 Vagt holdes, en Rode Knægter indøve Bønderne, mellem hvem det fornødne Antal Bøsser fordeltes. Fra Drengealderen til Døden stod Bornholmerne i Militsen, hvis Befalingsmænd mest udtoges blandt dem selv. 1624 havde Christian IV selv mønstret sin Milits. Den skulde staa sin Prøve, da Lennart Torstensson i 1643 faldt ind i Jylland, og en ny Svenskekrig begyndte. Blev Prøven ikke bestaaet, saa skyldtes dette nogle af de Overordnede i Militsen, ikke dens Menigmand. Der er skrevet bredt og godt om Tildragelserne paa Bornholm 1643--45. Lad os her tage de yderste, yderst sørgelige Omrids. Som Lehnsmand paa Hammershus sad, 58 Aar gammel, Holger Rosenkrantz den Rige, for hvem hans Konge havde det lussinglydende Kælenavn Munsiør Skramhans, og som desværre i dobbelt Betydning holdt en lukket Port mellem sig og Bornholmerne. Nu Krigen kom, blev han paa Slottet, beraabende sig siden paa, at det var ham givet at holde i en fast og tryg Slotslov; satte Major Christian Mackabeus, en dansk Adelsmand, over Militsen og forordnede bl. a., at denne, om Fjenden skulde blive Landet mægtig, havde at trække sig ind i Fæstningen og forsvare den; var altsaa ikke, som i sin Tid Lybekkeren Kettingk, paafærde overalt paa øen. Begivenhedernes Tyngdepunkt falder i Juni Maaned 1645. Den 9. om Morgenen saae Strandvagten ved Rønne Admiral Carl Gustaf W rangels Flaade, 29 Skibe, som kom fra Wismar, staa østover langs Bornholms Sydkyst. Militsen fra nogle Byer og Sogne 191 begav sig ved Meldingen mod Neksø, andre samle" des ved Aakirkeby. Neksø, som Toget gjaldt. anede intet ondt, før Svenskeflaaden strøg om et Reven Fjerdingvej fra Byen. Denne blev straks beskudt, og Svenskerne gik i Baade, men hvor de agtede at lande, kunde de 300 Mands Skansebesætning ikke straks regne ud, og Forvirringen øgedes ved falsk Besked af en af Herredskaptajnerne, en født Tysker. Det triste Udfald var allerede givet. Kun et Lyspunkt havde Dagen, men det kom til at lyse gennem Dagene og lyser i Dag uslukkeligt. Fra Morgenbønnen i Svanike Kirke ilede, da Fjendens Komme blev raabt derind, en lille Flok sydover, øget noget undervejs af Ibskerfolk, og kastede sig ind i Skanserne nord for Neksø, blandt dem Feltførerens Søn, den unge Albret Wolfsen; han og 3 Kammerater faldt i Malkværnskansen, da de tappert stræbte at værge deres ø for de mod Land mylrende Fjender. Han var af det Slægtled, som 13 Aar senere genoprettede Bornholms danske Ære. Et Nutids Slægtled har sat ham og hans Fæller Bautaminder paa Skansens Krone. Kl. 10 Formiddag spaserede 500 Svenskere ind i Neksø, Wrangel gav dem Byen til Plyndring, og ud paa Eftermiddagen laa den lette Sejrs Vindere paa Gaderne i tung Rus af 01 og Vin. Den lille Forsvarsskare - hvori ogsaa var Mænd af Bodilsker -, havde trukket sig ud af Byen, afventende Militsens Hovedstyrke. Men skønt en enkelt af dennes Førere skyndede paa, skønt Folkene selv begærede at føres frem, og skønt der kom Ilbud fra Neksø om Fjendens slagne Tilstand, blev man staaende ved Aakirkeby, naaede om Aftenen blot frem www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34:
Page 41 and 42:
Page 43:
Page 51: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 61 and 62: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?