Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 132 2 f. XV B. l a, Beskrivelse over Skaane og Bornholm, Præsternes originale Indberetninger 1624-25). S. Grundtvigs Afskrift (DFS. 122) er trykt DS. III Nr. 715, sml. Zahrtmanns Gengivelse Bornh. Saml. VIII S. 133, der fejlagtig opfatter Provsten Jens Pedersen som selve Indberetningens Forfatter, og Johs. Bulmer i Bornh. Sml. XVII S. 68-69. Et kortfattet Uddrag af Indberetningen forefindes Suhms Samlinger I 2 S. 40, sml. Skovgaard 1804 S.354-55. Beskrivelsen 1671 er trykt i Rasmus Pedersen Ravns Borringholms Krønike ved Johannes Knudsen 1926 S. 157-58, sml. Uddrag i Kirkehist. Saml. 4 R. I S. 461. Ravns Krønike er benyttet i Resens Atlas Danieus, se J. Knudsens Udg. 1925 S. 33. Amtmand Urnes Indberetning af 17/4 1745 (KalI. fol. 53, Originalen i Rigsarkivet) er benytfet af Thurah 1756 S. 33, 110, sml. Amtmand Urnes haandskrevne Tilføjelser i sit Exemplar af Thurah (Ny kgI. Saml. 726 b 40 S. 33, 110) og Skovgaard S. 232. Beskrivelsen 1830, se Panum Beskrivelse over Bornholm 1830 S. 61 f., 67 f. Se i øvrigt Aug. F. Schmidt Danmarks Helligkilder 1926 S. 124 med Henvisninger, Dania, Illustreret Ugeblad 1881--82 S. 711. I DFS. findes Meddelelser af Bager Joh. 0sterbye, Rønne (28/8 1893) og pens. Lærer P. R. Siersted (1/9 1893) uden særlig Interesse. Den tørre og den vaade Ovn; Oaaserenden: se Panum 1830 S .. 62 ff, smI. S. 42; Indberetningen af 1624, se Bornh. Saml. VIII S. 134, XVII S.69, smI. Suhms Sml. I 2 S. 40, Skovgaard S.355 f. Nutidsoptegnelser af Sagnet se DFS. XII p. 718 (Manuskript), J. P. Møller 1867 S. 6-7, Skattegraveren 1884 I Nr. 240, Illustr. Tid. 1906-07 S. 239 (A. Ipsen), I Borg og Hytte 1880 S. 230. SP0RGSMAAL OM FOLKESAGN Til Brug for et Arbejde "Bornholms Sagn verden og Folketro", jeg har under Forberedelse, ønsker jeg særlig gærne Sagnoptegnelser vedrørende følgende Æmner: 1) Gravhøje og Brandpletter, 2) Bavtastene, 3) Varper, Pilte og Knægte, 4) Hyldefruen, 5) kloge Præster, 6) Folketro om Vaadeild og Smørbarer, 7) "Den store Svineslagtning" og Prinsenskjolds Frues Hævn. .. / GAMLEVÆLDEGAARD I ØSTEI{LARSKER Bornholmske Gaarde. Resume af et Foredrag af Museumsinspektør, Arkitekt H. Zangenberg. Paa en isoleret ø som Bornholm er det naturligt, at der ved de gamle Oaarde og Huse findes 'en Række Ejendommeligheder, der giver dem et eget Præg. Den gamle bornholmske Oaard adskiller sig dog ikke i Hovedtrækkene fra Landets øvrige almindeligt kendte Oaarde, og selv i ældre Tider, hvor den bornholmske Oaard ikke, som nu, bestod af 4 Længer, men undertiden kun af en eller to Længer, har den bornholmske Oaard vist en Tilknytning i Byggeskikken til vort Lands øvrige Egne, endog til saa fjerntliggende Landsdele som Thy, Vendsyssel og den nordlige Del af Himmerland. I den egenartede Bebyggelse, med de enkelte Orup- www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 134 per paa ganske faa Gaarde, har Bornholm. kun et Sidestykke i visse Egne i Vestjylland. Gaardgrupperne kan vel bære et Fællesnavn, der ender med Stavelsen -by, og Bynavnet kan endog være heftet til kun to Gaarde, liggende paa hver Side af en forbiførende Vej, men selvom Gaardene er anbragt i spredte Rækker langs Færdselsveje eller en Aa,· kan man dog ikke helt sammenligne dem med den, især i Jylland, kendte Landsbyform : Terrænbyen. Dog kan en bornholmsk Gaardrække, anbragt langs en Aa, til en vis Grad betegnes som en Terrænby, og Aaen er her af Betydning som Vandingssted for Kreaturerne, Vaskested for selve Gaarden, og som Drivkraft for Gaardens "Plaskemølle" (lilIe Vandmølle til Gaardens eget Brug), og paa Aabrinkerne opvoksede undertiden den Skov, som var nødvendig til Gaardens Brændsel og Gavntræ. De bornholmske Gaarde nævnedes fra gammel Tid som Selvejer- eller Vornedgaarde, og var nummererede inden for hvert Sogn. En Vornedgaard var en Gaard, hvis Beboere i sin Tid var Vorned, d. v. s. havde Gaarden i Fæste. Selvejergaardene laa i en vis Rækkefølge og Nummerorden, men Vornedgaardene laa spredte, uden Hensyn til Nummer. Særnavne for Gaardene kendtes fra ældre Tider, men blev dog først almindelige i Løbet af det 18. Aarh. De gamle Gaarde er næsten overalt med Forsæt anbragt paa hældende Terræn, og ofte saaledes, at Terrænet hælder til flere Sider, saaledes at Regnvandet ad naturlig Vej ledes bort fra Bygningerne. Stuelængen er gerne fritliggende, og de andre Længer kan være sammenbyggede, men oprindeligt var alle Længer adskilte og fritliggende. Stuelængen er oftest 135 hævet og synes for det meste at ligge højere end de øvrige Bygninger. Undertiden følger Længerne Terrænet, saa at man fra Stue til Stue gaar et Trin nedefter, men de fleste Steder er dog Terrænhældningen udlignet med en Podmur, tildels vandret under Bindingsværkets Fodtømmer, saa at den ene Gavl kan have en Sokkel paa 15 cm, medens den anden har en Fodmur paa indtil 2,5 m, bag hvilken er indrettet en Kælder, uden at denne er gravet i Jorden (se Fig. l). Ved La derne har Fodmuren den prak tiske Betydning, fig. 1. Stuehusgavl fra Bakkegaard i 0sterlarsker Sogn. at den væsentligt forøger Højden, hvorved Korngulvene bliver mere rummelige. Selve Terrænet er aItsaa Aarsagen til den karakteristiske høje Stuehusgavl, som er saa typisk for de fleste bornholmske Gaarde. Bag Fodmuren findes en stor og rummelig Kælder, og over denne er indrettet et af Gaardens største Rum "Salen", og herover kommer som Afslutning den trekantede Overgav!. For det meste er Vinduerne i "Salen" anbragt www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 43: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 118:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137:
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?