Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 252 drede, hed det, at først sent, vel i Begyndelsen af det 3. Aartusinde f. Chr. F., kom Mennesker til Bornholm. Det kan til en vis Grad, dog med en større Modifikation af Tidsangivelsen, nærme sig det rigtige, hvis man denned tænker paa en større, sammenhængende og kontinuerlig Bebyggelse. I de senere Aar er der imidlertid paa Bornholm gjort enkelte Oldsagfund af betydelig større Ælde og som vise, at Mennesker i hvert Fald strejfvis have færdedes paa Øen i et langt ældre Afsnit af Oldtiden, i den saakaldte ældste Stenalder. Det er det Kulturafsnit, da Uroxer og Elsdyr strejfede om, da Fyrren var det fremherskende Skovtræ og da Bornholm mulig endnu var landfast med Skaane og kun ved et forholdsvis smalt Vand var skilt fra Nordtyskland. Tillige er det det Kulturafsnit her i Landet, som foreligger fyldig belyst gjennem de i de senere Aar fremdragne store sjællandske Bopladser i Moser ved Mullerup, Sværdborg og Holmegaard. Paa Bornholm er der fra denne ældste Stenalder fremdraget ialt 4 Stykker, dels en Øxe af Elsdyrtak (fra Mosemergelen i en Mose ved Torupgaard i Klemensker Sogn) med Hul til Træskaftet og med en i den brede, lige afskaarne Ende anbragt dyb Hulning til Optagelse af et Flintskærpe (Fig. 1), dels 3 Benodde med Modhager - to af Stykkerne ddnnede af Elsdyrknogle eller Elsdyrtak, det tredje vistnok af Kronhjorttak -; alle ere fundne i Mergelen under Tørvelaget i en Mose paa Vallensgaards Jord i Aaker Sogn (Fig. 2-4). Faa i Tal som disse ældste Stenalders Sager fra Bornholm saaledes for Øjeblikket ere, give de dog Haab om, at der i kommende Tider vil vise sig flere Fund paa Øen fra dette Landets ældste Kulturafsnit. 253 Almindeligvis regnes den ældste Stenalder i Danmark at gaa tilbage til c. 6000 Aar eller saa før Chr.F., og saa gamle omtrent ere vel altsaa Oldsagfundene fra Vallensgaard og Torupgaard. Derefter bliver for Bornholms Vedkommende, i hvert Fald foreløbig, et længere, aabent Tidsrum, fra hvilket Oldsagfund ikke kjendes, og om hvis Bebyggelses- eller Ikke-Bebyggelsesforhold intet kan udtales. Vi skulle helt ned til en, som det synes, ret sen Del af den ældre Stenalder, Tiden omkring Aar 4000 f. Chr. F. eller det 4. Aartusinde f. Chr. F., Køkkenmøddingernes Tid, før der mødes Vidnesbyrd om Øens Bebyggelse, nu dog tillige Vidnesbyrd om en større og i de følgende Tider fortsat Bebyggelse. Køkkenmøddinger (Skaldynger) selv ere ganske vist ikke trufne paa Bornholm, og det er sikkert ogsaa ret tvivlsomt, om det nogensinde vil lykkes at paavise Tilstedeværelsen af saadanne her. Køkkenmøddingtidens Befolkning i Danmark fæstede almindeligvis ikke Bo direkte ud mod det aabne Hav , men foretrak lune Vige, Fjordindskæringer o. lign. Steder, hvor de kunde færdes i Læ og dog have nogenlunde nem Udfart til det aabne Hav. Paa dækkede Vige er Bornholms Kyststrækning imidlertid just ikke særlig rig. Derimod er der paa nogle Steder ved Kysten truffet Bopladslag af anden Art fra Stenalderen, dels fra dennes ældre, dels fra dennes yngre Afsnit: det sværeste paa Frænne Mark, en udstrakt Lyngmark sydøst fra Svaneke. Her er der truffet mørke Kulturlag af indtil en Alens Tykkelse, og i disse Kulturlag var der adskillige af de for den ældre Stenalder karakteristiske Flintøxer (jvfr. Fig. 5) - Skivespaltere kaldes de nu almindeligvis, fordi de ere dannede af en Flint- www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 Fig. 2. 4/g· Fig. 3. 4/g. 254 Fig. 4. 4/9, Fig. 6. Ih. Fig. 5. Ih 255 skive -, fremdeles nogle Flækkepile af Flint (Fig. 6), enkelte Flintbor, flere hundrede Flintflækker eller Brudstykker af saadanne, smaa Flintblokke, en Mængde Flintaffald, endelig faa Lerkarskaar og en Del tilkløvede og slebne 0xer af en temmelig blød Grønsten. Af nogenlunde tilsvarende Beskaffenhed og Indhold vare delvis sanddækkede Kulturlag, som fremdroges ved Hammeren - Bornholms klippefulde Nordspids -, paa en bred, jævnt skraanende Sandflade ud mod Kysten. I disse Lag optoges ligeledes ældre Stenalders Skivespaltere af Flint (Fig. 5), endvidere nogle 0xer af Grønsten, adskillige Flintflækker og Flintskærver, deriblandt nogle afslaaede af slebne Flintredskaber, og saa en Mængde Lerkarskaar, tildels ornamenterede. Der er den Ejendommelighed ved de bornholmske Bopladsfund fra Stenalderen, at blødere Stenarter ikke helt sjældent sees benyttede til 0xer. Aarsagen hertil kan maaske delvis være Vanskeligheden ved at skaffe det fornødne Raamateriale i tilstrækkeligt store Flintblokke, delvis rigeligere Tilstedeværelse af blødere Stenarter. Den bornholmske Flint er maaske gjennemgaaende ikke slet saa god som Flinten forskjeIlige andre Steder i Landet og vel heller ikke tilstede i slet saa stor Mængde. Mulig kunde Sagen ogsaa i nogen Maade bero paa Tidsforholdene, idet disse bornholmske Kulturlag strække sig fra den ældre Stenalder ind i den yngre Stenalder, i hvilket Tidsafsnit Grønstensøxer ogsaa andetsteds i Danmark finde Anvendelse. Men Kulturlagene fra Frænne Mark og Hammeren vise saaledes en kontinuerlig Bebyggelse fra Slutningen af den ældre Stenalder til et Stykke ind i den yngre Stenalder. Hermed stemmer det ogsaa, at www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34:
Page 41 and 42:
Page 43:
Page 51:
Page 55:
Page 58:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 89: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?