Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 180 Slottet skulde tilbage til Ærkesædet. Paa Danehof i Helsingborg 1327 hævdede Uffearvingen, at Rønne Herred retligt var hans.; Dommerne gav ham Medhold, men straks efter solgte han Herredet til Ærkebispen, og altsaa i hvert Fald fra dette Aar 1327 indehavde Bispestolen hele øen. l den snart efter følgende Tid, da "Tyskerne reves om Danmark", og Skaane var Panteland for Grev Johan af Holsten, derefter for Sverige, maa det antages, at Bornholm ikke fulgte Skaane, men som et selvstændigt Land verdsligt laa under Lundesædet, og der laa det for en Gangs Skyld lunest, mens Stormkast væltende rasede hen over det øvrige Danmarks Land, saa Søen rejste sig skillende mellem dets Provinser, og Rigsflagets Dug fløj i Splitter. Men se, nu lyser Rigsgensamler Nummer 2, den baade hensynsløse og smidige Politiker Valdemar Atterdag, op i Danmarks Historie. I 1362 kan han ses at have besiddet Hammershus med Bornholm, og varede det kun stakket, lykkedes det end ikke Atterdag at rokke sin bornholmske Diamant fuldt fast igen i Kronens Ring, Kongens Haand kom dog nu overenskomstmæssigt til at ligge saaledes om Fatningen, at han, naar han vilde, kunde klemme til om Diamanten; 1362 den 8. December -- en Dato, der 300 Aar senere ret skulde faa Klang, - gjorde Ærkebiskop Niels med sit elskelige Kapitel af Lund vitterligt for alle, som nu leve eller herefter skal komme, at vi frit haver af vor kiere Herre Konning Woldemar bekommet Slot med ø i saa Maade, at først naar Kongen begierer det af os igen, da skal vi og vore Efterkommere fri oplade Kongen det igen, hans ganske Hus og Stamme, og den, som skal antage samme 181 Slot og Land at forestaa, skal ogsaa være saadan en Mand, som Kongen og vi kan forlade os paa Riget til Gavn. ' Saaledes laa nu Landet forsaavidi i Ro til 1522. Lad os benytte denne Ro til at se lidt indenfor paa Bornholm. Vi kan bruge de middelalderlige Kapeller som Samlingspunkt og af deres Tal nævne Salomons Kapel paa en vestlig Slette nedenfor Hammeren, Den hellige Trefoldigheds Kapel ovenfor Helligdomsklippen, St. Annas højt over Gudhjem, begge ved Nordostkysten, Jomfru Marias Kapel hos St. Nikolai Kirke i Rønne og endelig Maglegaards-KapelIet i østermarie for St. Movrids og St. Margrethe. Historiske Forhold, Møntfund, Naturomgivelserne, der væsentlig var de samme som i Dag, og Bebyggelsesforhold, som delvis findes endnu, taler for. at Kapellerne er opført omkring Aar 1300, og at Fiskere udgjorde deres Menigheder. Ved et Par af de nævnte Kapeller fandtes og findes nogle af Bornholms hellige Kilder, der underfuldt virkede Helbredelse -- nuomstunder benævnes Underet Radium, - og til hvilke der fra Hedenskabets Tid til op i det 18. Aarhundrede og senere holdtes Kildemarkeder ved Midsommertid; (i Svaneke lever endnu en Levning af Festen). Til Kildemarkeder kom Sildemarkeder. Som Oldtidens 2 Handelsveje havde krydset hinanden under Bornholm, saa ogsaa Bornholmerne selv blev Handelsmænd, - Slesvig Stadsret nævner ved Aar 1200 Bornholmere blandt Byens bofaste Købmænd, - saaledes spændte senere Buen af Hansestædernes Fiske- www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928 182 markeder fra Amager og Skaanekysten helt over til Bornholm, og Øens Bønder laa jævnt ad Aaret rundt i Søen med deres Baade, førte Heste og Øxen og Fisk til Salg i Nord og i Syd. Man høstede i hine Tider mindre Korn end Sild; derfor hedder Efteraaret, Landbrugets Pløje- og Saatid, paa Bornholmsk Fiskjed. - Der var altsaa Folk nok, som søgte ud fra og ind til de smaa Naturhavne ved Søkapellerne, om hvilke Boder rejstes. Fiskere fra Bleking og Skaatle laa udfor Bornholm, men navnlig var Øen de østlige Hansestæders og ganske særlig de preussiskes Fiskeog Handelsrnarked, mens Ltibeckerne handlede fredeligt vestligere og handlede ilde her i øst af østersøen. Heller ej de andre Fetaillebrødre kom nu altid som fredelige Handelsmænd, forlystede sig stundom ved at lege røvende og brandskattende Vikinger, saa at Dronning Margrethe var ved at komme Christian V i Forkøbet med at bygge Fæstning paa Ertholmene. Og Herren i Lund paa sin Side fiskede i rørt Vande, udvidede sin Vragret, hvor Forlis havde ført til Bjærgning. Men over denne idelige Kiven og Riven til sig maa dette ikke tabes af øje, at i det 14.-15. Aarhundrede var Bornholm Hovedmarked for en Del af Hanseaterne og havde sine egne Bønder i Søen som Handelsmænd, --- Fredens Id, som skabte Venskab mellem Genboer ved østersøen og gav Bornholm Rigdomme. Et særligt Forhold kom der mellem Rønne og Gripsvold (Greifswald), hvis Skippere i 1330 stiftede et Jomfru Marias Gilde i Rønne og der erhvervede sig Friheder og Grundstykke til et Herberg; Gripsvoldernes Mariaskapel hos St. Nikolaj Kirke fuldførtes 183 vistnok 1434, - det blevet helt Stykke Gripsvold i Rønne. Og paa lignende Vis gav Kolberg og Neksø hinanden Friheder; Kolberggildet sikrede sig en særlig Messetjeneste i Neksø Kirke ved at skænke den Gods til et Alter; men til at have eget Kapel der naaede Kolbergerne ikke. Mdglegaardskapellet, paa den højtliggende Mark 1/2 il 1 Kilometer indenfor Fiskerlejet Bølshavn, peger en anden Vej end Kystkapellerne med deres Kildenavne og Sildehavne. Det har vist allerede fra sin Opførelse omkring Aar 1430 været tænkt som Huskapel for et stort bornholmsk Gods, et Adelsgods, og i mer end 100 Aar blev da ogsaa Maglegaard Hovedgaarden i det største Enmandseje, Øen har kendt. Sidst skal nævnes Bornholms vistnok ældste Kapel, St. Jørgens ved Spidelegaard (Spitalgaard) i Aaker, der i et Testamente fra 1334 findes nævnt som de spedalskes Hus. Men da det igen omtales halvandet hundrede Aar senere, er det blevet et Fattighospital, et Slags adeligt Vartov. Kildernarked og Sildemarked, Omsorg for Jordegods, Omsorg for Sygdomssmuds, om alt dette tales der, til os fra disse smaa Middelalderskapeller, hvis Levninger delvis er til endnu. Men ved at lytte til deres Tale er vi saa smaat listet op mod det Aar 1525, da den ydre Histories Hjul igen griber fat i Bornholm og fører det med sig. De Forhold, vi har berørt, genfindes naturligvis i dette nye Afsnit. Kildemarkederne lever videre med deres Gøgl; langt op i det 17. Aarhundrede klager Præsterne over den megen papistiske Overtro m. m., som knytter sig til dem. Silden myldrer fremdeles i Søen, dens Rig- www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2:
Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 3 and 4:
Page 5:
Page 33 and 34:
Page 41 and 42: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
Page 43: Bornholmske Samlinger, Nittende Bin
show all

Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?