Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
202
ved at lade Fæstningen paa Kristiansø anlægge i 1684,
og han havde Planer om en Fæstning paa Bornholm.
En saadan blev paabegyndt ved Rønne 1688,
Kastellet blev bygget, men Fæstningsbyggeriet standsede
snart. Et nyt Forsøg under KJistian den Sjette
i 1740'ne blev ligeledes standset efter kort Tids Forløb.
Kun Hovedvagten i Rønne staar som Minde
derom, bygget 1743 af Sten fra Hammershus. Denne
gamle Borg var efterhaanden bleven saa brøstfældig,
at dens Nedbrydning blev bestemt. Allerede 1685 var
Kommandanten flyttet derfra, nu begyndte Nedrivningen,
og lige til 1822 brugtes Hammershus som Stenbrud;
Læs efter Læs af de store røde Mursten kørtes
derfra og anvendtes rundt om paa øen.
En Fæstning blev altsaa ikke bygget paa Bornholm,
skønt Øen laa stærkt udsat mellem Sverri g og
Svensk Pommern; Øens Forsvar overlades til Øens
Milits alene, som Enevældens Konger lod vedblive
at bestaa. Enhver voksen Mand - Embedsmænd og
Degne alene undtagne - skulde staa i Militsen, og
Tjenestetiden varede saa at sige Livet ud. Men Tjenesten
var ikke afskrækkende, og den betragtedes
ikke som Soldatertjenesten i det øvrige Land under
Stavnsbaandet som en Straf. I Fredstid bestod den i
Vagttjeneste efter Tur paa Vagtposterne Kysten rundt
og i nogen Eksercits. Under Kristian den Sjette satte
en Forordning 1733 lidt skrappere Bestemmelser for
den. Den knyttedes til Gudstjenesten. Enhver i Militsen
skulde gaa i Kirke hver Søndag', Gudstjenesten
skulde være færdig om Vinteren KJ. 12 og om Sommeren
KJ. 11, og saa skulde der ekserceres. - Der
var fire Vaabenarter: Infanteri, Artilleri, Jægere og
Dragoner. Officererne var, med Undtagelse af de
203
højeste, Gaardmænd og ansete Borgere, og Forholdet
mellem Officerer og Menige var som Regel godt, ofte
kammeratligt, saa at det til Tider nok kunde gaa ud
over Disciplinen. Forsøgene i det 18. Aarh. paa at
forbedre den blev meget unaadigt optaget, Officerernes
større Strenghed medførte ligefrem Mytteri. Men
i det store og hele var Forholdene dog gode, og omkring
1830 hører vi, at Eksercitsen er indskrænket til
4 Dage om Aaret.
Saadan gik det i Fredstid, i Krigstid blev naturligvis
Vagttjenesten øget, og nærmede der sig nu en
Fjende til Øen, blev der skudt Signal skud fra Batterierne,
Bavnerne tændtes, Trommerne gik, og Militsens
Folk skyndte sig til deres Mødested. Men ikke
tit blev Freden forstyrret. Under den skaanske Krig
forsøgte Svenskerne Landgang i 1677 ved Sandvig,
men den afværgedes let. Den største Begivenhed i
den Krig kom, da det en Dag rygtedes, at der paa
Sydbornholm stod 400 Svenskere under Gevær. Der
viste sig snart at være flere, men de var alle temmelig
uskadelige; det var Resterne af Besætningen paa
en svensk Transportflaade paa 25 Skibe, der Natten
mellem den 4. og 5. December 1678 paa Rejsen fra
Pommern til Sverrig var forlist paa Bornholms Sydkyst.
Af de 4-5000, der var om Bord, druknede
120,0 Mand, Resten afvæbnedes, sattes i Forvaring
paa Øen, bevogtet af Militsen, Vinteren over og afhentedes
om Foraaret af danske Krigsskibe. Aaret
efter skete et endnu frygteligere Forlis, idet en anden
svensk Flaade strandede og 3000 Mand skal være
druknede; 1500 kom i Land, men i saa forkommen
Tilstand, at de alle døde.
Heller ikke under den store nordiske Krig blev
www.vang-hansen.dk