Bornholmske Samlinger - Bornholms Historiske Samfund

Bornholmske Samlinger, Nittende Bind, Rønne 1928
250
Mange haver været udi den Mening, at denne Insul
haver været (førend Syndfloden gik over den ganske
Verden) med Folk besættet, som der sig haver oppeholdet
og ernæret baade til Land og Vand." Han
fortsætter imidlertid: "Disse Meninger lade vi saa bestaa
(hver troer, som han tro vil), forføjendes os
derfor til sandfærdige Efterretninger, nemlig først
den hellige Skriftes Anmeldning, dernæst troværdige
Mænds og Skribenters optegnede Skrifter." Men det,
den gode Aaker-Sognedegn da i Stedet beretter om
Øens ældste Bebyggelse, er ikke af stort mere Værd;
og hvad de følgende Tiders historisk-topografiske Arbejder
om Bornholm meddeler om Øen i de forhistoriske
Tider, var gjennemgaaende ikke bedre. I Virkeligheden
var Bornholm - den Landsdel, hvis arkæologiske
Forhold nu er bedre kjendt r Helhed og Enkeltheder
end de allerfleste andre danske Egnes -
i arkæologisk Henseende saa at sige ukjendt Land
lige til op i anden Halvdel af 19. Aarhundrede.
Med Aaret 1866 indtraadte Vendepunktet. I det
Aar kom Emil Vedel som Amtmand til Bornholm, og
i denne Mand fik den arkæologiske Forskning en
lige fremragende og nidkjær Dyrker. Skjøndt hans
Dag var optaget af administrativ Virksomhed, fik han
dog Stunder til at kaste sig over Undersøgelser i
Marken af Øens rige Fortidslevninger, og allerede i
1870 kunde han i Tidsskriftet "Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed og Historie". offentliggjøre sit første
arkæologiske Arbejde, om de bornholmske Brandpletter
- en Afhandling, i hvilken han skildrede sine
Undersøgelser af flere hundrede Oldtidsgrave. Aaret
efter forlod Vedel ganske vist Øen for at overtage
Amtmandsembedet i Sorø, og i denne By virkede og
251
levede han lige til sin Død i 1909. Men hans varme
Interesse for Bornholm drog ham en Tid lang næsten
aarlig til Øen, hvor han fortsatte sine Undersøgelser
og Udgravninger, virksomt bistaaet af sin fortræffelige
Hjælper, Lærer J. A. Jørgensen i Ibsker. Efter Udgivelsen
af en Række Afhandlinger kunde han i 1886
i et stort og stateligt Kvartbind paa over 400 Sider,
med Titlen" Bornholms Oldtidsminder og Oldsager",
give en indgaaende Fremstilling af Øen i den forhistoriske
Tid. Selv tænkte han, at hans Syslen med
Bornholms Oldtid dermed var sluttet; men nye store
Fund, der jævnlig dukkede frem, nu hyppigst undersøgte
af Lærer Jørgensen, foranledigede ham til at
fortsætte Undersøgelserne og Studiet, og i 1897 udkom
saa en ny, men noget mindre Kvartbog : "Efterskrift
til Bornholms Oldtidsminder og Oldsager". Den
blev Slutstenen paa hans Virksomhed, og saa ejendommelig
er det gaaet, at trods alt, hvad der siden
er udrettet, især af Bornholms Museums meget virksomme
Bestyrelse, er det dog, som om den arkæologiske
Kilde siden er runden noget svagere end i
Vedels Tid. Større Jærnaldersgravpladser under flad
Mark er det i de senere Aar kun i ringe Grad' lykkedes
at fremdrage og undersøge.
Vil man skildre Bornholms arkæologiske Forhold,
er det derfor Vedels Bøger, man maa ty til. De ere
Kildeskrifter, som alle Dage - modsat adskillig anden
ældre arkæologisk Literatur - ville bevare deres
Værd, fordi de i lige Grad ere udtømmende og ædruelige.
.
Det Spørgsmaal, man da strax opkaster, er dette:
hvornaar har Bornholm faaet sin første Befolkning?
Længe, endnu et Stykke op i indeværende Aarhun-
www.vang-hansen.dk