Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet

Vejle Amt ikke sørget for det, havde I gjort det. Der er ingen, der kan styre noget som helst
i det her land (munterhed i salen). Gennem frit sygehusvalg også nu til universitetssygehuse,
ikke, har I da sørget for at stoppe nogle med stritører i de senge, så der ikke er plads til dem,
der har brug for behandling på universitetssygehusene.
Man behøver ikke være så bange for, heller ikke for journalister, der siger "nej, det vil vi ikke,
nej, det kan vi ikke". I og med at vi vælger til, så vælger vi også fra på den måde, at det går
langsommere med noget andet. Jeg opfatter det, jeg igennem en årrække har været med til at
gøre i Sønderjyllands amtsråd med at bestemme udbygningen af vores sundhedsvæsen,
egentlig er at prioritere noget højere end noget andet. Ind imellem ryger der også noget ud
over kanten. Det snakker vi så ikke så meget om. Så der sker da alligevel en vis form for
prioritering.
Birthe Skaarup, nej, jeg tror ikke på, at vi grundlæggende i vores lille dronningerige skal have
væsensforskellige tilbud i de forskellige amter. Det er der ikke plads til. Det sagde jeg også.
Hvorfor vi så indfører stereotaktisk behandling? Jeg nævnte det som et eksempel på, at vi
normalt burde kunne kræve beviser og protokoller for den overvejende sandsynlighed for, at
det virker. Rigshospitalet har haft det hele tiden og bruger det kun til behandling af cancer i
hjernen. Så er der nogen i Århus, der vil prøve at lave nogle forsøg. Det er sådan set er i
orden. Man skal bare lave klare protokoller over det, og så skal man være åben - ærlig - over
for de mennesker, der så ville få den behandling, om det virker eller ej.
Så vender jeg tilbage til det, jeg sagde undervejs, at det er svært at diskutere, også for lægerne
- måske endda også umulig. Jeg oplever i hvert fald ikke synspunkter, at nogen opfatter det
som enormt råt, hvis de får at vide, at her er der ikke mere at gøre. Omvendt må det være lige
så urimeligt, at man ligesom forfølger med at bruge ressourcer.
Jeg er sikker på - uden jeg kan bevise det - at vi i det danske sundhedsvæsen bruger alt for
mange ressourcer på vores sidste leveår. Problemet er bare, at vi ved ikke, hvornår det sidste
år kommer. Så håber vi alle sammen, at det først er om to år, ikke.
Arbejdsdeling mellem sygehusvæsen og foreninger om forebyggelse. Kardiologer har
fagligt fortrin til hjerteforskningmidler. MTV kunne bane vejen for nye behandlinger.
Burde være offentlig opgave at evaluere sygehusvæsenet. Problem at efteruddannelse
og markedsføring er kædet sammen. Store foreninger skal respektere andre
patientgrupper.
Arne Kurdahl: Karen Klint spurgte til vores mål på forebyggelsen og hvordan vi sikrer os, at
vi så får patienterne til at samarbejde på forebyggelsesområdet, før behandlingen så at sige
bliver nødvendig. Hvis jeg vidste det, ville jeg gå ud og gøre det. Jeg tror ikke, nogen af os
rved nok om det.
122