Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet

afhandling, der bedømmes af et videnskabeligt sagkyndigt udvalg, hvorefter den forsvares. -
Ph.D.-systemet er gennem sin brede, systematiske indføring i videnskabelig dokumentationsmetode
en central ressource til udvikling af et evidensbaseret sundhedsvæsen, uden dog
specielt at skulle have fokus på patientforskning og befolknings-sundhedsforskning eller
organisatoriske og prioriteringsmæssige synsvinkler.
En ét-årig mastergrad i klinisk dokumentation. Dette er en ikke-eksisterende uddannelse,
som imidlertid kan være et interessant eksempel til overvejelse, idet den dels kan være
fokuseret på udviklingen af evidensbaseret sundhedsvæsen, dels kan den gøres relativt kort
og derfor egnet til læger i patientbehandlende funktioner. Uddannelsen kunne bygges op med
f.eks. (a) seks måneders heltids intensiv teoretisk uddannelse, specielt med fokus på dokumentation
af patientforløb, behandlingseffekt og ydelsesforbrug og på udvikling og anvendelse
af eksisterende og kommende patient-dokumentationssystemer (kliniske databaser m.v.) -
efterfulgt af (b) seks måneders projektgennemførelse på ansættelsesstedet (sygehus, praksis),
baseret på kliniske databaser, under vejledning. Begge halvår bør afsluttes med en eksamen.
Med henblik på et intensivt forløb bør uddannelsesmetoderne i det teoretiske halvår omfatte
en blanding af fag-centreret, fag-integreret og problemorienteret undervisning og læring.
MPH-uddannelsen (Master of Public Health). Masteruddannelse i folkesundhedsvidenskab,
der påbegyndtes i Danmark i efteråret 1996. To-årig, tværfaglig midt-karriere uddannelse
under Lov om åben uddannelse, der retter sig mod (1) sundhedsfagligt og samfundsfagligt
uddannede med (2) lang videregående uddannelse (f.eks. læger, scient.pol.'er, jurister,
biologer, psykologer, farmaceuter) eller mellemlang videregående uddannelse (f.eks. sygeplejersker,
fysio- og ergoterapeuter, laboranter, socialrådgivere; supplerer grunduddannelsen
med mindst et studieår på heltid). MPH uddannelsen indeholder udvikling af dialog mellem
administratorer og sundhedsfagligt personale. Uddannelsens teoretiske del (1. år) omfatter
især (1) videnskabelig dokumentationsmetode, (2) samspillet mellem levevilkår og sundhed,
(3) organisation, ledelse og økonomi i sundhedsvæsenet og socialvæsenet (herunder bl.a.
MTV og prioritering), og (4) forebyggelse og sundhedsfremme (og behandling), bl.a. videnskabelige
metoder til effektvurdering. Andet år består af især gennemførelse af eget dokumentationsprojekt.
Foruden i ledelsesfunktioner - i overensstemmelse med internationale traditioner
- vil MPH'ere kunne udgøre en væsentlig professionel ressource ved udvikling og drift af
databaser i sundhedstjenesten og socialtjenesten. Uddannelsen udbydes af Aarhus og
Københavns universiteter i samarbejde med Odense Universitet. I uddannelsens bestyrelse
er stat, amter, kommuner og universiteter repræsenterede - en ledelsesstruktur, der har vist
sig frugtbar også i lyset af det tværfaglige formål.
Uddannelse af sundhedsvæsenets seniorer i systematisk videnskabelig dokumentationsmetode
og prioritering. Ledere i sundhedsvæsenet (og i socialvæsenet) har typisk
en mangeårig funktionstid uden sikkerhed for systematisk tilbud om egentlig uddannelse (men
nok kursusdeltagelse). Dette kan blive et problem ikke mindst hvad angår tilegnelse og
209