Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet

Spirende mistillid til sundhedsvæsenet
De stigende medicinudgifter er ikke et stort samfundsøkonomisk problem, erklærede Anders
Hede, der er ekstern lektor i offentlig økonomi ved RUC samt projektleder på nyhedsbrevet
"Mandag Morgen".
Han advarede politikerne mod at hugge enkelte præparater af. Derimod kan man komme langt
ved at lave medicinsk teknologivurdering og følge op de steder, hvor man kan skaffe evidens,
specielt den lidt ældre medicin. Den højlydte prioriteringsdebat forstærker spirende
tillidsproblem, fortsatte Anders Hede. Han anbefalede den mindst ringe beslutning, nemlig at
lade lægerne stille og roligt prøve de nye behandlingsformer.
Sundhedsvæsnerne i de forskellige lande er politisk styrbare. Man kan sænke og hæve
udgifterne i sundhedsvæsnet, hvis der er markedsøkonomiske grunde og politisk vilje, sagde
Anders Hede.
"Kresten Philipsen kan godt lade det fremtræde lidt som om, at man næsten ikke kan styre
noget som helst, men der er meget ringe evidens for, at det forholder sig sådan."
Prioritering ved at vælge
Hvis man ikke vil vælge fra, er der ingen grund til at gøre så mange kunstige overvejelser om,
hvordan man kan rubricere tingene og hvordan man kan foretage en prioritering, erklærede
amtsborgmester Kresten Philipsen, formand for Amtsrådsforeningen i Danmark. Han gav et
indblik i et praktisk prioriteringsprincip. Når man vælger til, vælger man nemlig også fra på den
måde, at det går langsommere med noget andet. Engang imellem ryger noget ud over kanten,
og det snakker man ikke så meget om, så der sker alligevel en vis form for prioritering.
Han åbenbarede sin frustration over, hvor lidt der kunne styres, alt imens borgere og hans
egne partifæller i Venstre klager over, at de får for lidt sundhed for skattekronerne: I bruger
verdens højeste skat til noget andet! Vi bruger mindre på sundhedsområdet end de fleste, vi
sammenligner os med. Så kan amterne ikke levere den vare, som folk tror, de har betalt for,
sagde han.
Der er behov for at stramme op og skaffe få klare procedurer ved afprøvning af nye produkter
med beksrivelse af fordele og ulemper, virkninger og bivirkninger, fastslog sygehusejernes
førstemand.
Kresten Philipsen betvivlede, at der er masser af behandlinger med kun marginal effekt. Han
vendte spørgsmålet om og spurgte, om det var rimeligt at bruge så mange ressourcer på
kræftbehandlinger, hvor den ekstra levetid er et rent helvede for patienten?: "Jeg er sikker på
- uden jeg kan bevise det - at vi i det danske sundhedsvæsen bruger alt for mange ressourcer
på vores sidste leveår. Problemet er bare, at vi ved ikke, hvornår det sidste år kommer."
14