Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet

2. Den enkelte læges beslutningsproces
2.1 De traditionelle informationskilder
Objektiv vejledning. Når medicin registreres, udfærdiges et produktresumé bl.a. med
indikationer (anvendelsesområde). Disse oplysninger indgår i Lægeforeningens medicinfortegnelse
sammen med en bredere brugervejledning. Tilsvarende findes i Lægemiddelkataloget.
Lægen har således til rådighed et omfattende informationsgrundlag om selve præparatet
og afvejningen over for andre mulige præparater.
2.2 Lægemiddelindustriens markedsføring
Lægemiddelindustrien er en betydelig informationskilde – især når det drejer sig om nye
lægemidler.
Industrien foretager markedsføring/prioritetspåvirkning i form af udsendt informationsmateriale
suppleret med lægemiddelkonsulenters opsøgende virksomhed samt kurser/uddannelsesaktiviteter,
der tilbydes især praksissektoren. Disse informationer/kurser
tilbydes ikke i tilsvarende omfang fra industri–uafhængig side (offentlige myndigheder,
Lægeforeningen eller lign). Denne ubalance betyder derfor, at der i dag intet reelt alternativ er
til denne markedsføring/prioriteringspåvirkning, når det gælder nye lægemidler.
Ovennævnte forhold kan medvirke til potentiel risiko for utilstrækkelig objektivitet/rationalitet
i lægens valg af medicin p.g.a.
- risiko for unuanceret beslutningsgrundlag
- risiko for ”skæv” afvejning ved prioritering af det ny lægemiddel frem for andre mulige
præparater.
2.3. Pressionsgrupper
I spørgsmålet om lægens prioritering af et nyt lægemiddel frem for det”gamle” spiller pres fra
patienter en stor rolle. Ofte affødt af den pression, som patientforeninger udvirker.
3. Ny medicin kontra ”gammel”
Ny medicin er sjældent banebrydende. Ofte blot ”en yderligere streg på Bismarcksklumpen”.
Ex: den ny medicin hjælper yderligere 5-10% af patienterne med en given sygdom. Den gamle
medicin hjælper fortsat 90% af patienterne fuldt ud lige så godt som den nye.
Hvis ikke beslutningsgrundlaget hviler på velafvejede præmisser risikerer lægen at prioritere
den ny medicin – også hvor den gamle ville være lige så effektiv. Her kan ske et skred i
beslutningsprocessen. Hertil kommer risikoen for et yderligere skred i beslutningsprocessen,
147