Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet

Vi har et godt råd i forvejen. Det er både Amtsrådsforeningen med både Bent Hansen og
Kresten Philipsen med stor indsigt i dette område, som også handler om forskellige holdninger.
Men sagen er jo, at pressen har den afgørende funktion. Når politikerne bliver ringet op
klokken ti minutter i seks om morgenen: "Hvad mener du? Man kan hjælpe hver 10. patient
med dissemineret sklerose, og det er noget med at de kan løfte deres barn noget længere, de
kan gå noget længere tid osv. Vil du være med til det?"
Som Yvonne Herløv Andersen siger, hvis politikerne vil genvælges, er det altså meget svært
klokken ti minutter i seks om morgenen at sige "Nej, det vil jeg ikke!"
Poul Flemming Høilund-Carlsen, tak for det forslag. Jeg vil gå hjem og overveje det meget
grundigt. Sundhedsstyrelsen gør selvfølgelig hvad de kan, men de har ikke høstet roser på
betainterferonsagen, fordi de har jo ikke haft nogen holdning overhovedet. De har sagt, at nu
har politikerne beslutningsgrundlaget. Hvis man ser på Sundhedsstyrelsens vurdering af f.eks.
mammografi, siger man først nej, og så uden at der sker ændringer siger man ja osv., så
Sundhedsstyrelsen er jo ikke noget orakel. Altså de gør et kæmpe godt arbejde, men det er
ikke orakelsvar, man får derfra.
Det her med at få nogle patienter, patientforeninger, almindelige mennesker og læger - også
læger, der ikke er specialister inden for det område - er noget, vi skal overveje. Selvfølgelig
skal vi bruge MTV og Sundhedsstyrelsen, så dette råd (konditioneringsråd) har mulighed for
at få alle informationer, så tak for det råd.
Pressen har ikke skylden. Hvordan vurderer man livskvalitet?
Henriette Kjær: Jeg vil ikke give pressen skylden. Jeg oplever, når man er ude at diskutere
medicin og adgangen til ny medicin, at befolkningen er da lige så fornuftige, som vi er, der er
valgt i Folketinget og skal sidde og være med i debatten. De kan da godt se, hvor de billige
synspunkter er og hvor der er gods i udsagnene. Den holder ikke med, at man bliver ringet op
om morgenen og så er det bare at sige ja til det hele. Vi er oft på forkant med udviklingen. Vi
har fået henvendelser fra forskellige organisationer, og vi ved godt lidt hvad det drejer sig om.
Så må man sige, hvad man mener på en ordentlig måde, så det ikke bliver misforstået, i stedet
for at lefle. Jeg vil altså ikke give pressen hele skylden.
For at vende tilbage til de sundhedsøkonomiske vurderinger af lægemidler. Nu har vi snakket
en del om overlevelse, men hvordan vurderer man livskvalitet? Det at opnå en markant bedre
livskvalitet er meget afgørende, og det er også en del af det grundlag, man bør træffe sine
beslutninger på. Ved screeninger er det klart, at overlevelsen er meget afgørende, men ved nye
lægemidler, der skal erstatte allerede eksisterende lægemidler,synes jeg, det er helt afgørende
at se på den forbedrede livskvalitet.
Langtidsholdbare beregninger? Indgår avance i sundhedsøkonomianalyser?
61