Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet
Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet
Prioritering af nye lægemidler (589 kb -i PDF format). - Teknologirådet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Dette pres er jo ofte formaliseret i form <strong>af</strong> pression fra patientforeningerne. Jeg har ikke<br />
nærmere dokumentation for hvilken rolle en sådan eventuel pression måtte spille generelt, men<br />
i DR's tv for et par uger siden så man nogle eksempler på sådan pressionsvirksomhed eller<br />
lobbyisme.<br />
Når vi taler om medicin i dagligdagen, dvs. når der ikke er tale om en revolutionerende<br />
gennembrud - og de er jo trods alt relativt sjældne - er "ny medicin" sjældent banebrydende.<br />
Det er ofte blot en yderligere streg på bismarckklumpen; det kan være en vigtig streg. Det kan<br />
betyde, at man kan hjælpe yderligere 5-10 pct. <strong>af</strong> patienterne med en given sygdom, men man<br />
må ikke glemme, at den gamle medicin fortsat vil hjælpe de 90 pct. fuldt ud lige så godt som<br />
den <strong>nye</strong>.<br />
Hvis ikke beslutningsgrundlaget hviler på vel<strong>af</strong>vejede præmisser, risikerer lægen at prioritere<br />
den <strong>nye</strong> medicin, også hvor den gamle måske ville være lige så effektiv. Der kommer<br />
yderligere en risiko for skred i beslutningsprocessen, idet der kan være en tendens til, at<br />
indikationsområdet - altså anvendelsesområdet - udvides til grænseområder, sådan at man<br />
f.eks. giver mavesårsmedicin blot på mistanke.<br />
Myndighedsreguleret efteruddannelse<br />
Hvis man ønsker en balance i lægens baggrund for at foretage optimal prioritering <strong>af</strong> <strong>nye</strong><br />
<strong>lægemidler</strong>, må lægens beslutningsgrundlag styrkes. En optimal prioritering i brugen <strong>af</strong> <strong>nye</strong><br />
<strong>lægemidler</strong> forudsætter, at lægens beslutningsgrundlag er evidensbaseret, dvs. hviler på<br />
videnskabelig dokumenteret grundlag, og tillige hviler på vel<strong>af</strong>vejede præmisser.<br />
Et ønske om styrkelse <strong>af</strong> lægens beslutningsgrundlag kan give anledning til at overveje<br />
mulighederne for en måske formaliseret og myndighedsreguleret efteruddannelse. Nu<br />
repræsenterer jeg sundhedsmyndigheden, så det vil være det første bud, og der bør i givet<br />
indgå fald klinisk farmakologi og rationel beslutningsteori.<br />
Efteruddannelse er i dag en gråzone, og det er op til den enkelte at tage initiativ. Når man er<br />
blevet specialist i Danmark, beholder man det, indtil man ikke længere er aktiv, for der er<br />
ingen, der spørger formelt til, hvorledes man bevarer sin kompetence. En overordnet drøftelse<br />
<strong>af</strong> disse forhold, altså de generelle aspekter vedrørende lægers efteruddannelse, foregår i<br />
øjeblikket i Speciallægekommissionen.<br />
Pædagogisk indsats<br />
Man kunne overveje en pædagogisk indsats på udvalgte områder rettet mod lægens<br />
medicinvalg. Et godt eksempel er den målrettede indsats, man har set fra især klinisk<br />
mikrobiologisk side siden 1960'erne, rettet mod antibiotik<strong>af</strong>orbruget, altså lægernes<br />
ordinationer. Den indsats var og er fortsat en succes, idet Danmark har verdens laveste<br />
udvikling <strong>af</strong> bakteriel resistens mod antibiotika. Det er et klart eksempel, på at pædagogisk<br />
27
Change language