Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin

listesystem, men i Danmark skal patienten være tilknyttet én bestemt læge. Hvis det er i en
kompagniskabspraksis, er man tilmeldt en fælles liste for praksis, og ikke en bestemt læge (9:46).
Ofte anbefaler lægerne i en kompagniskabspraksis dog, at patienter vælger en eller to læger i en
kompagniskabspraksis (9:9).
1.2.2. Synet på læge-patientrelationen er under forandring
Opfattelsen af forholdet mellem lægen og patienten er ændret i løbet af det 20. århundrede. Det
traditionelle læge-patient forhold blev i stor udstrækning opfattet som et paternalistisk forhold, hvor
lægen i kraft af sin medicinske indsigt var i stand til at træffe beslutninger på patientens vegne. I
dag synes der i højere grad at være et ideal om, at patientens selvbestemmelse skal respekteres af
lægen (8). Det er altså ikke længere ideelt, at lægen træffer beslutninger på patientens vegne. Lægen
skal i højere grad videregive så meget information til patienten, at denne bliver i stand til at
”forholde sig til sin situation og selv træffe beslutninger angående det videre behandlingsforløb”
(8:11).
Synet på læge-patientrelationen skabes i en kontekst af vidensmæssige, tekniske, sociale og
økonomiske forhold i samfundet og forandres derfor også, når samfundet forandres (14). Ændringen
i opfattelsen af relationen mellem lægen og patienten skal således forstås i sammenhæng med, at der
i de vestlige samfund er udviklet en øget individualisme og mindre autoritetstro (15). Den nye læge-
patientrelation afspejler således det lighedsideal, der har vundet indpas i den vestlige verden som
modstykke til tidligere tiders autoritære samfundsforståelse.
På samme tid som opfattelsen af læge-patientrelationen er ændret, iværksættes der i Vesten i dag
konkrete initiativer til at inddrage patienterne i behandlingen. England iværksatte som et af de første
europæiske lande i 2001 en strategi for såkaldte ”expert patients” (16). Ekspertpatienter defineres
som patienter, der tager ansvar for eget helbred ved at udøve egenomsorg, og som samarbejder med
sundhedsvæsenet om at skabe de bedste muligheder for dem og deres helbred. Målgruppen er især
de kronisk syge. Ønsket er, at de udøver ”egenomsorg”, og patientundervisning er en af de
interventioner, der er blevet iværksat for at styrke patienternes egen rolle i forhold til håndtering og
behandling af sygdommen. I Danmark har diabetesskoler, rygskoler og astmaskoler været kendt i
flere år, og i de senere år er der kommet undervisningstilbud til patienter med iskæmisk
hjertesygdom, kronisk obstruktiv sygdom og psykiske sygdomme (17).
13