Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin

Afhandlingen viser, at læge-patientrelationen i højere grad har karakter af at være en
omsorgsrelation frem for en forbrugerrelation, og det kan lægerne konkret anvende i deres
patientkontakt. Det medfører, at de opnår patienttilfredshed, når de kombinerer medmenneskelig
respekt (anerkendelse) med professionel ekspertise. Desuden kan analysen, der viser, at
patienttilfredshed skabes i det konkrete møde, anvendes af de yngre praktiserende læger. Det giver
dem en viden om, at de kan skabe høj patienttilfredshed ved at kombinere anerkendelse med at være
lægefaglig ekspert. Patienttilfredshed afhænger ikke af en langvarig relation. Endelig er det min
opfattelse, at afhandlingen kan danne grundlag for videre forskning i læge-patientrelationen.
4.2.4. Analytisk generalisering
I følge Jørgensen skabes generaliseringen i selve den kvalitative analyse i kraft af den
dybdeforståelse, der tilvejebringes i datamaterialet. Generalisering beror derfor i en kvalitativ
analyse på to forhold (49). Det ene forhold er de teoretiske begreber, der er udvalgt af forskeren
som hensigtsmæssige til forståelse af den pågældende problemstilling, og det andet forhold er
forskningsprocessen, der har anvendt og udviklet disse begreber i den faktiske analyse. Det er
således på det begrebsmæssige niveau, at analysen generaliseres og defineres som analytisk
generalisering. Igennem hele afhandlingen er der stræbt efter analytisk generalisering. Der er ikke
arbejdet med en populationsmæssig repræsentativitet, men derimod en kvalitativ repræsentativitet.
Der er tale om hensigtsmæssig udvælgelse af informanterne, og strategien var at udvælge
”almindelige” patienter, der konsulterede lægen med varierede problemstillinger. Der er søgt efter
kvalitativ repræsentativitet således, at analysen har udsigelseskraft på andre ”almindelige” patienter.
På teoriplan er der udvalgt og udviklet begreber, sådan at de til sidst fremstår med ny
”udsigelseskraft”. Kombinationen af anerkendelsesteori med tilknytningsteori skaber ny viden. De
begreber, der blev identificerede i de første interview – anerkendelse, krænkelse og tilknytning –
blev afprøvet i de følgende interview for at se, om de havde tilstrækkelig bærekraft til at kunne være
grundlag for en fortsat analyse. Desuden blev der ledt efter korrespondens, dvs. analysen ledte efter,
hvor udbredt ønsket om anerkendelse var. Endelig har det været helt centralt for analysen, at de
valgte teorier kunne kobles erkendelsesmæssigt. Det vil sige, at afhandlingen har forsøgt at skabe
kohærens og vælge teorier, der ikke modsiger eller udelukker hinanden. Anerkendelsesteori og
tilknytningsteori supplerer hinanden og skaber en syntese om moderne patienters behov hos den
praktiserende læge. Det ville det eksempelvis ikke gøre, hvis jeg havde koblet tilknytningsteori og
forbrugerteori. De er hinandens modsætning og skaber ikke kohærens. De valgte teorier betragtes
58