Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin

henblik på, hvad udsagnene siger om personen selv (129:86). Denne afhandling har sit fokus på
mikroniveau og betragter derfor patienterne som repræsentanter for deres egen virkelighed, og
analysen fokuserer på at skabe mening på baggrund af patienternes meningsskabelse. Som etnolog
tager man ofte afsæt i det konkrete og kontekstnære (130), hvilket jeg også gjorde i denne
undersøgelse. Afhandlingens udgangspunkt var ikke at tage det for givet, at kontinuitet var positivt
for patienterne. Derfor blev patienttilfredshed undersøgt i konsultationer med både faste og
ubekendte læger. Det gav en særdeles vigtig viden om relationen mellem patienttilfredshed og
kontinuitet, som ikke ville være opnået, hvis der kun var undersøgt konsultationer med faste læger.
Det var imidlertid en mangel, at der ikke var konsultationer, hvor patienterne oplevede krænkelser.
Kun én patient var mindre tilfreds med lægens faglige håndtering af konsultationen, men hun var
stadig tilfreds med den interpersonelle relation til lægen. Derfor er analysen af krænkelse sket på
baggrund af patienternes erindringer. Det gav ikke samme nærhed til materialet som de
konsultationer, der blev observeret, og gjorde det mere svært at stille relevante spørgsmål til
patienterne. Der synes dog fortsat at være stor gyldighed ved fortællingerne om krænkelser.
Patienterne fortalte alle den samme historie til interviewer, når de blev spurgt om, hvornår de var
utilfredse med relationen til lægen. Dermed synes materialet mættet med data om krænkende
oplevelser trods det retrospektive design. Disse fortællinger om dårlige episoder opstod som et
forsøg på i interviewet at få patienterne til at kontrastere den gode oplevelse med lægen til en dårlig.
Det er relevant at tænke sig, at lægerne gjorde sig mere umage end normalt i de 22 konsultationer,
siden ingen af patienterne var utilfredse. Konsultationen må betegnes som atypisk, idet en observant
deltog. En enkelt patient nævnte også dette. Hun følte lægen havde været anderledes
imødekommende, da hun blev spurgt om betydningen af, at jeg var til stede. Alligevel synes
gyldigheden af konsultationerne stor, da afhandlingen netop undersøger noget normativt og ideelt,
nemlig hvordan patienttilfredshed skabes.
Som interviewer har jeg reflekteret over min rolle. I informationsbrevet stod der ikke, at jeg var
etnolog, så nogle af patienterne troede jeg var medicinstuderende, når jeg kom hjem til dem. Det
afkræftede jeg, inden interviewet startede, hvor jeg informerede om projektet, min faglighed og
deres anonymitet. Det var meget vigtigt for mig at informere patienterne om, at lægen ikke ville få
at vide, at de blev interviewet. Hvis de troede, at lægen blev informeret, kunne patienterne muligvis
have følt en loyalitetskonflikt. Der var en god stemning i alle interviewene, og patienterne talte frit
om deres forhold til lægen.
54