Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin

2.3. Udformning af interviewet
Det enkelte interview tog afsæt i den observerede konsultation med patienten, og observationerne
blev anvendt til at stille konkrete spørgsmål ud fra. Det var relationen til lægen som fagperson, der
blev vurderet, ikke som privatperson. Patienten blev bedt om at beskrive og vurdere konsultationen
i forhold til relationen til lægen og til oplevelsen af lægens håndtering af situationen. Der blev
anvendt en semistruktureret interviewguide, der blev justeret efter de første interview. Bilag 4 var
den endelige interviewguide (se bilag 3 og 4). Der blev spurgt ind til, hvornår patienten var
henholdsvis tilfreds eller utilfreds med lægen, og hvilke kriterier patienten vurderede dette ud fra.
Desuden blev der spurgt ind til, om patienten kendte denne læge, og om det var den samme læge
patienten opsøgte, når han/hun gik til lægen. Endvidere blev patienten bedt om at beskrive gode og
dårlige oplevelser med andre praktiserende læger. Endelig sammenlignede patienterne til sidst i
interviewet almen praksis med sygehuset for derved at opnå en forståelse af patienternes
forestillinger om almen praksis i forhold til det resterende sundhedsvæsen. Herudfra var det muligt
at danne mønstre i forhold til, hvornår praktiserende læger blev karakteriseret som værende
tilfredsstillende/gode eller utilfredsstillende/dårlige, og hvilke kriterier der var knyttet hertil. Det er
patienternes definition på ”tilfredshed” der er i fokus for analysen, og der er således i afhandlingen
ingen overordnet fælles definition på ”tilfredshed”. Patienterne brugte ikke ét ord for, hvornår de
var tilfredse. De inkluderede mange, og forskellige aspekter. Patienterne omtalte lægernes
håndtering af konsultationen på mange måder. Udover at beskrive lægen som værende god eller
dårlig, beskrev de den gode læge med ord som ” tog mig alvorligt”, ”imødekommende”, ”venlig”,
”interesserede sig for mig som person”, ”følte jeg var i gode hænder”, ”dygtig”, ”forklarende”,
”gjorde noget”. Den dårlige læge blev modsat beskrevet ud fra ord som ” tog mig ikke alvorligt”,
”affærdigede mig”, ”arrogant”, ”jeg følte mig fremmedgjort”, ”inkompetent”, ”ligeglad”, ”gjorde
ingenting”. Patienternes henholdsvise positive og negative kriterier blev i den analytiske proces
kategoriseret under temaerne en ”tilfredsstillende” eller ”utilfredsstillende” læge-patientrelation og
”tilfredsstillende” eller ”utilfredsstillende” håndtering af konsultationen. Den analytiske proces går
fra det individuelle tilfælde til dannelsen af mere generelle mønstre, men hele tiden i en abduktiv
bevægelse (se afsnit 2.4.1).
Generelt er analysen sket gennem patienternes beskrivelser. De 22 patienter blev eksempelvis ikke
spurgt direkte, om de ønskede ”anerkendelse” i konsultationen. Det blev undersøgt indirekte
29