Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin

interviewpersonen, 2) af offentligheden i form af en common-sense forståelse, og 3) det teoretiske
niveau. Angående punkt 1 blev interviewpersonerne til slut i interviewet præsenteret for en
opsummering af de væsentligste umiddelbare tolkninger, som interviewer havde lavet. De
omfattede naturligvis ikke de mere komplekse teoretiske tolkninger. De opstod først senere.
Angående punkt 2 er resultaterne blevet præsenteret for andre end forskere, og de emner, der
berøres i afhandlingen, har mange mennesker haft en mening om. Den tolkning, der er foretaget i
afhandlingen, har mødt generel interesse, og den opnåede viden synes at give ny indsigt for folk
generelt. Der synes således at være en intersubjektivitet i resultaterne. Dog har den videre analytiske
generalisering i form af anvendelsen af eks. begreberne anerkendelse og krænkelse været begreber,
der umiddelbart kan lyde meget filosofiske (38). Det er især angående punkt 3, at valideringen af
afhandlingen må stå sin prøve. Afhandlingen bevæger sig i en gråzone mellem en humanistisk og en
sundhedsvidenskabelig tilgang. Den er blevet en hybrid mellem de to verdener, og den kan derfor
kritiseres fra begge lejre for ikke at være tilstrækkeligt tilbundsgående inden for den enkelte
tradition. Det etnologiske, humanistiske perspektiv ville vægte længere og dybere teoretiske
refleksioner, mens den sundhedsvidenskabelige verden sandsynligvis gerne havde set endnu mere
konsistens og udeladelse af unødige teoretiske overvejelser. Det er den klare ulempe ved at
kombinere to videnskabstraditioner, og det kræver præcision og balancegang. Mine diskussioner
med vejledere, der begge er læger, har været uvurderligt vigtige. Mit overordnede mål med
afhandlingen var at bidrage med en teoretisk forståelse af læge-patientrelationen. Jeg har derfor
skrevet afhandlingen primært til læger, og det har været vigtigt for mig at ”nå” mine vejledere.
Afhandlingens struktur vidner om kompromiser undervejs, men det er sket på baggrund af gensidig
overensstemmelse. Desuden har den hybride tilgang medført en videnskabelig frihed til at gå nye
veje, hvilket har været særdeles konstruktivt for den samlede syntese. Det er atypisk for en etnolog
at beskæftige sig med udviklingspsykologi, men teorien viste sig frugtbar for analysen.
4.2.3. Pragmatisk validitet
Pragmatisk validitet omhandler brugbarheden af den producerede viden (125:243). Afhandlingen
nuancerer og præciserer tidligere forskning. Den nuancerer definitionen på en god interpersonel
læge-patientrelation ved at anvende anerkendelsesteori. Den præciserer, hvad den kontinuerlige
relation betyder for patienter i almen praksis, hvilket synes at være relevant for både forskere inden
for almen medicin, praktiserende læger generelt og administratorer i sundhedsvæsenet. Det er min
opfattelse, at praktiserende læger vil kunne anvende resultaterne i deres daglige arbejde.
57