Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin

som de for analysen mest relevante, og den samlede analyse, der kobler anerkendelsesteori og
tilknytningsteori skaber en ny erkendelse af, hvordan og hvornår den anerkendende og genkendende
interpersonelle læge-patientrelation har værdi for patienterne.
Der er stadig mange uafklarede spørgsmål. Man sidder som forsker tilbage med spørgsmål som
eksempelvis, hvor langt rækker denne analyse? Behovet for individuel anerkendelse er et vestligt
fænomen, så hvad er væsentligt for patienter uden for Vesten? Desuden er betydningen af
tilknytningsteori blevet diskuteret i forhold til dens udbredelse (51). Der er lavet flere internationale
undersøgelser af kulturelle forskelle i eks. Afrika og USA. Indtil nu har ingen imidlertid modbevist,
at den medfødte trang til at skabe tilknytning fra barn til moder er universel (51:287). Spørgsmålet
er dog, hvordan det hænger sammen med læge-patientrelationen og patienters tilknytning til lægen.
Wilkinson påpeger, at lægers strategier for patientbehandling ikke er ens i de forskellige lande, og
forskere har endnu brug for at se nærmere på kompleksiteten i forholdet mellem læge og patient
(113). Desuden synes det nødvendigt at udforske nærmere, hvor stærk tilknytningsadfærd præcist er
hos ressourcestærke patienter, der ikke fejler noget ”alvorligt”, når de konsulterer den praktiserende
læge. Det er også relevant at spørge, hvorfor jeg ikke har valgt at inddrage antropologisk teori men i
stedet psykologisk teori i forbindelse med menneskets behov for en ekspert (som Bowlby definerer
som ”én der opfattes som stærkere og/eller klogere end én selv”) (52:137). Antropologien har
forsket i medicinmandens betydning for et samfunds opretholdelse og synes at bekræfte denne
tidsløse søgen efter ekspertise eller ”den kloge mand” (131). Psykologisk teori blev imidlertid
fundet mere relevant end antropologisk teori i forhold til afhandlingens udgangspunkt.
Tilknytningsteorien forklarer behovet for tilknytning i en kontekst, hvor mennesket opfattes
relationelt, hvilket skaber kohærens med teorien om anerkendelse. De to teoretiske perspektiver har
samme erkendelsesteoretiske oprindelse og synes derfor at levere den mest overbevisende
argumentation.
59