Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4.2. Diskussion af metode

I det følgende vil metoden blive diskuteret ud fra Kvales (125) og Malteruds (38;126)

validitetskriterier. Det kan diskuteres, hvorvidt kvalitativ forskning kan vurderes ud fra samme

kriterier som kvantitativ forskning (127). Der hersker dog en udbredt enighed blandt kvalitative

forskere om, at en videnskabelig undersøgelse uanset om den er kvalitativ eller kvantitativ bør

vurderes ud fra de forholdsvist brede kriterier om validitet og relevans (125-127). I kvalitativ

forskning er intentionen at finde mening i subjektive udsagn, men samtidig at hæve sig op over det

subjektive for at generalisere denne mening. Det er derfor vigtigt at kunne validere den viden, der er

produceret, ved at stille spørgsmål til gyldigheden. Hvad er gyldigheden af det, man har fundet ud

af (intern validitet), og hvem er dette gyldigt for (ekstern validitet) (128). Relevans handler både om

indre og ydre relevans. Den indre relevans bør der, ifølge Malterud, reflekteres over gennem hele

forskningsprocessen (38:179). Forskeren skal stille spørgsmål til om problemstillingen er relevant,

om det er en relevant udvælgelse (dvs. giver dette et relevant grundlag for svar på de spørgsmål, vi

stiller), om de spørgsmål, der er blevet stillet, er relevante, om den teoretiske referenceramme er

velegnet til at forstå det fænomen, vi ønsker at undersøge, og til sidst også til selve

præsentationsformen (38). Spørgsmålene om relevans er vigtige at stille sig selv under

forskningsprocessen, da det viser én, hvordan valgene har påvirket den viden, der er fremstillet. Den

ydre relevans omhandler spørgsmål som: Hvem dette interessant for? Hvordan kan det anvendes?

De nedenstående afsnit tager afsæt i Kvales forskellige kvalitative validitetskriterier:

håndværksmæssig validitet, kommunikativ validitet og pragmatisk validitet (125).

4.2.1. Håndværksmæssig validitet

Den håndværksmæssige validitet refererer til forskerens færdigheder som interviewer, fortolker og

teoretiker (125:236). Den indebærer, at forskeren nøje overvejer alle dele i processen. Det er ikke

kun slutresultatet, men hele processen, der skal reflekteres over. Det er forsøgt i denne afhandling.

Der blev fra starten opstillet rammer, sådan at teorivalg, designfase, interviewfase, transkribering,

analyse og afrapportering blev diskuteret med vejlederne.

Først og fremmest må validitet vurderes i sammenhæng med, hvordan man betragter sine

interviewpersoner. De kan betragtes som vidner, hvor udsagnene tolkes med henblik på, hvad

interviewpersonen siger om en given situation, eller som repræsentanter, hvor tolkningen sker med

53