Patientperspektivet på læge-patientrelationen i ... - Dagens Medicin

4.2. Diskussion af metode
I det følgende vil metoden blive diskuteret ud fra Kvales (125) og Malteruds (38;126)
validitetskriterier. Det kan diskuteres, hvorvidt kvalitativ forskning kan vurderes ud fra samme
kriterier som kvantitativ forskning (127). Der hersker dog en udbredt enighed blandt kvalitative
forskere om, at en videnskabelig undersøgelse uanset om den er kvalitativ eller kvantitativ bør
vurderes ud fra de forholdsvist brede kriterier om validitet og relevans (125-127). I kvalitativ
forskning er intentionen at finde mening i subjektive udsagn, men samtidig at hæve sig op over det
subjektive for at generalisere denne mening. Det er derfor vigtigt at kunne validere den viden, der er
produceret, ved at stille spørgsmål til gyldigheden. Hvad er gyldigheden af det, man har fundet ud
af (intern validitet), og hvem er dette gyldigt for (ekstern validitet) (128). Relevans handler både om
indre og ydre relevans. Den indre relevans bør der, ifølge Malterud, reflekteres over gennem hele
forskningsprocessen (38:179). Forskeren skal stille spørgsmål til om problemstillingen er relevant,
om det er en relevant udvælgelse (dvs. giver dette et relevant grundlag for svar på de spørgsmål, vi
stiller), om de spørgsmål, der er blevet stillet, er relevante, om den teoretiske referenceramme er
velegnet til at forstå det fænomen, vi ønsker at undersøge, og til sidst også til selve
præsentationsformen (38). Spørgsmålene om relevans er vigtige at stille sig selv under
forskningsprocessen, da det viser én, hvordan valgene har påvirket den viden, der er fremstillet. Den
ydre relevans omhandler spørgsmål som: Hvem dette interessant for? Hvordan kan det anvendes?
De nedenstående afsnit tager afsæt i Kvales forskellige kvalitative validitetskriterier:
håndværksmæssig validitet, kommunikativ validitet og pragmatisk validitet (125).
4.2.1. Håndværksmæssig validitet
Den håndværksmæssige validitet refererer til forskerens færdigheder som interviewer, fortolker og
teoretiker (125:236). Den indebærer, at forskeren nøje overvejer alle dele i processen. Det er ikke
kun slutresultatet, men hele processen, der skal reflekteres over. Det er forsøgt i denne afhandling.
Der blev fra starten opstillet rammer, sådan at teorivalg, designfase, interviewfase, transkribering,
analyse og afrapportering blev diskuteret med vejlederne.
Først og fremmest må validitet vurderes i sammenhæng med, hvordan man betragter sine
interviewpersoner. De kan betragtes som vidner, hvor udsagnene tolkes med henblik på, hvad
interviewpersonen siger om en given situation, eller som repræsentanter, hvor tolkningen sker med
53