Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

tale om brud på konventionen ved at dømme ham. Menneskerettighedsdomstolen
godtog ikke Barfods påstand om at der var tale
om en politisk debat – lægdommerne kunne jo ikke tage til genmæle.
Menneskerettighedsdomstolen mente nok at Barfod kunne
have kritiseret domstolens sammensætning uden at rette personlige
angreb på lægdommerne.
I Lingens-sagen fra Østrig illustreredes rækkevidden af en journalists
ytringsfrihed over for offentlige personer som godt kunne forsvare
sig. Peter Michael Lingens var i to artikler i magasinet "Profil"
gået i rette med den daværende østrigske forbundskansler Bruno
Kreisky og dennes holdning til den gamle nazi-jæger Simon
Wiesenthal (en tidligere koncentrationslejrfange der efter 2. verdenskrig
dannede et informationscenter til opsporing af nazistiske
krigsforbrydere) på grund af Kreiskys syn på en bestemt østrigsk politiker
som under samme krig var tjenstegørende i S.S.
Lingens beskyldte bl.a. Kreisky for at have været umoralsk og opportunistisk,
og kansleren anlagde da sag for ærekrænkelse med det
resultat at journalisten fik dom for at skulle betale en bøde på et beløb
svarende til 8.000 kr.. Herved krænkede Østrig ifølge Lingens
art. 10, og det gav menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg ham
sidenhen medhold i. Den fastslog i sin dom bl.a. at frihed for den
politiske debat er kernen i det demokratiske samfund – hvad hele
konventionen bygger på.
Dommen fandt Lingens' beskyldninger afbalancerede omend
ordvalget vendt mod Kreisky var barskt. Den bødestraf Lingens blev
idømt, var ifølge retten at ligne ved censur – og det kunne fratage
ham lysten til senere at komme med andre udfald. Grænserne for
den kritik en person må tåle, er videre når det drejer sig om en politiker
end når det drejer sig om andre mennesker. Domstolen foretog
således en afvejning af informationsbehovet hos offentligheden
sammenholdt med beskyttelsen af en enkeltpersons navn og rygte.
Domstolen kritiserede den østrigske injurielov for at placere bevisbyrden
for sandhedsværdien af beskyldningerne hos den anklagede
(altså Lingens) idet den fastlog at dette i sig selv kunne være
en krænkelse af art. 10. "Der må sondres mellem kendsgerninger og
værdidomme af subjektiv natur", og hvad angår sidstnævnte, er det
ikke så ligetil at skaffe bevis.
Hval- og sælfangst er følsomme områder som har bragt mange
102
2.
6.
11.
13.