Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
og Guzzardi tilkendtes efter menneskerettighedsdomstolens dom i
1980 en erstatning på 1 mio. lire. At han i mellemtiden, i 1979, ved
appelretten i Milano var blevet dømt 18 års fængsel plus en bøde
for bortførelsen, er en anden sag. Blot ét af mange eksempler på at
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder for alle,
også stærkt belastede kriminelle.
En sag om fem hollandske soldater der ikke havde kunnet appellere
strenge militære straffe der var regnet ned over dem, endte også
med at domstolen i Strasbourg sagde fra: Det var ifølge dens dom af
1976 en krænkelse af den personlige frihed at de var idømt straffe
som skærpet arrest og tjeneste i straffebataljon – uden at frihedsberøvelsen
var prøvet ved en uvildig domstol ved et offentligt retsmøde.
De fem soldater (Engel, van der Wiel, de Wit, Dona og Schul) var
blevet ikendt disciplinarmidler for at have absenteret sig (fravær
uden orlov), for hensynsløs kørsel og for "undergravelse af mandstugten".
Det sidstnævnte sigtede til at én af dem havde offentliggjort
stærkt militærkritiske artikler. Kun én af de fem fik en erstatning
(100 hollandske gylden eller ca. 340 kr.) – resten måtte tage
til takke med at få medhold af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Selv om man er skør, skal man ikke "bures inde"
En anden sag fra Holland understreger at myndighederne i et land
ikke uden videre kan sætte folk i fængsel blot fordi de afviger fra
normen. Det harmonerer smukt med dansk rets almindelige regel
om at folk ikke mod deres vilje kan sættes fast blot fordi de er lidt
– eller måske endog meget – "skøre": De skal være til skade for sig
selv eller andre. Det var hollænderen Frits Winterwerp ikke. Men
hans kone kunne ikke klare ham, og så fik hun først byen Ammerfoorts
borgmester, siden den offentlige anklager til at "autorisere"
ægtemandens indlæggelse på et psykiatrisk hospital.
Ved en sådan indlæggelse mistede han automatisk retten til at disponere
over sin formue. Ved sin dom af 1979 fastslog Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol at en stat må iagttage tre
grundregler når den foretager ingreb over for en sindssyg: 1) Landets
lovgivning skal indeholde objektive medicinske kriterier for hvornår
en person skønnes at være sjæleligt syg, 2) graden af sindssyge eller
åndssvaghed må være tilstrækkelig høj til at retfærdiggøre inde-
61