Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
som følge af overklassens mange og utålelige privilegier der var blevet
en pestilens. Oprøret mod privilegiesamfundet, garneret med
formuleringer fra oplysningstidens filosoffer, frembragte det arvegods
som striber af europæiske forfatninger opsugede, og som i moderne
tid er grundlaget for de internationale aftaler om menneskerettigheder.
Franskmændene har alle dage været gode til teorier. De lærte os således
at de pågældende friheder og rettigheder var umistelige, og at de
var "iboende", altså tilkom mennesket alene fordi det var menneske.
Ingen tvivl skal dog herske om at Frankrig, såvel som de øvrige stater
i Europa, var længe om at skaffe realiteter bag de højt-svungne paroler.
Når f.eks. valgretten skulle være "lige" og tilkomme "alle", tænkte
man i første omgang ikke på besiddelsesløse eller kvinder. Det varede
eksempelvis ca. 150 år inden franske kvinder fik stemmeret, og 50 år
inden valghandlinger i Danmark blev hemmelige. Indtil omkring
århundredskiftet skete de ved såkaldte "kåringer" (håndsoprækning på
tingsteder)!
Vi har hidtil fulgt den gradvise udformning af menneskerettighederne
ad de nationale spor og set hvordan der har været en vis grænseoverskridende
indflydelse i begrebsindholdet. Men netop ved 1800tallets
midte udvikles også til fulde hvad man kunne kalde den humanitære
internationalisme. Altså den form for appel til internationalt
samarbejde der ikke var led i en egentlig magtkamp, men alene tjente
beskyttelsen af mennesket.
Det skyldtes den usædvanlige omstændighed at en rig købmand på
rejse uforvarende blev vidne til de forfærdende scener der udspillede
sig bag fronterne i en krig hvor Frankrig og Italien kæmpede mod
Østrig. Sårede forblødte, og syge bukkede under efter slaget ved
Solferino i Norditalien i 1859 – som det var sket ved så mange andre
slag – fordi der ikke fandtes noget tilstrækkeligt sanitetsvæsen. I dette
tilfælde skønnes at måske 40.000 soldater kunne have været reddet.
Købmanden, Henri Dunant fra Geneve, tog til orde for dannelsen af et
frivilligt hjælpekorps som skulle være tilknyttet lazaretter i felten og i
det hele taget sørge for at få de ikke-krigsduelige bort fra fronten. Hans
ideer gav stødet til dannelsen af Den Internationale Røde Kors Komité
og til udformningen af den første humanitære Geneve-konvention i
1864; konventionen skulle give såvel syge og sårede, som ambulancer
og militære sygehuse en international beskyttelse.
19