Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

presser på for at syge og sårede fanger kan udveksles, formidler korte
standardbreve mellem krigsfangerne og deres pårørende og forsøger
på forskellig vis at komme til at hjælpe krigsfangerne med adspredelser
– altsammen i det omfang det tillades af den magt der har
krigsfangerne i forvaring. Afgørende er at fangerne ikke har nogen
gennemtvingelige rettigheder og følgelig ingen uvildig instans at
appellere til.
Dette sidste adskiller på afgørende måde de humanitærretlige
regler fra hvad der gælder om menneskerettighederne hvis internationale
udvikling altså først begynder omkring FN's oprettelse.
Disse rettigheder kommer første gang til at indgå i en international
aftale ved at blive nævnt i artikel 55 i FN-pagten, verdensorganisationens
"grundlov". I kapitlet om nationale mindretal (se side 50ff)
er der henvist til de spirer til individets internationale beskyttelse
som oprettelsen af Folkeforbundet i 1919 førte til. Det skal indskydes
at humanitærrettighederne og menneskerettighederne i et
vist omfang overlapper hinanden, særlig fordi det ofte er vanskeligt
at konstatere hvornår interne uroligheder har udviklet sig til en
decideret borgerkrig.
Allerede inden FN's oprettelse havde USA og Storbritannien dog
gennem Atlanterhavserklæringen af 1941 formuleret de såkaldte fire friheder
som kunne kaldes fire "hjørnestene" blandt menneskerettighederne:
1) tale- og ytringsfrihed, 2) trosfrihed, 3) frihed for afsavn og 4) frihed
for frygt. Et forsøg på at oversætte disse fire maksimer så ordret som
muligt fra det engelske yder dem knap nok fuld retfærdighed – de sidste
to "friheder" burde snarere hedde: fravær af nød og fravær af frygt.
Eller for at sige det helt mundret: Vi skal have lov til at tale og udtrykke
os frit, dyrke vores tro, og vi skal sikres mod fattigdom og frygt
for forfølgelse fra myndigheder der uden lovgrundlag handler efter forgodtbefindende.
De frihedselskende amerikanere og de retfærdighedssøgende briter
('fair play') foregreb hermed nogle af de rettigheder der blev udmøntet
meget mere detaljeret syv-ni år senere i de to store grupper af rettigheder
der betegnes som politiske/borgerlige og som sociale/-økonomiske/kulturelle.
Frihed for frygt skal forstås som respekt for frihedsrettighederne
og et retsapparat der giver den anklagede ret til at anses
for uskyldig indtil man er dømt, og som i det hele taget ikke forulemper
(torturerer/bortfører/henretter) sine borgere. Frihed for afsavn skal
22
2.
6.
11.
13.