Download bogen gratis her - Institut for Menneskerettigheder

2.
6.
11.
13.
XIV
Staternes undladelsessynder
Den traditonelle krænkelse af menneskerettigheder handler
om et indgreb mod borgeren som denne ikke vil finde sig i,
fordi det udgør et brud på en nærmere opregnet række rettigheder.
Dog er der også masser af erfaringer i domstolens retspraksis
for at staterne har undladt at sikre en rettighed af vital betydning,
f.eks. at afslutte en retssag inden for rimelig tid (langt den
hyppigste enkelte krænkelse af alle i Strasbourg-beskyttelsessystemets
godt 40 leveår). Således kan statens forpligtelse over for borgeren
for så vidt angår menneskerettighederne både dreje sig om
1) forbud mod indskriden, dvs. statens overgreb på den enkelte borger,
og 2) statens opfyldelse af retlige garantier som beskytter borgeren
over for andre borgere.
I begge tilfælde sigtes til sagsområder som er direkte omtalt i
konventionens enkelte artikler.
Den nyere praksis fra menneskerettighedsdomstolen viser imidlertid
at der i den antagelse at staten både skal overholde, beskytte og
gennemføre menneskerettighederne, ligger en meget bred forpligtelse
– man kunne sige: som en anden god familiefader, en bonus pater
familias, som det hed i romerretten. Heri indgår at staten skal
have opstillet et apparat til at sikre at borgerne kan nyde menneskerettighederne
i fred for deres medmennesker, at almindelige lovovergreb
påtales og pådømmes, at lovene overholdes uden forskelsbehandling,
og at borgeren selv kan rejse retssager.
I konventionens art. 1 hedder det at signatarmagterne garanterer
enhver person under deres jurisdiktion, altså deres herredømme, de
rettigheder og friheder der angives i konventionens afsnit I, dvs. artiklerne
1-18) 11 .
11 Selvfølgelig skal de supplerende rettigheder der er optaget i diverse tillægsprotokoller
vedtaget siden konventionen, medtages. Det drejer sig om ca. 15 rettigheder.
147